Her er alternativet til Windows 11!

 

Kan din PC ikke køre Windows 11, så er Zorin OS 16 Lite alternativet, du har ventet på, det kører Windows-apps og kræver ikke TPM 2.0.

Det er et kendt faktum, at Windows 11 stiller store krav for at køre på en PC, hvorfor mange Windows 10-brugere ikke kan opgradere til Windows 11 på grund af gammel hardware.

Hvis du ikke vil blive på Windows 10, er der kommet et interessant alternativ til dig, som hedder Zorin OS 16 Lite, der er et Linux-baseret operativsystem, og som du kan køre mange af de bedste Windows-apps på.

Alternativet til Windows 11 stiller ingen krav om TPM 2.0 for at kunne køre på en PC, hvor vi tidligere har beskrevet, hvordan du kan omgå kravet til TPM 2.0 i Windows 11.

Windows 11's hardwarekrav er høje

Siden lanceringen af Windows 11 er det gået op for mange, at Microsoft faktisk stiller ret store krav til en PC for at den kan køre Windows 11 og dermed besværliggøre en opgradering fra Windows 10 til Windows 11, hvorfor der allerede er udgivet mange hacks og genveje til at få Windows 11 på en ikke-understøttet PC.

Hvis du ikke allerede har teste om din PC kan køre Windows 11, så kan du gøre det med dette gratis Windows 11-testeprogram, som også i detaljer hvis, hvad din PC mangler for at opfylde Windows 11-systemkravene.

Især har hardwarekravene til processortype og TPM 2.0 voldt rigtig mange brugere, der ønsker at opgradere deres nuværende pc til Windows 11, problemer.

Problematikken synes ikke af stor interesse for Microsoft - virksomheden vil åbenbart gerne have dig til at købe en ny computer, der kører Windows 11, ikke opgradere en gammel.

Men, er du rigtig glad for din PC, fordi den er funktionel eller måske helt ny, bør det ikke afholde dig fra at forlænge levetiden på den efter den 14. oktober 2025, hvor Microsoft stopper med at udsende Windows 10-opdateringer, og dermed sender populære Windows 10 på pension.

Kan din PC kke køre Windows 11, så er Zorin OS 16 Lite et alternativ

Zorin OS 16 Lite - Zorin.com

Alternativet hedder hedder Zorin OS 16 Lite og er et Linux-baseret operativsystem, som er i stand til at køre mange af de mest populære Windows 11-apps, og de apps som mangler, kan du typisk i det store udbud af Apps og spil til Linux, som Zorin OS 16 Lite naturligvis også understøtter.

Så hvis du vil have noget nyt og har lyst til at skifte væk fra Windows 10, men ikke ved hvilket operativsystem du skal vælge til din gamle PC, så kan det Linux-baserede operativsystem Zorin OS 16 Lite være en god løsning.

Der er tale et fremragende Linux-baseret Windows 11-alternativ til aldrende enheder, som stadig har nogle kilometer tilbage på tælleren, og operativsystemet vil faktisk føles velkendt for de fleste Windows-brugere, da det næsten ser nøjagtigt ud som Windows 11.

Dertil kommer Windows 11-alternativet forudinstalleret software, hvilket gør det nemt for begyndere at starte med at bruge systemet med det samme, og det tilbyder endda en enkel måde at installere og køre Windows-programmer på.

Den leveres med forudinstalleret software, hvilket gør det godt for begyndere, der kan begynde at bruge det lige efter installationen, og Zorin OS 16 Lite tilbyder endda også en uhyre enkel måde at installere og køre Windows-programmer på.

Summen af disse faktorer vil være med til at sikre en glat overgang fra Windows 10-miljøet til Windows 11-alternativet Zorin OS 16 Lite.

For at beskrive hvor populært dette Windows 11-alternativ er, så er Zorin OS 16 Lite blevet downloadet en million gange på lige under et døgn efter udgivelsen.

Skrivebordsgennemgang i Zorin OS 16 Lite

Skrivebordet i Zorin OS 16 Lite

Skrivebordet i Zorin OS 16 Lite en hel del om skrivebordet i Windows 11 og byder på flere tilpasningsmuligheder end Windows 11 takket være en række indstillinger for proceslinjen og panelet. 

Hvis du højreklikker med musen på Proceslinien og vælger på Indstillinger for proceslinjen, får du adgang til disse muligheder:

  • Flytte panelet til venstre eller højre side af skærmen ud over toppen og bunden
  • Angive panelets gennemsigtighed og størrelse
  • Vis panelet på flere skærme
  • Vise/skjule og flytte panelets knapper og indikatorer
  • Vælg kun at få vist ikoner på Proceslinien for apps, som kører på det aktuelle arbejdsområde eller den aktuelle skærm
  • Ændre funktionsmåden, når du klikker eller kører med musen på ikoner på Proceslinien
  • Vise/skjule vindueseksempler og værktøjstip, når du holder musen over ikoner for appen på Proceslinien
  • Vis/skjul automatisk Panelet Intelligent

Start er placeret til venstre forneden på skrivebordet, som vi kender det fra Windows 10, og til højre på forneden skrivebordet finder du meddelelser, WiFi, batteristatus, højtaler, dato, tidspunkt og lign.

En smart funktion der er lavet omkring WiFi, er muligheden for at få vist en QR-kode, så du nemt kan tilslutte dine enheder til computerens WiFi-hotspot.

Hvis du vil vide mere om Zorn OS 16 Lite, kan du besøge hjemmesiden Zorin.com.

Kom i gang med Windows 11-alternativet Zorin OS 16 Lite

Hvis du har opgivet tanken om at få Windows 11 til at fungere på din gamle PC eller af andre grunde ikke ønsker at fortsætte med Windows-styresystemet, så er du måske klar til at give Zorin OS 16 Lite et skud for at se, om du kan vænne dig til det.

Hvis du vil downloade Zorin OS 16 Lite for at installere det på din PC, kan du gøre det på den officielle hjemmeside via dette link.


Nyere Ældre