Bedste gratis programmer til billedbehandling

 

Vi kigger på gratis alternativer til Adobe Photoshop, og du kan vælge din favorit fra listen.

Der findes faktisk en hel del brugbare og gratis alternativer til Photoshop, ligesom der også findes nogle rigtig gode betalte alternativer til Photoshop, og vi anbefaler her de bedste gratis programmer til billedbehandling til Windows 10, som du vil kunne få stor fornøjelse af, hvis du arbejder med billedredigering.

Vi har fremhævet de mest nyttige funktioner ved hvert program, så det er let for dig at sammenligne de enkelte billedbehandlingsprogrammer, og vælge det som passer bedst til dine behov.

1. Photopea - Bedste overall billedbehandlingsprogram

Copyright Photopea.com

Photopea der et et gratis alternativ til Photshop, som gør billedbehandling til en simpel øvelse også uden tidligere erfaring med billedredigering. Du vil med det samme føle dig hjemme i programmet, da layoutet og opbygningen tilsammen giver en enkel og logisk brugerflade. Brugerfladen er en tro kopi af Photoshop, så har du før arbejdet med Photoshop, så vil du hurtigt være i gang. Photopea giver dig mulighed for at tilføje tekst, beskære billeder, sløre, ændre farver m.m. Derudover kan du eksportere det endelige produkt i de fleste populære formater som PNG, JPEG, SVG, PSD, RAW og mange flere. Går du efter et billedredigeringsværktøj, der ligner Photoshop på en prik, så skal du vælge Photopea.

Nyttige funktioner

  • Mange effekter
  • Stort udvalg af værktøjer
  • Understøtter mange formater
  • Arbejde med lag

Platform: Web-baseret

Pris: Gratis

Download: photopea.com

2. Paint.NET - Bedste Plugin billedbehandlingsprogram

Copyright Getpaint.net

Paint.NET er et glimrende lille gratis alternativ, hvis du i ny og næ har behov for at arbejde med billedbehandling - også kræver Appen ikke det store af din computer, hvorfor selv ældre computere kan være med. Det er samtidig rigtig let at bruge for selv de uøvede grundet en enkle opbygning af brugerfladen og den logiske adgang til værktøjerne. Det gratis program til billedredigering byder på en tryllestav og en magnetisk lasso til uregelmæssige objekter. Dertil kommer en mængde rettelsesværktøjer som pensler, viskelæder og et kloningsstempel, som kan fjerne støv, ridser og andre uønskede uregelmæssigheder fra billedet. En fane med “Effects” giver adgang til et udvalg af forskellige filtre til yderligere redigering som eksempelvis tilsætning af maleri-effekter. Paint.NET byder samtidig på et stort udvalg af praktiske og gratis Plugins på samme måde, som vi kender det fra betalte programmer til billedbehandling. Disse er med til at give dig som bruger yderligere funktioner, og dermed en udvidet funktionalitet af programmet. Går du efter et billedredigeringsværktøj, der er vedludbygget med Plugins, så skal du vælge Paint.NET.

Nyttige funktioner

  • Understøtter Plugins
  • Nyttigt historieværktøj
  • Understøttelse af flere formater
  • Arbejde med lag

Platform: Windows 10

Pris: Gratis

Download: getpaint.net

3. Photo Pos Pro - Bedste nybegynder billedbehandlingsprogram

Copyright Photopos.com

Photo Pos Pro er et rigtig godt og velfungerende gratis alternativ til Photoshop, som er let at bruge og ikke kræver en computer med ret mange kræfter for at kunne afvikles. Alt er veldesignet med et bredt udvalg af farvejusteringsværktøjer og muligheden for at arbejde med lag. Der findes også et lille udvalg af Plugins i form af rammer og skabeloner. En smart detalje er, at du selv kan lave dine egne filtre i det gratis program til billedredigering. Arbejder du meget med fotos, så er det let at importere billeder fra et kamera eller en scanner for efterfølgende at arbejde med materialet i Photo Pos Pro. Der er endda muligheder for scripts såvel som matchredigering for at hjælpe dig med at spare tid under dine billedredigeringer. Går du efter et billedredigeringsværktøj, der er velegnet til den uøvede, så skal du vælge Photo Pos Pro.

Nyttige funktioner

  • Individuel tilpasning af brugerfladen
  • Oprettelse af scripts
  • Lave egne filtre
  • Nyttige Plugins

Platform: Windows 10

Pris: Gratis

Download: photopos.com 

Har du et også et gratis favorit billedbehandlingsprogram, så del linket til programmet i kommentarfeltet.


Hvis du mangler et gratis program til at lave markedsføringsmateriale som logoer, flyers, plakater og indhold til SoME, så prøv dette gratis program fra Adobe.

Nyere Ældre