Sådan holder du din PC fri for virus

 

Med nogle enkle forholdsregler kan du holde din PC fri for de fleste sikkerhedstrusler. Se hvordan her!

Vi kigger her på, hvordan du beskytter din computer mod virus og anden malware, ved at varetage nogle ganske enkle forholdsregler.

Forholdsregel nr. 1: Brug et Antivirusprogram

En af de helt grundlæggende ting, der er med til at holde din computer ren og fri for virus, er noget så simplet som et godt antivirusprogram. Microsoft Defender er et udmærket antivirusprogram, som kommer forudinstalleret på alle computere med Windows 10. 

Du kan sagtnes vælge kun at benytte Microsoft Defender, som dit eneste og primære antivirusprogram, da det er særdeles effektivt til at opfange sikkerhedstrusler som virus og malware. Har du brug for mere, så findes der mange gratis og betalte antivirusprogrammer, hvor nogle af de mest populære og effektive er Norton, Kaspersky og AVG.


Forholdsregel nr. 2: Hold din software opdateret

Et af de største sikkerhedshuller er manglende opdatering af softwaren på computeren. Når et sikkerhedshul bliver opdaget, så er softwareproducenterne hurtige til at få det lukket ved at udsende en sikkerhedsopdatering, hvorfor det er vigtigt altid at installere tilgængelige opdateringer til dine programmer og Windows 10. Den bedste måde at holde din computer opdateret på, er at slå automatiske opdateringer til i Windows 10.

Forholdsregel nr. 3: Slet gamle programmer fra harddisken

Gamle og ubrugte programmer på harddisken er en større sikkerhedstrussel end mn umiddelbart skulle tro, og det er der flere grunde. Bruger du et rigtig gammel program, som producenten ikke understøtter med opdateringer mere, så har du faktisk en åben dør på din computer, hvor hackere kan få adgang. Du sletter gamle og ubrugte programmer sådan her i Windows 10:
  1. Klik på Start
  2. Vælg Indstillinger
  3. Klik på Apps 
  4. Vælg Apps og funktioner
  5. Klik på det Program du vil slette

Læs også: Sikkerhedstips: Beskyt din PC mod ransomware

Forholdsregel nr. 4: Åbn aldrig vedhæftede filer fra tvivlsomme mailafsendere

Et typisk benyttet kneb af cyberkriminelle er at fremsende falske mails fra Skat, bank og andre velkendte institutioner, hvor der medfølger en vedhæftet fil med skadelig software, der kan ødelægge computeren eller logge personlige oplysninger som NemID og bankoplysninger. Du bør derfor som udgangspunkt ikke åbne mails, hvis du er i tvivl om identiteten på afsenderen, eller hvis du ikke venter på mails fra den pågældende virksomhed.

Forholdsregel nr. 5: Brug Privat Browsing på internettet

Når du besøger hjemmesider på nettet, så har den pågældende hjemmeside mulighed for at lagre dine private oplysninger, hvilket er med til at øge risikoen for identitetstyveri. Hvis du i stedet vælger at bruge "Private Browsing", så nedsættes risikoen markant, da du sådan set besøger hjemmesiden anonymt i inkognito-tilstand. Generelt så gemmes de søgninger, du foretager, eller de websites du besøger ikke på din enhed eller i din browserhistorik. Cookies lagres kun midlertidigt og slettes, når du lukker dit vindue eller din fane i "Privat Browsing". For at benytte funktionen "Privat Browsing" så finder du typisk muligheden under Indstillinger i din pågældende browser.


Nyere Ældre