Få styr på sikkerheden med ubrydelige koderord

Sådan sikrer du din computer med de bedste og sikreste kodeord

Det er nok ikke mange af os, der ikke er blevet ekstra opmærksomme på vigtigheden af at sikre sig med stærke kodeord - specielt efter, der har været et stort sikkerhedsbrud forleden, hvor et alt for usikkert kodeord har gjort det nemt for udekommende at få adgang til næsten 9 millioner CPR-numre i Danmark.

Derfor vil vi herunder give dig gode råd til, hvordan du holder dine data sikre på din computer. For alle kan lære at lave stærke kodeord, der kan være med til at gøre din digitale hverdag mere tryg. For det er ikke nok, at du sætter en adgangskode på din computer. Den skal helst være så tæt på ubrydelig som mulig, hvis den skal virke optimal.

Det rigtig kodeord

Det er altid en balancegang, når du skal vælge adgangskoder. - Og bemærk venligst, at vi skriver dem i flertal, for ét kodeord til alt kan altså ikke anbefales. Derfor har vi lavet denne guide til dig med en række konkrete råd til, hvordan du skaber stærke og sikre kodeord. Du bliver klædt på til at lave lange og komplekse kodeord, som – med de rette metoder – er lette at huske, men stort set umulige for hackere at gætte.

Guiden viser dig desuden, hvordan du kan beskytte dine konti yderligere med totrinsbekræftelse, og du præsenteres for et smart kodeordsværktøj, der både kan generere sikre kodeord og huske dem for dig.

Når du har fulgt vejledningen, er dine konti langt bedre rustet mod hackerangreb.


Så lang tid tager det at knække dit kodeord

Start med at finde antallet af tegn i dit kodeord i tabellens lodrette kolonne til venstre. Følg derefter rækken mod højre, indtil du rammer den kolonne, der matcher de typer tegn, dit kodeord består af (fx symboler og tal). Der, hvor de to krydser hinanden, kan du se, hvor lang tid en supercomputer i teorien skal bruge på at knække dit kodeord ved blot at blive ved med at prøve.

På den måde får du et indtryk af, hvor sikkert dit kodeord reelt er. Tallene er beregnet af sikkerhedsfirmaet Hive Systems.
Det er en hurtig opslagstabel, hvor du kan tjekke både nuværende og eventuelle fremtidige kodeords ubrydelighed. Det er ment som et fingerpeg om, hvor sikre dine kodeord et.

Tip nr. 1:. Et komplekst kodeord langt det sikreste

En kompleks adgangskode er sværere at knække, fordi hackere typisk ikke gætter manuelt – de lader computere prøve tusindvis (ofte milliarder) af kombinationer i sekundet. Derfor handler sikkerhed om, hvor mange mulige kombinationer et kodeord kan have:
Hvis vi skal se meget firkantet på det, så er tre faktorer afgørende:
  • Længde: Hvert ekstra tegn gør kodeordet eksponentielt sværere at knække. Et kodeord på 12 tegn har langt flere kombinationer end et på 6 – selv med de samme tegntyper.
  • Tegntyper: En blanding af store og små bogstaver, tal og symboler udvider "alfabetet", computeren skal gætte fra. Et kodeord med kun små bogstaver har 26 mulige tegn pr. position; tilføjer du alt muligt andre, stiger det til over 90.
  • Uforudsigelighed: En simpel adgangskode som "kodeord123" kan hackere gætte med lister over de mest brugte kodeord, uden overhovedet at prøve kombinationer. Komplekse kodeord findes ikke i sådanne lister.
Du kan blot kigge på ovenstående tabel fra Hive Systems, der viser, at et kodeord på 8 tegn med kun tal knækkes på få minutter. Hvorimod et kodeord på 12+ tegn med en blanding af bogstaver, tal og symboler kan tage milliarder af år at knække med samme metode.

Kort sagt: En simpel adgangskode ligger i det "billige" område, hvor computere hurtigt finder den. En lang og kompleks adgangskode ligger så langt ude, at knækning i praksis ikke kan betale sig – og derfor er den reelt sikker. Det smarte er, at kompleksitet ikke behøver at være svær at huske, fx "Kaffe!JegDrikker2KopperOmMorgenen" er både lang, kompleks og let at huske.


Tip nr. 2: Slå totrinsbekræftelse til på alle dine konti

Totrinsbekræftelse (2FA) betyder, at en adgangskode alene ikke er nok for at logge ind. Det vil i praksis sige, at selv hvis en hacker stjæler eller gætter dit kodeord, skal vedkommende også have adgang til din anden faktor – typisk din telefon. 

Det er altså en god idé at slå tofaktorbekræftelse til, da det blokerer for langt de fleste hackede konti. Det betyder på almindeligt dansk at:
  • Lækkede kodeord fra databrud bliver ubrugelige
  • Phishing-angreb ("log ind her"-mails) bliver langt sværere at udnytte
  • Du får en besked, hvis nogen prøver at logge ind som dig – og kan afvise forsøget
Hvis du endnu ikke har slået tofaktorbekærftelse til, kan du gøre det på følgende måde:
  1. Gå til kontoens sikkerhedsindstillinger (ofte under Sikkerhed eller Login og sikkerhed)
  2. Find punktet Totrinsbekræftelse eller To-faktor-godkendelse og vælg herefter Aktivér
  3. Vælg metode – app anbefales (se mere nedenfor)
  4. Scan QR-koden med appen og gem de gendannelskoder, du får vist
Hvis du er i tvivl om, hvilke steder, du bør slå totrikbekræftelse til på, har vi her lave en liste over de vigtigste konti:
  • Google: myaccount.google.com → Sikkerhed → Totrinsbekræftelse
  • Apple: Indstillinger → dit nav → Login og sikkerhed → Slå to-faktor-godkendelse til
  • Microsoft/Outlook: account.microsoft.com → Sikkerhed → Avancerede sikkerhedsindstillinger
  • Facebook/Instagram: Indstillinger → Kontocenter → Adgangskoder og sikkerhed → Totrinsbekræftelse
  • Netbank/bank: Følg bankens vejledning – ofte NemID/MitID eller deres egen app
Vi anbefaler, at du vælger en autentikerings-app som eksempelvis Google Authenticator, Microsoft Authenticator. Ved at bruge disse kodeapps bliver koderne genereret lokalt og er derved svære at opsnappe for andre.

En anden metode er, at du kan lave totrinsbekræftelse via sms-koder. Dette er en løsning, er er langt bedre end ingenting, men du skal være opmærksom på, at koderne kan aflyttes ved "SIM-swapping".

Hvis vi skal give et godt råd, er det, at du skal forsøge at undgå email-godkendelse, hvis du kan. For hvis en hacker først får adgang til din email-konto og denne skal bruges til at godkende andre adgange, er det naturligvis ikke så sikkert, som du håber på. 

Tip nr. 3: Her er vores værste kodeord

Selvom vi nok alle er blevet slået oven i hovedet gentagne gange med, at det er vigtigt at beskytte vores computere og smartphones med kodeord, er det ikke alle kodeord, der beskytter lige godt. 

Hvis vi skal sige lidt om, hvad der er de mest almindelige og usikre kodeord, ændrer dette sig lidt fra år til år, men rigtig mange er gengangere år efter år. Vores top 10 over de værste kodeord ser lige nu sådan ud:
  • 123456
  • password
  • 123456789
  • qwerty
  • 12345678
  • 111111
  • 12345
  • admin
  • 123123
  • abc123
Grunden til, at lige netop disse kodeord topper vores liste, er at de rene tal- eller tastaturmønstre, er den slags som en hacker med en almindelig ordbogsangreb via brute force kan knække på under ét sekund. Samtidig er de mest forudsigelige kodeord som "password", "admin" og "qwerty" de første, enhver angriber prøver.

Hvis du gerne vil have mere inspiration til, hvilke kodeord, du bestemt ikke bør vælge til at beskytte dine data, kan du med fordel kigge mere på NordPass' årlige "Top 200 Passwords"-rapporter.


Tip nr. 4: Brug ikke altid det samme kodeord

Hvis du synes, at du har fundet et godt kodeord, som både er nemt for dig at huske og svær for andre at gætte, så kan det være meget fristende at bruge dette kodeord flere stedet. Dette begreb kaldes også "genbrug af kodeord". Selvom genbrug ringer positivt i mange andre sammenhænge, er det dog langt fra en god idé, når det kommer til kodeord. For det er en af de største sikkerhedsrisici, du kan løbe. 

