Guide: Kom i gang med Android-apps på Windows 11

Vi viser dig, hvordan du kommer i gang med at bruge de mest populære Android-apps fra Google Play på din Windows 11-PC.

I forbindelse med udgivelsen af Windows 11 annoncerede Microsoft, at Windows 11 vil komme til at understøtte Android-apps, så de kan afvikles på en Windows 11-PC, hvor det tidligere kun har været muligt via tredieparts-apps som BlueStacks.

Microsoft er lige så stille begyndt, at rulle understøttelsen af Android-apps ud til Windows 11, men hvis du ikke kan vente på, at det bliver din tur, så brug vores vejledning til at få adgang til Android-apps på din PC allerede i dag.

Mange grunde til at bruge Android-apps i Windows 11

Der er mange og rigtig gode grunde til at bruge Android-apps på din PC, selvom de ikke er fremstillet dedikeret til Windows 11. Vi giver dig de tre bedste grunde her.

  1. Android-apps er optimeret til touchskærm, og det kan du drage stor fordel af, hvis din PC også har en berøringsvenlig skærm
  2. Der findes en lang række mobilspil til Android, som ikke findes til Windows, så dem vil du kunne spille på din PC
  3. De bedste apps til de sociale medier findes i mobilvenlig udgave til Android, og dem kan du bruge på din PC

1. Test om din PC kan køre Windows 11

Det første du skal gøre for at få adgang til Android-apps på din PC, er at du skal bruge en PC med Windows 11. Hvis du ikke allerede installeret om din PC understøtter Windows 11, så kan du ved brug af appen Tilstandskontrol for PC se om din nuværende PC opfylder kravene til at køre Windows 11.

2. Installation af Windows 11 på din PC

Opfylder din PC ikke kravene til at køre Windows 11, skal du købe en ny Windows 11-PC for at få adgang til Android-apps på en PC. Hvis din PC opfylder kravene til at afvikle Windows 11, så er den bedste metode til at installere Windows 11 på en PC for første gang at bruge Windows 11-installationsassistent fra Microsoft. Det er gratis at opgradere din PC fra Windows 10 til Windows 11.

3. Du skal have adgang til Microsofts Insider Program

Inden du går videre med processen, så findes der tre typer Insider-kategorier at vælge imellem, som du bør kende til:
  1. Dev-kanal: Du får de allertidligste versioner med fejl og Bugs
  2. Beta-kanal: Du får betaversioner, der har været igennem de første tests og fejlrettelser
  3. Frigiv Forhåndsvisning: Du kan se rettelser og vælger selv hvad du vil downloade
Hvis du er i tvivl, om hvilken Insider-kategori du skal vælge, så vælg en sikker løsning, som du har det godt med.

Når du er blevet Insider, skal du have gjort din PC klar til at kunne installere Windows 11 Insider Preview, og det gør du ved at følge denne vejledning.
  1. Klik på Start-knappen
  2. Vælg Indstillinger
  3. Gå til Opdatering og Sikkerhed
  4. Vælg Windows Insider Program på din PC
  5. Aktiver Insider-opdateringer
  6. Vælg hvilken Kanal du vil bruge (Dev, Beta og Frigiv forhåndsvisning)
  7. Gå tilbage til Opdatering og sikkerhed og søg efter opdateringer

4. Oprettelse af Amazon Appstore-konto 

Du kan finde Amazon Appstore i Windows 11 Applisten, og det gør du sådan her.
  1. Klik på Start-knappen
  2. Vælg Alle apps i øverste højre side
  3. Klik på Amazon Appstore
Du bliver derefter bedt om at logge ind med din Amazon-konto, før du kan få adgang til ar installere Android-apps på din Windows 11-PC. Hvis du ikke har en skal du oprette en ny forfra.

5. Installation af Android-apps på din Windows 11-PC

Amazon Appstore til Android er en appbutik til Android-operativsystemet, der drives af Amazon.com. Butikken består af såkaldte APK-filer, som indeholder samme apps, som findes i Google Play, men som Amazon har porteret til sit Fire OS-operativsystem, der bruges på alle Amazon Fire-tablets, inklusive Fire HD-produkterne.

Når du er først er logget ind, er Amazon Appstore tilgængelig til at gennemse og installere Android-apps på din Windows 11-PC.


Besøg Windows 11 Hub for alt du skal vide omkring Windows 11.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol