Windows 10 er ikke død endnu, men med den sidste udmelding fra Microsoft nærmere vi os snart enden for verdens mest udbredte PC-styresystem.
Microsoft har nu gjort det officielt: Windows 10 22H2 bliver den sidste opdatering til Windows 10, og har samtidig meddelt at virksomheden ikke planlægger at frigive yderligere funktionsopdateringer til Windows 10.
Fremadrettet vil Windows 10-computere dog stadigvæk modtage de månedlige sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, så Windows 10.brugre ikke risikerer sikkerhedsbrister som med Windows 7 og Windows 8.
Microsoft stopper endelig med supporten af Windows 10 den 14. oktober 2025, hvormed at den nuværende 22H2-version altså er den sidste.
Hvordan skal du forholde dig, hvis du har Windows 10?
Du kan vælge at køre videre med Windows 10 frem til 2025, når blot du er opmærksom på, at der ikke bliver udrullet flere nyere features og funktioner til styresystemet - men din PC er dog sikker så længe.
En anden mulighed er. at du allerede nu opgraderer din PC til Windows 11 eller køber en ny PC, der opfylder kravene til at køre Windows 11. Fordelen med denne løsning er, at du modtager alle de nyeste features og funktioner til Windows 11, som Microsoft løbende udvikler.
Hvis du vil skifte til Windows 11, hvad skal du så gøre?
Det første du skal gøre er at teste om din PC kan køre Windows 11, så kan du skifte gratis til den nye Windows 11 med det samme.
Hvis din gamle PC ikke kan køre Windows 11. hvad gør du så?
Opfylder din PC ikke systemspecifikationerne til at køre Windows 11, så behøver du ikke nødvendigvis at skulle købe en en ny, da du kan vælge at installere Tiny11, som er en specialudviklet light udgave af Windows 11, som ikke kræver det store af hardwaren at holde kørende.
Et anden mulighed er, at du installerer Chrome OS fra Google på din PC, hvilket du kan gøre ved hjælp af vores vejledning her.
Er du ikke kæmpe fan er Chrome OS. så er Linux et tredie og sidste alternativ i form at den populære Ubuntu udgivelse, som kan køre ganske udmærket på de fleste mindre computere.
Ønsker du den fulde Windows pakke, så skal du investere i en ny PC, der opfylder de minimums systemkravene til at afvikle Windows 11, og du finder flere oplysninger i vores Windows 11 Hub.