Når et websted bliver hacket - og det sker desværre hele tiden - stjæler hackere ofte dine login-oplysninger. De vil herefter ofte prøve samme e-mail + kodeord på:
  • Google, Apple ID, Microsoft
  • Netbank og MobilePay
  • Facebook, Instagram
  • Shopify, Netflix og hundredvis af andre login steder
Så er du en af dem, der genbruger dit kodeord flere steder, vil disse lækkede lister, der cirkulerer frit på internettet, kan selv en lille, ukendt hjemmeside blive indgangen til hele dit digitale liv. Det kaldes "credential stuffing" når hackere bruger robotter til at teste lækkede login-oplysninger mod tusindvis af sider i minuttet. Så hvis du bliver hacket, når du slet ikke at opdage det, før det er for sent. For det kan være, at hackerne både får adgang til netbank, PayPal eller kreditkort. Det kan også være, at hackerne bestiller varer eller tage lån i dit navn.

Så huske derfor at bruge ét unikt kodeord pr. tjeneste. For det vil mindske skade betydeligt, for hvis én lækker, er skaden begrænset til den ene konto.

Tænk på det som nøgler: Du ville aldrig bruge den samme nøgle til din hoveddør, bil, postkasse og kontor – hvis nogen kopierer én nøgle, får de adgang til alt.

Tip nr. 5: Smart program husker dine koder

Men inden du får sved på panden og tænker, at du aldrig kommer til at kunne huske alle de forskellige koder fra hinanden, så træk lige vejret dybt ned i maven. For det findes heldigvis smarte programmer, der kan hjælpe dig med denne opgave. 

Adgangskodeadministrator husker dem alle for dig, så du kun skal huske ét hovedkodeord.

Det er også altid en god idé at have totrinsbekræftelse - som beskrevet under trin 2 - på de vigtigste konti (e-mail, netbank, sociale medier) giver en ekstra mur, selv hvis kodeordet lækker

Der findes mange både gode og gratis adgangskodeadministratorer. Du kan blandt andet prøve Bitwarden og Proton Pass. Så kan du se, hvilken der passer bedst til dig. Der er lidt forskelle mellem de to programmer. 

Bitwarden er et godt og gratis tilbud, der giver dig:
  • Ubegrænset antal kodeord og enheder
  • Open source (koden kan verificeres af alle)
  • Synkronisering mellem computer, telefon og browser
  • Dansk understøttelse via browser-plugin
Proton Pass er også et godt alternativ, der blandt andet tilbyder:
  • Ubegrænset kodeord hos et anerkendt privatlivsfokuseret firma (Proton, Schweiz)
  • Indbygget 2FA-generering på gratisplanen
  • God til dig, der vægter privatliv højt
Men der findes også nogle rigtig gode alternativer, der allerede er installeret på din enheder:
  • Google Password Manager – indbygget i Chrome og Android. Gemmer, udfylder og advarer mod lækede kodeord. Findes via chrome://password-manager
  • iCloud-nøglering – indbygget på iPhone, iPad og Mac. Synkroniserer automatisk og foreslår stærke kodeord
  • Microsoft Edge / Windows Hello – Windows har indbygget kodeordshåndtering via din Microsoft-konto
Ved at vælge én af disse, slipper du for at skulle downloade og afprøve programmer, som du kan være usikker på, hvor godt virker til lige netop dine enheder, da de allerede er integrerede herpå.

Tip nr. 6: Genialt værktøj tjekker datalæk for dig

Er du mere usikker på at færdes på nettet, end du tidligere har været, så kan du md fordel bruge nogle af de gratis tjenester, der findes til at tjekke, om dine data er blevet lækket. Vi har samlet nogle af de bedste tjenester herunder:

