Kræver det specielle kontaktlinser, når jeg laver skærmarbejde?

Skærmarbejde kræver normalt ikke specielle kontaktlinser, dog kan visse typer linser forbedre oplevelsen, hvis du oplever tørre eller trætte øjne.

Når du sidder og arbejder foran en skærm, kan det hurtigt påvirke dine øjne. For ved skærmarbejde blinker du op til 70% mindre end normalt. Dette kan ikke overraskende resulterer i, at dine kontaktlinser udtørrer hurtigere ud end normalt. Men hvad betyder det så for dig? Det betyder, at du i sidste ende kan komme til at lide af det, der betegnes som digitalt øjensyndrom.

 

Symptomer på digitalt øjensyndrom

Lidelsen digitalt øjensyndrom forårsages typisk af for meget skærmarbejde. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lider af digitalt øjensyndrom, giver vi dig her de typisk symptomer:
  • Tørhed i øjnene
  • Irritation omkring øjnene
  • Sløret syn sidst på dagen 
  • Hovedpine når det er rigtig slemt
Oplever et eller flere af symptomerne på listen, når du arbejder foran en computerskærm, kan du potentielt lide af digitalt øjensyndrom. Vi skal dog understrege, at det altid er vigtigt, at du ikke selvdiagnosticerer, men i stedet kontakter din egen læge for at få en henvisning til en øjenlæge, hvis du er i tvivl. På den måde kan du få en korrekt diagnose og den rette hjælp til at afhjælpe problemet. 


Praktiske tips, der kan afhjælpe digitalt øjensyndrom 

Heldigvis er der hjælp at hente. Før vi giver dig en gennemgang af forskellige typer af kontaktlinser, der potentielt kan afhjælpe digitalt øjensyndrom, vil vi først give dig en række praktiske tips. For der findes flere gode råd til, hvordan du kan afhjælpe tørhed, irritation, sløret syn og hovedpine, som du potentielt kan opleve, når du sidder foran skærmen:
  • 20-20-20-reglen: Kig væk fra skærmen hver 20. minut i 20 sekunder på noget 20 fod væk (svarende til ca. 6 meter væk).
  • Blink mere: Når du oplever tørhed i øjnene, så husk at blink noget mere.
  • Belysning og skærmplacering: Det er vigtigt med den rette arbejdsstilling - ikke kun for dig selv, men også for din skærm. Så sørg for den rette belysning, så du ikke skal knibe øjnene sammen og overanstrenge synet unødigt.
  • Brug briller: Er der dage, hvor du oplever at dine øjne bliver ekstra trætte, så kan du med fordel under skærmarbejde skifte fra kontaktlinser til briller. 



Hvilke kontaktlinser fungerer bedst ved skærmarbejde? 

Der findes desværre ikke en mirakuløs skærmlinse, der ved et enkelt og hurtigt snuptag kan kurere digitalt øjensyndrom. Men der findes faktisk en række typer af kontaktlinser, der generelt anbefales til dig, der har meget skærmarbejde:
  • Endagslinser: Hvis du bruger en ny og frisk linse hver dag, kan det give dig færre belægninger og dermed mindre irritation i øjet.
  • Linser med høj iltgennemtrængelighed: Dette er en type linse, hvor der kan trænge mere ilt igennem til øjet. Det giver dig en højere komfort for øjet ved lange perioder foran skærmen. 
  • Fugtbevarende linser: Dette er en type af linser, der er bedre til at holde på fugten i og omkring øjet. Derved oplever mange, at de dramatisk kan mindske tørhed og irritation i øjet. 

Tid til nye linser?

Vi har lavet en hurtige linseguide. så du nemt kan tjekke, om du har brug for nye linser:
  • Tørre øjne: Dette kan oftest kureres med fugtbevarende linser og kunstige tårer.
  • Sløret syn sidst på dagen: Problemet kan tit løses med endagslinser eller linser med forhøjet iltgennemtrængelighed.
  • Ubehag ved meget skærmarbejde: Bliv bedre til at holde gentagne pauser og at være beviste om at blinke mere. Du kan også supplere op med skærmbriller.
  • Generel irritation: Her anbefaler vi, at du får udført et synstjek hos en optiker og få evt. foretaget en vurdering af din nuværende linsepasform. 


I disse situationer skal du kontakte en optiker

Det er vigtigt, at du ikke udelukkende selvdiagnosticerer, hvis du oplever problemer med dine øjne. For selvom brugen af specielle linsetyper eller brugen af vores praktiske tips i forbindelse med skærmarbejde godt kan afhjælpe problemet, er der ikke tale om en universal kur mod digitalt øjensyndrom. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at du bør opsøge egen læge eller alternativt en optiker visse disse situationer. Følgende kan nemlig være symptom på noget mere alvorligt:
  • Rødme og udslet i og omkring øjenregionen
  • Svie og ubehag i og omkring øjenregionen
  • Oplevelse af sløret syn
  • Svie og irritation i dine øjne
  • Linserne sidder ikke optimalt
Mange af ovennævnte problemstilliner kan løse med noget så enkelt, at du i samråd med din optiker skifter linsetype eller pasform.

Nyere Ældre