Bliver min PC hurtigere med Windows 11!

 


Overvejer du seriøst at opgradere fra Windows 10 til Windows 11, så find ud af om en opdatering betyder en hurtigere PC her.

Hvis du er fristet til at prøve Windows 11 på en understøttet PC, du ejer, eller vil købe en ny computer med Microsofts nyeste styresystem på, så spekulerer du sikkert på, hvordan det kommer til at påvirke ydeevnen med de hverdagsapps, som du bruger på din PC.

Inden du installerer Windows 11 på din gamle PC eller smider penge efter en understøttet Windows 11 PC, så kan du med fordel læse denne test som er udført på en Dell Inspiron 14 7415 2-i-1.

Hvem udfører testen?

Hastighedstesten vedr. betydningen af en opgradering fra Windows 10 til Windows 11 er udført af det  anerkendte online IT-medie PCmag.

Hvordan er testen udført?

Testen er udført på en Dell Inspiron 14 7415 2-i-1 bærbar PC med en Ryzen 7 5700U-processor og 16 GB hukommelse. Maskinen har som udgangspunkt installeret Windows 10 med alle de seneste opdateringer, hvorefter maskinen fra Dell er opdateret til Windows 11 incl. opdateringer til dato.

Herefter har PCmag kørt en række tests på Windows 10 og derefter Windows 11 for at kunne bedømme virkningen af opgraderingen.

Der er benyttet følgende software og systemer til udførelse af selve testen: PCMark 10, Geekbench, Cinebench, et Photoshop-plugin fra Puget Systems og Handbrake 1.4.

Jo højere score er i de forskellige tests, jo bedre er resultaterne, sådan skal målingerne læses.

Testresultat og konklusioner

Den generelle konklusion om en PC bliver hurtigere ved at opdatere maskinen fra Windows 10 til Windows 11 er ganske klar. Kort sagt, så oplever PCmag ikke de store præstationsforskelle mellem de to operativsystemer, når det kommer til hurtigere ydelse og bedre præstationer.

Vi skal lidt mere ind i detaljen på testresultaterne før der opleves præstationsforskelle mellem de to styresystemer på testmaskinen. 

PCMark 10, Geekbench og Photoshop scorer alle højere på Windows 11, i varierende grad. Nogle af disse er lidt uden for de normale, mindre fejlmargener, der normalt opstår, så forskellen her skyldes sikkert de to operativsystemer, som viser, at Windows 11 betyder en forbedret ydeevne på testmaskinen.

Undtagelsen er Cinebench-målingen, som udviser en højere score på Windows 10 med 200 point sammenlignet med Windows 11 Cinebench-målingen.


Skal du så opgradere fra Windows 10 til Windows 11?

Hvis du betragter testresultaterne i denne test med sammenligning af Windows 10 og Windows 11, hvor der ikke er de store præstationsforskelle, så er det ikke særskilt grund nok til at kunne forsvare en opgradering til Windows 11.

Fremfor en ydelsesbetragtning så skal en opgradering fra Windows 10 til Windows 11 nok mere baseres på de nye muligheder, som styresystemet byder på samt en interesse for den nye og polerede brugergrænseflade.

Hvis du er interesseret i at opgradere til Windows 11, så kan du starte med at se vores videogennemgang af Windows 11, og læse vores 11 grunde til at vælge Windows 11.

Besøg Windows 11 Hub for alt du skal vide omkring Windows 11.

Nyere Ældre