Have I Been Pwned (haveibeenpwned.com)
  • Den mest anerkendte tjeneste, drevet af sikkerhedsforsker Troy Hunt
  • Indtast din e-mail (også uden registrering) og se, hvilke datalæk den optræder i
  • Viser præcis, hvilke oplysninger der lækede (kodeord, adresse, fødselsdato osv.)
  • Gratis notifikationstjeneste: få e-mail, når en ny læk rammer dig
Firefox Monitor (monitor.firefox.com)
  • Bruger samme database som Have I Been Pwned, men med mere lægmandsvenlig præsentation
  • Fungerer i alle browsere – ikke kun Firefox
  • Kan overvåge flere e-mailadresser gratis
Google Adgangskordstjek / Password Checkup
  • Tjekker automatisk, om dine gemte kodeord i Google er set i kendte datalæk
  • Finder indbygget i Chrome via chrome://settings/passwords → "Tjek"
  • Advarer dig direkte, når du logger ind med et lækket kodeord
Apples kodeordsfunktion (iPhone/Mac)
  • Indstillinger → Adgangskoder → "Sikkerhedsanbefalinger" viser kodeord, der er optrådt i læk
Alt efter om du bruger iPhone, Android, Mac eller Windows eller en kombination af disse, kan det være forskelligt, hvilken tjeneste, der vil give mest mening for dig.


Tip nr. 7: Fald nu ikke i phishing-fælden

Det kan være, at du er stødt på ordet Phishing, men er lidt i tvivl om, hvad det er. Phishing er, når en svindler udgiver sig for at være en troværdig afsender – det kan eksempelvis være din bank, Netflix, SKAT, GLS, Microsoft eller en kollega. Det afsenderen af phishing gerne vil opnå er at:
  • Aflure dine login-oplysninger (via et falsk loginvindue)
  • Få dig til at klikke på et inficeret link eller åbne en vedhæftet fil
  • Overføre penge eller afgive kortoplysninger/Kort-net/MitID-koder
Navnet er en tilsigtet ordspil: svindleren "fisker" med lokkemad og ser, hvem der bider på. Du kan ofte genkende fælden, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. De klassiske varselstegn er:
  • Falsk trussel eller tidspres – "DIN KONTO VIL BLIVE LUKKET I MØRGEN!", "Betal straks", "Mistænkelig transaktion – bekræft NU"
  • Uventet henvendelse – du har ikke bestilt, ikke handlet, ikke bedt om nulstilling
  • Afsenderens adresse er forkert – hover over navnet: skat@skat.dk kan vise sig at være skat-support@mail.ru
  • Linket fører ikke, hvor det udgiver – hold musen over linket (eller hold fingeren på mobil) og læs den faktiske adresse
  • Stave- og sproglige fejl – dog er dette ingen garanti længere, da AI gør svindelmails fejlfri
  • Danske svindlere bruger ofte danske udgaver af Phishing – aftaler "fra" SKAT, NemRefusion, GLS/DAO/PostNord om told/afgift på pakke er klassikere i Danmark
Sådan undgår du at falde i Phishing fælden:
  • Gå aldrig via linket i mailen. Skriv selv adressen (skat.dk, din banks adresse) eller brug app'en. Dette ene råd neutraliserer 90% af al phishing.
  • Tjek uopfordlet henvendelse via den officielle kanal. Få en "mærkelig" mail fra banken? Ring til dem via nummeret på dit kort.
  • Lækkede kontoer: En mail "fra en kollega" der beder om et usædvanligt antal felter eller en faktura-løsning, kan være en overtaget konto – verificer altid uopfordrede forespørgsler via anden kanal.
  • Del aldrig koder – din bank, MitID, SKAT eller Apple vil aldrig bede dig oplæse koder, adgangskoder eller give fjernadgang.
  • Brug 2FA, men forstå at phishing kan omgås – klik aldrig "Godkend" i MitID-app'en, hvis du ikke selv har startet en handling. Det er svindlernes nye trick.
  • Hold software og browser opdateret, og se med browserens indbyggede advarsel.
  • Vær ekstra opmærksom på SMS-phishing – links i sms om pakkelevering, parkeringsbøder (falske "P-afgift"-sms'er florerer i Danmark).
Hvis du allerede har klikket eller har tastet oplysninger skal du handle hurtigt:
  • Skift straks adgangskoden til den ramte tjeneste (og alle andre steder, du brugte det samme kodeord)
  • Afmeld evt. betalingsaftaler i netbank/MitID
  • Kontakt din bank ved kort- eller bankoplysninger, og policeanmeld (politiet.dk/politiansvarlig)
  • Kontakt din udbyder – din IT-afdeling eller e-mail-udbyder kan spærre og advare andre


Problemer med at læse på skærmen?

Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din computer, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
  1. Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
  2. Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
  3. Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
  4. Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
  5. Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.
Nyere Ældre