Ransomware er ondsindet software, der inficerer din PC. Se hvordan du aktiverer ransomware-beskyttelse i Windows 10.
Ransomware er en del af malware-familien, hvor malware er en sammentrækning af de to engelske ord "malicious" og "software".
I praksis er ransomware en ondsindet software, der inficerer din computer og viser meddelelser, der kræver betaling af et gebyr (løsepenge), som du skal betale for at få computeren til at fungere igen. De cyberkriminelle tager altså din PC som gidsel, og låser først computeren op igen, hvis og når du betaler en løsesum. Der er i praksis tale om, at de cyberkriminelle krypterer filerne på din PC, så du ikke har adgang til disse, før du betaler løsesummen.
Måder din PC kan blive inficeret med ransomware
Der findes mange måder, som din PC kan blive inficeret med ransomware på, hvor vi her kigger på nogle af de mest almindelige måder.
- Besøg på falske, usikre og mistænkelige hjemmesider
- Åbning af vedhæftede filer fra personer, som du ikke kender
- Åbning af skadelige eller ugyldige links i mails, på Facebook, Twitter og opslag på sociale medier og i SMS-chat
Sådan beskytter du din PC mod ransomware
Du kan gøre en hel del for at beskytte dig og din computer mod ransomware-angreb, hvor vi her anbefaler dig de bedste metoder.
- Sørg for at din PC er opdateret med nyeste version af Windows
- Brug et antivirusprogram på din PC fx Windows Sikkerhed
- Sikkerhedskopiering af dine filer og mapper
- Aktiver kryptering af filer i Windows 10
- Brug en sikker og moderne browser som Microsoft Edge og Google Chrome
Sådan aktiverer du ransomware-beskyttelse i Windows 10
Windows 10 kommer med et gratis installeret antivirusprogram fra Microsoft, som hedder Windows Sikkerhed, som du bare skal slå til, så er din computer aktivt beskyttet fra det øjeblik, du starter Windows 10. Windows Sikkerhed kommer med indbygget ransomware-beskyttelse, som du dog selv skal aktivere i programmet.
Du aktiverer ransomware-beskyttelse i Windows Sikkerhed ved at gøre følgende.
- Skriv "Windows Sikkerhed" i søgefeltet på proceslinien
- Klik på Windows Sikkerhed
- Klik på Virus og trusselsbeskyttelse, se figur 1 ved den røde pil
- Under Ransomware-beskyttelse klik på Administrer Ransomware-beskyttelse, se figur 2 ved den røde pil
- Under Styret mappeadgang ryk skyderen til højre, se figur 3 ved den røde pil
Figur 1: Virus og trusselsbeskyttelse |
Figur 2: Administrer ransomware-beskyttelse |
Figur 3: Styret mappeadgang |
Hvis du bruger OneDrive, har du også mulighed for at konfigurere tjenesten for ransomware-datagenoprettelse i tilfælde af et ransomware-angreb på din computer. Ellers gælder ransomware-beskyttelsen som udgangspunkt dine lokale mapper på computeren.
Læs også: Sådan holder du din PC fri for virus