Anmeldelse af gratis antivirus til Windows 10: Microsoft Sikkerhed

 


Gratis antivirus forudindstalleret på alle computere med Windows 10 byder på bedre beskyttelse end mange betalte alternativer. 

Windows Sikkerhed er flere gange blevet udnævnt som et af de bedste antivirus-løsninger på markedet, hvilket i sig selv er imponerende bedrift, da det er i et stærkt felt med betalte alternativer af høj kvalitet.

Microsoft har siden 2007 lagt et stort stykke arbejde i at udvikle Microsoft Sikkerhed til et af de bedste antivirusprogrammer, og alligevel sværger mange brugere til andre gratis og betalte alternativer, når computeren skal sikres mod virus.

Vi anmelder her Windows Defender til Windows 10.

Rundt om Windows Sikkerhed

Windows Sikkerhed kommer forudindstalleret sammen med Windows 10, og de fleste brugere vil aldrig komme i kontakt med brugerfladen, da det kører automatisk i baggrunden.

Programmet beskytter og scanner automatisk computeren med jævne mellemrum, og ind imellem dukker der en alarm op med en advarsel, som brugeren skal forholde sig til.

Det er let kørende, og lægger ikke det store beslag på computerens ressourcer, som mange andre antivirus-løsninger kan gøre, og brugeren vil heller ikke opleve Windows Defender som generende.

Hvis brugeren lejlighedsvis har behov for at arbejde med Windows Defender, så findes programmet under: Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Windows Sikkerhed, hvor der vil opleves en superenkel opsætning og brugerflade. Det kan næsten ikke gøres mere enkelt.

Sikkerheden er i top med Windows Sikkerhed

Det bedste værktøj til at måle effektiviteten af et antivirusprogram er at kigge på selve beskyttelsen, som kan angives som et procenttal. Windows Sikkerhed kommer ud med en rigtig god rating på hele 99,5% i beskyttelsesgrad hos AV Comparatives

Windows Sikkerhed overgår i beskyttelsesgrad flere af de nærmeste konkurrenter, og formår altså at yde en særdeles effektiv beskyttelse mod virus på en computer med Windows 10.

Bedømmelse af Windows Sikkerhed

Microsoft Sikkerhed er let at bruge, og yder en effektiv virusbeskyttelse af computeren, og er tilmed gratis og lægger heller ikke beslag på de store systemmæssige ressourcer. Programmet kommer indbygget i Windows 10, så der undgås en potentiel besværlig opsætning, og Windows Defender konflikter sjældent med andre programmer. What's not to like! 


Nyere Ældre