Light version af Windows 11 til din gamle PC


Vil du have Windows 11 på en PC, der ikke opfylder minimumsystemkravene fra Microsoft til at køre Windows 11? Så er svaret en Windows 11 Lite udgave.

Det kræver rigtig meget af din PC for, at den kan køre Windows 11, og på forskellige måder kan du godt være heldig at installere Windows 11 på en gammel PC, der ikke opfylder minimumsystemkravene til Windows 11.

Voldsomme krav til en PC for at understøtte Windows 11

Hvis du påtænker at opgradere til Windows 11, så skal din PC opfylde disse minimumsystemkrav:

  • Processor: 1 gigahertz (GHz) + med minimum 2 kerner og en kompatibel 64-bit CPU eller System on a Chip (SoC)
  • Hukommelse: 4 GB RAM
  • Lagerplads: 64+ GB lagerenhed
  • Grafikkort: DirectX 12-kompatibel grafik / WDDM 2.x
  • Skærm: > 9" med HD-opløsning (720p)

Din PC skal samtidig i forvejen have installeret en aktiv og original licens af Windows 10, og understøtte TPM 2.0, som er en af de sikkerhedsfunktioner, der er med til at gøre Windows 11 mere sikker end Windows 10.

Urealistiske krav for mange med en gammel PC

En af grundene til, at Windows 10 stadigvæk har så stor en markedsandel på PC-markedet, selvom Windows 11 vinder frem, skyldes de voldsomme krav til hardwaren, som Microsoft har opstillet for, at en PC kan afvikle Windows 11.

For mange selv med en relativ nyere PC, så er kravene til Windows 11 simpelthen for høje til, at enheden vil kunne trække Windows 11, da det simpelthen ikke er realistisk.

Hvilke muligheder har du så med en gammel PC?

Du kan vælge at fortsætte med Windows 10 på godt og ondt, eller du kan vælge at købe en ny computer, der kan trække Windows 11, eller du kan som tredie og sidste mulighed forsøge at installere Windows 11 på din gamle PC alligevel ved at følge vores vejleding: Sådan opgraderes en ikke-understøttet PC til Windows 11 - og på eget ansvar må vi lige tilføje.

Der findes faktisk og en helt fjerde mulighed, som hedder Tiny11, som er en nedskaleret udgave af Windows 11, der kan køre på alt, måske ikke din gamle brødrister, men det er lykkes for enkelte af installere denne lille Lite version af Windows 11 på en gammel slave-PC med kun 200MB hukommelse, hvilket er fuldstændig crazy, når vi kigger på minimumsystemkravene til den fulde version af Windows 11.

Hvad er Tiny11?

Tiny11 er en stripped down version af Windows 11, som gør det muligt at installere og afvikle en Lite udgave af Windows 11 på gamle computere, der ikke opfylder kravene til den fulde version af Windows 11. Tiny11 er skabt af en uafhængig udvikler NTDev, som ikke har nogen tilknytning til Microsoft, og det skal du være opmærksom på, før du installere styresystemet, da du altså ikke er garanteret nogen former for Microsoft support til dette produkt.

Uanede hardwaremuligheder med Tiny 11?

Først og fremmest, så gør Tiny11 det muligt at få en lille udgave af Windows 11 på en gammel PC, og hardwarekravene til at køre denne form for Windows 11 Lite er derfor heller ikke store og ligger på 2GB hukommelse og 8GB ledig diskplads på harddisken (20GB er kravet til den fulde version af Windows 11).

Har Tiny11 nogle begrænsninger og ulemper?

Der er ingen officiel support til Tiny11, hvilket betyder, at styresystemet ikke automatisk opdateres, og på grund af den lette opbygning, vil du bare ikke have et væld af funktioner til din rådighed. En masse ikke-kerne Windows 11-funktioner findes simpelthen ikke i Tiny11.

Er Tiny11 gratis?

Ja, Tiny11 er gratis at bruge, og du skal ikke betale penge for en licens til denne light version af Windows 11.

Hvordan får jeg adgang til Tiny11?

Du får adgang til Tiny11 via dette direkte link, hvor du finder et ISO-image af Tiny11, som du kan hente og installere gratis på din PC. 
Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol