Brug reklamefri hjemmeside til test af internethastighed!

 


Det har stor betydning, at du vælger en reklamefri hjemmeside, når du tester hastigheden på dit bredbånd. Læs hvorfor her!


Der findes et hav af hjemmesider, som tilbyder hastighedstest, som er reklamefinansierede, hvilket giver en en række ulemper for dig, når du skal måle hastigheden på dit internet.

I bund grund lever disse hjemmesider af at sælge bredbåndsløsninger, hvorfor de også vil sælge en løsning til dig. Det rejser en række spørgsmål, som vi vil belyse nærmere for dig her.

Mulige interessekonflikter

Der er som sådan ikke noget unormalt i, at en hjemmeside, der udbyder gratis hastighedsmålinger af internet, er reklamefinansieret, da hjemmesiden jo skal tjene penge på sin service. Problemet opstår, da der er en iboende interessekonflikt, når hjemmesiden både tilbyder test af internethastigheder og samtidig sælger eller henviser til bredbåndsleverandører. 

Kan du som forbruger derfor stole på, at servicen er uvildig, og at dit testresultat for din internethastighed er retvisende. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, som du selv bør overveje, hvis du bruger en reklamefinansieret service.


Er hastighedsmålingerne retvisende?

Der er flere grunde til, at du som forbruger bør stille spørgsmålstegn ved testresultaterne på en reklamefinansieret hjemmeside, der tilbyder at måle din internethastighed gratis. Først grund er, om en hjemmeside kan sælge eller henvise til en bredbåndsleverandør og tjene penge på det, og samtidig tilbyde uvildige hastighedsmålinger af internet til forbrugere. Svaret på det spørgsmål er "Nej". Hjemmesiden har uvilkårligt bragt sig selv i et dilemma i form af et habilitetsproblem, som gør, at du som forbruger bør være skeptisk overfor den udbudte ydelse i form af hastighedstests.

Det andet og lige så åbenlyse spørgsmål er, om det påvirker din hastighedsmåling i negativ retning, at hjemmesiden, som du benytter er fyldt med blinkende reklamer og videoer for udbydere af bredbånd. Svaret på det spørgsmål er "Ja". Det kan ikke andet end påvirke dit testresultat negativt, da din internetforbindelse selvfølgelig vil blive langsommere, jo mere hjemmesiden suger af din hastighed til sekundære ydelser, som reklamer og videoer.

Hvordan skal du så forholde dig?

Alene et af de to spørgsmålstegn, som vi har rejst omkring reklamefinansierede hjemmesider, der tilbyder bredbåndsmålinger, er nok til at, at du bør overveje, at benytte en reklamefri hjemmeside, når du skal måle din internethastighed næste gang. IT-borger.dk var for ganske få år siden en uvildig offentlig instans, hvor du som forbruger, kunne måle din internethastighed på en reklamefri hjemmeside uden tilbud om skift af bredbåndsleverandør eller andre forstyrrende reklamer. Hjemmesiden er i dag blevet overtaget af en privat aktør, hvorfor hjemmesiden i dag tjener penge på reklamer, hvorfor den tilbudte service er sammenlignelig med de andre reklamefinansierede udbydere af hastighedsmålinger, og derfor byder på de samme problemstillinger.


Brug denne reklamefri hjemmeside til hastighedstest

Er det muligt, at finde en hjemmeside hvor du kan få målt din internethastighed uden reklamer. Både ja og nej. Hjemmesiden som vi anbefaler er Fast.com, som udbydes af Netflix, hvor du alene finder et lille link til Netflix i hjørnet med teksten "Powered by Netflix". Alene det faktum, at Netflix arbejder med streaming og for indeværende ikke sælger bredbåndsprodukter gør, at du bør kunne stole på testresultaterne, når du laver en hastighedsmåling, 


Illustration: Fast.com

En anden åbenlys fordel ved at benytte Fast.com er, at hjemmesiden ikke indeholder reklamer eller videoer, der kan påvirke testresultatet i negativ retning. En tredie fordel ved denne udbyder er, at du kun får det rent basale, og det er en måling af downloadhastigheden, hvorfor det også er ekstremt hurtigt at lave en måling af bredbåndshastigheden og få testresultatet. Hvis du skal bruge flere oplysninger som uploadhastighed, skal du trykke på "Vis flere oplysninger", som du kan se markeret med en rød pil på ovennævnte illustration.

Vil du have en retvisende test af din internethastighed, så anbefaler vi derfor, at du bruger Fast.com. Du kan foretage en test af din internethastighed via dette link til Fast.com.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol