Opgrader gratis til Windows 11

 


Mange Windows 10 PC'er kan køre Windows 11, og den gode nyhed er, at opgraderingen er gratis. Se hvad du gør!

Vi kigger på, hvordan du opgraderer gratis til Windows 11, og herunder hvilke minimumsystemkrav der er til installation af Windows 11 på en PC.

Generelt skal din computer have Windows 10, version 2004 eller senere installeret for at kunne opgradere gratis til Windows 11 - og licensen skal naturligvis være original.

Minimumsystemkravene til installation af Windows 11

Nedennævnte er som sagt minimumsystemkravene til installation af Windows 11 på en PC, og hvis din PC ikke opfylder disse krav vil du muligvis ikke kunne installere Windows 11, bør du overveje at købe en ny computer, der kan køre Windows 11.

Hvis du ikke vil købe en ny computer for at komme i gang med Windows 11, så kan du prøve vores Windows 11 Hack til at få Windows 11 på en ikke-understøttet PC

Hvis du ikke ved, om din PC opfylder disse krav, kan du bruge appen Tilstandskontrol for PC for at teste om din PC kan køre Windows 11. Du kan også se om din PC kan køre Windows 11 med det gratis testprogram Windows 11 Compatibility Check fra Ashampoo.

Her er de aktuelle systemkravene for at kunne opgradere gratis til Windows 11:

  • Processor: 1 gigahertz (GHz) eller hurtigere med 2 eller flere kerner på en kompatibel 64-bit processor eller System on a Chip (SoC)
  • RAM: 4 gigabyte (GB)
  • Lagerplads: 64 GB eller større lagerenhed
  • Systemfirmware: UEFI, Sikker bootstart-aktiveret
  • TPM: Trusted Platform Module (TPM) version 2.0
  • Grafikkort: Kompatibel med DirectX 12 eller nyere med WDDM 2.0-driver
  • Skærm: HD-skærm (720p) på over 9", 8 bits per farvekanal
  • Internetforbindelse og Microsoft-konto: Windows 11 kræver generelt internetforbindelse og en Microsoft-konto

Når du ønsker at opgradere gratis til Windows 11, skal TPM 2.0 være aktiveret på din PC. Følg vores vejledning i, hvordan du aktiverer TPM 2.0 på din PC.

Sådan opgraderer du gratis til Windows 11

Når du er undersøgt og er sikker på, at din PC opfylder kravene til at køre Windows 11, så er du klar til at opgradere gratis til Windows 11.

For at opgradere din PC til Windows 11, så skal du følge denne vejledning, og husk at have en aktiv internetforbindelse.
  1. Klik på Start-knappen
  2. Gå derefter til Indstillinger
  3. Vælg Opdatering og sikkerhed
  4. Klik på Windows Update
Nu går Windows i gang med at søge efter opdateringen med Windows 11, der skal erstatte din Windows 10-installation.

Hvis du ikke kan opgradere din PC til Windows 11 allerede nu, selv om den opfylder alle systemkravene, så kan det skyldes, at Windows 11-opgraderingen rulles løbende ud til kvalificerede enheder sidst i 2021 og ind i 2022. Tidspunktet hvornår du kan hente Windows 11 til din PC kan derfor variere i forhold til andre, der kan hente den gratis Windows 11-opdatering allerede nu.

Hvis du ikke vil vente på, at det bliver din tur til at modtage den gratis Windows 11-opgradering fra Microsoft, så giver vi nedenfor en løsning, så du også kan komme i gang med Windows 11 allerede i dag.

Opgradering til Windows 11 med det samme

Det er faktisk ret enkelt at komme i gang med Windows 11 allerede nu,  og du har mulighed for at gøre det på en af følgende to måder. 

Den første måde er ved at benytte Windows 11-installationsassistent, der er den bedste mulighed for at installere Windows 11 på den enhed, du bruger i øjeblikket. Du opgraderer en Windows 10-PC til Windows 11 ved hjælp af dette link og vejledning til Windows 11-installationsassistent fra Microsoft.

Den anden måde er, at du skal have adgang til til Microsofts Insider Program, og det gør du ved at registrere dig med din Microsoft konto som Insider på Microsofts hjemmeside

Valg af Insider-kategori

Inden du går videre med processen, så findes der tre typer Insider-kategorier at vælge imellem, som du bør kende til:
  1. Dev-kanal: Du får de allertidligste versioner med fejl og Bugs
  2. Beta-kanal: Du får betaversioner, der har været igennem de første tests og fejlrettelser
  3. Frigiv Forhåndsvisning: Du kan se rettelser og vælger selv hvad du vil downloade
Hvis du er i tvivl, om hvilken Insider-kategori du skal vælge, så vælg en sikker løsning, som du har det godt med.

Efter oprettelse som Insider så gør sådan her!

Når du er blevet Insider, skal du have gjort din PC klar til at kunne installere Windows 11 Insider Preview, og det gør du ved at følge denne vejledning.
  1. Klik på Start-knappen
  2. Vælg Indstillinger
  3. Gå til Opdatering og Sikkerhed
  4. Vælg Windows Insider Program på din PC
  5. Aktiver Insider-opdateringer
  6. Vælg hvilken Kanal du vil bruge (Dev, Beta og Frigiv forhåndsvisning)
  7. Gå tilbage til Opdatering og sikkerhed og søg efter opdateringer
Herefter downloades Windows 11 Insider Preview, som du efterfølgende kan installere på din PC.

Efter du har installeret Windows 11 på din PC, kan du frigøre plads på harddisken ved at følge vores vejledning her.

Vejledning til afinstallation af Windows 11

I en begrænset periode efter opgradering til Windows 11 har du mulighed at fortryde og afinstallere Windows 11 og vende tilbage til din gamle version af Windows 10.

Har du fortrudt installationen, så har du 10 dage til at vende tilbage til din gamle version af Windows 10.

Efter fortrydelsesfristen på de 10 dage er udløbet, så har du reelt kun mulighed for at nedgradere fra Windows 11 til Windows 10 ved at udføre en ny installation af Windows 10.

Sådan nedgraderes fra Windows 11 til Windows 10

For at rulle din PC tilbage og fortryde installationen af Windows 11 med en nedgradering til Windows 10, så skal du gøre sådan her.
  1. Klik med musen Start-knappen
  2. Vælg Indstillinger
  3. Klik på Opdatering og sikkerhed
  4. Vælg Genoprettelse i menuen
  5. Klik på Gå tilbage til en tidligere version af Windows 10
I modsætning til at gennemføre en ny installation af Windows 10 på din PC, så bør denne metode efterlade alle dine filer intakte uden at kræve yderligere fra din side.

Viser det sig at, din PC ikke kan køre Windows 11, så prøv det her alternativ til Windows 11!

Besøg Windows 11 Hub for alt du skal vide omkring Windows 11.

Nyere Ældre