Det er slut med Windows 8.1, sådan gør du!


Microsoft er stoppet med opdateringer til Windows 8.1, og din computer er toast, hvis du ikke foretager dig noget.

Windows 8.1 har gjort den godt gennem en årrække, men nu er det altså endeligt slut, da supporten til Windows 8.1 er ophørt den 10. januar.

Hvad betyder ophør af support til Windows 8.1?

Indtil 10. januar 2023 har Microsoft udsendt sikkerhedsrettelser og andre rettelser til eventuelle sikkerhedsproblemer til Windows 8.1. Efter denne dato stopper denne proces altså, og det betyder, at din PC er utæt som en si og dermed eksponeret for malware- og virusangreb. Selv et effektivt antivirusprogram er ikke nok til at klare skærene - kun delvist.

Hvad stiller du op med din gamle PC nu?

På en korte bane, så skal du forsøge at opgradere din gamle PC fra Windows 8.1 til Windows 10 for at gøre den sikker igen.

Sådan opgraderer du fra Windows 8.1 til Windows 10

Vi anbefaler, at du downloader og installerer Windows Opdateringsassistent på din PC, hvorefter du åbner værktøjet, og lader det opdatere din PC automatisk til Windows 10, hvis det ikke er gratis, så bliver du bedt om at indtaste en original Windows 10-licensnøgle.

Vi har også udarbejdet en særskilt vejledning i, hvordan du skifter fra Windows 7 til Windows 10, den virker  også, når du skal opgradere fra Windows 8.1 til Windows 10, da der er tale om den samme proces.

Hvad stiller du op med din gamle PC i fremtiden?

Opgradering til Windows 10 er kun en midlertidig løsning, da Microsoft stopper med at understøtte Windows 10 den 14. oktober 2025, så på den lange bane, bliver du også nødt til at foretage aktivt for at vedblive at have en sikker og velkørende PC.

I dag er Windows 10 det, som man kalder en funktionel udgave, hvilket i praksis betyder, at styresystemet ikke vil modtage nye funktioner, men at du kan vedblive at benytte en udgave af Windows 10 Home og Pro, som de er, indtil udløbsdatoen den 14. oktober 2020, hvor du løbende vil modtage sikkerhedsopdateringer og funktionsrettelser.

Microsoft har kastet sin kærlighed på Windows 11, og det er Windows 11, som du skal skifte til, hvis du vil være sikker på en lange bane og samtidig også få nye og smarte funktioner til din PC.

Hvilke muligheder har du så?

Du kan starte ud med at teste om din PC opfylder kravene til at køre Windows 11, og husk at det kræver at computeren allerede er opgraderet til Windows 10.

Opfylder din PC minimumsystemkravene til at afvikle Windows 11, så kan du gratis installere Windows 11 på din PC, og det anbefaler vi, at du før med Windows 11-installationsassistent

Hvis din gamle Windows-PC ikke kan trække Windows 11, men du er lykkes med at opgradere den til Windows 10, og den spiller max, så kan du trække vejret roligt indtil 14. oktober 2025. Men, kan din gamle PC ikke opgraderes til Windows 10 eller kører den langsomt og ustabilt efter en opgradering til Windows 10, så anbefaler vi, at du køber en helt ny PC, der fra fabrikken er hurtig nok til at køre Windows 11.
Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol