Pengene kan godt være små, når du som studerende skal købe en computer. Se hver, hvordan du kommer længst på SU-budgettet.
Hvis du skal i gang med at sidde på skolebænken i flere år, kan det være sin sag, at få fingrene i den bedste computer til dit studie. For der kan være rigtig mange af dine sparsomme SU kroner sparet, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Heldigvis vil vi gerne hjælpe dig lidt på vej...
Vigtigt studieredskab
Lige meget hvilken uddannelse, du er startet på, kommer du nok ikke uden om, at en computer vil være et uundværligt arbejdsredskab for dig. Du har sikkert også allerede fundet ud at, at hver uddannelse stiller forskellige krav, når der skal vælges IT-udstyr.
Om du er startet i skole, på gymnasiet eller måske en videregående uddannelse, er det vigtigt, at du gearer op med en god studie bærbar. Den skal både passe til dit behov og være tilpasset de krav, der er på din uddannelse.
Med andre ord, får du brug for en computer, skal du sørge for, at din nye investering har kraft og overskud nok til at indfri kravene på dit studie. Det kan godt være, at det i dine øre lyder, som om investeringen kommer til at gøre et alt for stort indhug i din SU-stramme økonomi Men her er vi heldigvis klar med en række gode råd til dig, da du nok ikke er super interesseret i at belaste din SU-økonomi mere end højst nødvendigt.
Krav til din studie computer
Som nævnt ovenfor, er det meget forskelligt, hvad en studie computer skal kunne klare, alt efter hvilken uddannelse du tager. Derfor kan du ikke nødvendigvis sige, at én computer er det perfekte valg til alle studerende. Men der er nogle grundlæggende punkter, som en bærbar skal opfylde for, at den kan bruges som studie computer. Du bør derfor blandt andet overveje følgende, når du er på jagt efter en studiecomputer:
- Du kan overveje at gå efter en mindre model omkring max 14 tommer, så computeren ikke vil fylde for meget i tasken, da du hurtig bliver træt af at slæbe på en stor og tung bærbar.
- Gå efter en bærbar med lang batteritid, så du kan bruge den en hel skoledag uden at skulle tænke på opladning.
- Nogle computere kommer med gratis programmer på harddisken til tekstbehandling og regneark. Der kan være mange penge at spare, så du ikke skal betalte for dyre Office pakker.
- Sørg for, at skærmen på computeren er både klar og tydelig. Den skal både kunne bruges ved dagslys og dårlig belysning i klasselokalet.
- Du må ikke undervurderer, at vælge en computer med et godt tastatur. Du kommer til at skrive rigtig mange timere på den hver dag.
- Vær også opmærksom på, om computeren skal kunne køre nogle specifikke programmer, der bruges på din uddannelsesinstitution.
Studiecomputer afhænger af uddannelsen
Hvis du leder efter en computer, der kan briuges i grundskolen, som består af både folkeskoler, friskoler, privatskoler og efterskoler, så bruger mange af skolerne computere med Windows styresystem. Mange af disse skoler har et gratis abonnement til eleverne på Microsoft 365, som indeholder en masse programmer, der nødvendige til skolearbejdet. Enkelte skoler har dog valgt Chromebooks, hvor alt arbejdet foregår online, og der er gratis adgang til de fleste programmer. Der findes dog også nogle skoler, der helt overlader det forældrene og eleverne selv, at vælge den type studie computer, de selv foretrækker. Så skal den nye computer bruges i grundskolen, bør du starte med at undersøge, om der er nogle krav eller systemer, som den givne grundskole anbefaler. For der er ingen grund til at investerer i en bærbar, der ikke opfylder disse krav og derved gør den til en hæmsko.
Skal du derimod finde en computer til en ungdomsuddannelserne, som blandt andet består af gymnasiet, handelsskolen, teknisk skole og HF, så er det et mere blandet billeder. Her bruges nemlig både Windows-computere, Chromebooks og MacBooks på tværs af de forskellige uddannelser. Derfor kan vi anbefale, at vælger den type studie computer, som den enkelte ungdomsuddannelse anbefaler, så går det ikke helt galt.
Står du og skal bruge en computer til en videregående uddannelse, så er det typisk meget specifikt, hvilken type studie computer, der kan og skal bruges. Som tommelfingerregel foretrækker de grafiske og kreative uddannelser ofte MacBooks fra Apple, da denne type computer er ekstra velegnet til kreative opgaver som design, billed- og videoredigering. Er der derimod tale om eksempelvis uddannelsen til datamatiker, så er det foretrukne valg ofte bærbar med Windows 11, da hovedfokus ligger på kodning, og her er Windows PC´er bare bedst til at løfte opgaven. Da der er så stor forskel på krav og præferencer, kan du ofte også få en liste med specifikke krav til din studiecomputer udleveret af uddannelsesstedet.
Bærbar eller tablet til studiet?
Står du over overvejer, om du skal vælge en tablet eller en bærbar til studiebrug. Det er et stort spørgsmål, for det er vigtigt, at du finde det rette arbejdsredskab inden studiestart. Et fejlkøb kan nemlig betyde både lommesmerter og daglig irritation i skolearbejdet.
Men er en tablet er stærk nok til at kunne erstatte din skolebærbar? Kan du faktisk bruge en tablet med et tilsluttet tastatur som fuldgyldigt alternativ til en bærbar computer? Dette valg kan friste, at du både kan spare penge og få en lettere skoletaske, hvis du kan kunne nøjes med en enkelt enhed. Så med hensyn til mobilitet, vil en tablet være at foretrække. Det er heller ikke på hverken batteritid eller skærm, at en tablet kommer til at tabe til en bærbar computer. For du kan nemt købe en tablet, der er mindst lige så god på batterisiden og skærmopløsningen.
Derimod træder forskellen tydeligt frem, når vi kigger på ydelse, software og programmer. For en tablet taber kampen til en bærbar, når det kommer til computerkraft. Derudover er der bare et større udbud af software og programmer til undervisningsbrug og ikke mindst med vellykket funktionalitet, når vi kigger på en bærbar. Derfor vil den bærbare computer vinde med flere længder foran tablets i langt de fleste tilfælde. Udbuddet af velegnede programmer er altså bare bedre, større og mere helstøbt til computere end til tablets. En bærbar er derfor særdeles velegnet til store tekstopgaver, grafisk arbejde og taltunge opgaver. Når du taler om programmer til en tablet, er det også meget vigtigt at nævne, at der er stor forskel på, om du kigger på en iPad, der kører iPadOS eller om du har en tablet i kikkerten, der kører enten Android eller ligefrem Windows. Det siger næsten sig selv, at der er stor forskel på, hvad de nævnte tablet kan køre af programmer samt hvor integrerebare, de er med en eventuel computer, som du måske også har brug for at bruge fra tid til anden i forbindelse med dit studie.
Men hvad bør du så vælge? Det vil selvfølgelig altid være individuelt og en smagssag, om du foretrækker at arbejde på en tablet eller en bærbar computer. Et langt stykke hen ad vejen bør du dog investere i den tablet eller bærbar, som passer bedst til behovet på dit studie, så du er sikker på at komme i mål. Det er kun hvis du går på en uddannelse, hvor der ikke er de store krav til programmer, at du kan overveje at vælge en tablet som primært studieværktøj.
Studie computer til SU-venlig pris
Når du er kommet frem til, hvilken computer du har brug for, gælder det om at finde den til en helt rigtige pris. Er penge ikke et spørgsmål, så er du jo i den optimale situation, at du kan vælge enhed alene ud fra dit behov og din smag. Men For mange kan købet af en studiecomputer fylde rigtig meget i et stramt SU-budget. Inden du falder helt ned af stolen og begynder at vold-svede, når du læser prissedlerne på en nye computere, kan vi godt love, at du har mere prisvenlige alternativer.
I stedet for at belaste budgettet med at købe en studie computer til fuld pris, er det værd at kigge nærmere på de Back-to-School tilbud, der findes. For selvom store kæder som Elgiganten og Power ikke tilbyder deciderede studierabatter til studerende, køres der i juli, august og september måned typisk en række Back-to-School-kampagner, hvor studerende nemt kan spare mange penge på en række produkter. Vi kan derfor anbefale, at du holder øje med butikkernes kampagnepriser til studerende i starten af skoleåret.
Et godt alternativ kan være at købe brugt
Mange studerende er på SU typisk kombineret med et eller flere fritidsjobs. Når først husleje til bolig i en af de større studiebyer er betalt, lader det ikke ret mange penge tilbage. Dette kombineret med, at en ny studie bærbar ikke er helt billig - heller ikke, hvis du trækker en studierabat fra, gør det til en meget stor post på budgettet, når der skal købe en sådan.
Derfor kan spørgsmålet, om du skal overveje at købe en brugt fremfor en ny computer til uddannelsen, godt poppe op i hovedet på de fleste studerende. Der kan da også være en hel del penge at spare på budgettet ved at købe en brugt studiecomputer fremfor en helt ny.
Hvis du vil købe en brugt computer fremfor en ny, er DBA en oplagt mulighed. Og du er nu endnu bedre stillet med den indbyggede købersikring: Fiks og Færdig. Du betaler nemlig pengene til DBA, og pengene frigives først til sælgeren, når du har modtaget og testet at computeren faktisk virker samt lever op til sælgers beskrivelse af varen.
Er du ikke meget for at handle med en privatperson, eller kan du ikke lige finde det du skal bruge på DBA, findes der også mange steder, hvor du kan købe computere refurbished. Hos blandt andet Refurbed.dk, Elgiganten og Power kan du købe brugt elektronik, hvor produkterne gradueres efter stand, og du er sikret reklamationsret på købet.
Før du køber en brugt studie computer kan du med fordel læse vores artikler: Få styr på disse ting før du køber brugt bærbar! Læs disse råd før du køber brugt elektronik.
