Pas på Microsoft - nu kommer Google med nyt styresystem og Googlebook.
Snart får du en ny mulighed, når du skal købe computer: Google melder sig nemlig for alvor ind i kampen og håber, at du vil overveje deres nye Googlebook som et alternativ til en traditionel Windows-pc.
Google vil mere end Chromebooks
For 15 år siden udfordrede Google Microsoft og Apple med Chromebooks – små, billige og lette computere, der i stedet for et traditionelt styresystem primært kørte Googles Chrome-browser.
Nu forsøger Google at revolutionere den bærbare computer igen, denne gang med de nye Googlebooks – et navn, der tydeligt bygger videre på arven fra Chromebooks.
Velkommen til helt nyt styresystem
Der er dog markante forskelle mellem de gamle Chromebooks og de nye Googlebooks – især når det kommer til styresystemet.
Når du tænder en Googlebook, mødes du ikke længere af ChromeOS. I stedet har Google udviklet en ny platform, der forener elementer fra både Android og ChromeOS i ét integreret system. Flere medier omtaler det internt som "Aluminium OS", selvom Google endnu ikke officielt har bekræftet navnet.
Kernen i systemet er Android, mens mange af ChromeOS' funktioner er integreret ovenpå. Det betyder en langt tættere integration med Android: Googlebooks kan køre Android-apps direkte, hente filer trådløst fra din telefon og spejle mobilapps på computeren. En Googlebook bliver dermed nærmest en naturlig forlængelse af din Android-telefon – på mange måder ligesom samspillet mellem Apples iPhones og Mac-computere.
Apple har for øvrig for nylig lanceret deres budgetvenlige MacBook Neo, der henvender sig til brugere, som primært bruger webbaserede tjenester i det daglige arbejde og dermed ikke har behov for dyre, avancerede maskiner.
Adgang til AI via musen
Googles Gemini-AI bliver en central del af brugeroplevelsen på Googlebook. Det forlyder, at Gemini nemt aktiveres ved blot at ryste lidt med musen.
Når AI'en er aktiveret, åbner den op for en verden af muligheder direkte på computeren. Du kan for eksempel ryste musen, vælge 3-4 billeder af tøj og tilføje et billede af dig selv, hvorefter du beder computeren om at sammensætte et outfit. På få sekunder genererer den så et billede, der viser, hvordan tøjet ville se ud på dig.
Hvem skal producere Googlebooks?
Vi kan desværre ikke allerede købe og prøve de nye Googlebooks, da de endnu ikke er på markedet.
Men selvom Google endnu ikke har præsenteret færdige Googlebooks, er det bekræftet, hvem der får lov til at producere dem. Det forlyder at både Acer, ASUS, Dell, HP og Lenovo alle vil stå bag de første modeller. Derudover samarbejder Google med chipproducenter som Intel, Qualcomm og MediaTek.
De første Googlebooks forventes at blive lanceret på markedet i efteråret 2026.
Er det et farvel til Chromebooks og ChromeOS?
Med lanceringen af Googlebooks melder der sig naturligt et spørgsmål: Hvad sker der med Chromebooks og ChromeOS i fremtiden?
Googles svar er ikke entydigt. Over for Computerworld har Google bekræftet, at de fortsat vil støtte eksisterende Chromebooks, og at mange af dem vil kunne opdateres til den nye Googlebook-platform
.
Om Chromebooks på sigt vil blive faset ud til fordel for Googlebooks, er derimod stadig uklart – og noget Google endnu ikke vil tage stilling til. Google har dog antydet, at Googlebooks vil blive fremstillet i "højkvalitetsmaterialer", hvilket åbner for muligheden, at Chromebooks fortsat kan eksistere som en mere prisvenlig produktlinje, mens Googlebooks positioneres som det premium-alternativ. Tiden må vise, hvordan det udspiller sig.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din computer, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.
