Disse kontaktlinser kan give dig perfekt nattesyn

Med disse avancerede kontaktlinser får du nattesyn - både med åbne og lukkede øjne.

Nu er det ikke længere natkikkerter eller nattesynsbriller, der er behov for, hvis du gerne vil kunne orientere dig i mørket. For du kan nu klare det hele med et par kontaktlinser - ja du læste rigtigt. Som noget helt nyt, er der nu kommet nogle kontaktlinser på markedet, der kan give dig nattesyn. Og for at gøre det hele lidt vildere, så skulle de også virke, selvom du vælger at lukke dine øjne.

Det er jo næsten lige til en James Bond film.


Nattesyn uden briller eller kikkert

Det er et hold forskere fra Kina, der har opfundet den banebrydende kontaktlinse, der giver dig mulighed for at se med infrarødt syn. Det er ikke nyt, at infrarødt lys giver dig mulighed for at se om natten, men ved at integrere det i en kontaktlinse, har de som noget helt nyt sørget for, at nattesynet er helt uden strøm eller ledninger. For i modsætning til de traditionelle natkikkerter, fungerer disse kontaktlinser fuldstændig passivt og gennemsigtigt.

Oversat til hverdagsdansk betyder det, at du både vil kunne se infrarødt og almindeligt lys på samme tid. Derfor kan brugeren hurtigt omstille sig mellem at se i lys og mørke. Det er helt nyt, men det vildeste er dog, at kontaktlinserne giver brugeren mulighed for at se selv med lukkede øjnene. For stik imod, hvad al logik siger, så vil du ligefrem kunne se det infrarøde billede endnu skarpere med lukkede øjne. Det kan være, at du stiller dig selv det nærlæggende spørgsmål: Hvordan kan det være? Forklaringer er, at nær-infrarødt lys lettere kan trænge igennem øjenlåget end synligt lys, og uden interferens fra det synlige spektrum bliver signalet renere og billedet derfor mere tydeligt. 


Sådan virker linserne

Kontaktlinserne er skabt via nanoteknologi. De banebrydende kontaktlinser består af ikke-giftige polymerer – samme materiale som vi allerede kender det fra de almindelige kontaktlinser – kombineret med mikroskopiske partikler, der absorberer infrarødt lys og omdanner det til synligt lys.

Når du sætter linserne i, lukker du helt bogstaveligt øjne op for en skjult verden. For pludselig kan du se ting, der normalt er usynlige for det menneskelige øje. Du vil med det blotte øje kunne se de flimrende lys fra fjernbetjeninger, sensorer og avancerede sikkerhedssystemer.

Det er dog ikke kun, for at du kan få muligheden for at lege ninja eller James Bond, at kontaktlinserne med nattesyn er seje. De kan også bruges til:
  • Sikkerhed og overvågning – Opdag alarmer, sensorer og anti-indbrudssystemer med en ny form for synlighed. 
  • Redningsmissioner i mørke – Identificér kropsvarme gennem røg eller nattemørke, når det betyder mest. 
  • Dataoverførsel via lys – Kommunikér sikkert med skjulte blink af usynligt lys for krypteret information. 
  • Farvekorrigering for farveblinde – Justér bølgelængder i realtid for en mere præcis farveopfattelse.

Nyere Ældre