De bedste gratis tegneprogrammer til Windows 10

 

Der findes gratis alternativer til Adobe Illustrator, og dem kigger vi på her.

Har du en tegner gemt i maven, eller er du bare generelt glad for frihåndstegning, så kan du ved siden af blyant og papir, også udfolde dine talenter på en computer. Det kræver blot et rigtig godt tegneprogram, og dem findes der faktiske mange gratis eksempler på. 

Vi anbefaler her de bedste gratis tegneprogrammer til Windows 10, som du vil kunne få stor fornøjelse af, hvis du er glad for at tegne. Vil du gerne bliv ved med at kunne bruge Windows 10 på en sikker måde, så læs med her.

Hvis du er skiftet til Windows 11, så læs vores artikel om de bedste gratis tegneprogrammer til Windows 11.


Vi har fremhævet de mest nyttige funktioner ved hvert program, så det er let for dig at sammenligne de enkelte tegneprogrammer, og vælge det som passer bedst til dine behov.


1. Microsoft Fresh Paint - Bedste tegneprogram til børn

Copyright Microsoft.com

Microsoft Fresh Paint byder på en enkel og intuitiv brugerflade, hvor Microsoft ønsker at replikere fornemmelsen af, at sætte male med en pensel på et lærred. Paletten består af pensler, som sprøjter med maling, når du dypper dem i den virtuelle malerspand. Når du vælger en anden farve, skal du vaske penslen op i en kop med vand for at gøre den ren. Det er også muligt at arbejde med vandfarve og blande og smøre farverne sammen på det virtuelle lærred. Det kræver ingen forudsætninger at bruge tegneprogrammet fra Microsoft, og det er især velegnet til børn og andre barnlige sjæle på grund af den simple opbygning.

Nyttige funktioner

  • Manuel bladning af farver
  • Optimeret til touch-display
  • Udbygget med aktivitetspakker
  • Omdan fotografier til malerier

Platform: Windows 10

Pris: Gratis

Download: microsoft store

2. MyPaint - Bedste tegneprogram til tegneplade og tablets

Copyright Mypaint.org

MyPaint er udviklet af Martin Renold og optimeret specifikt til Wacom tegneplader, så du dermed får dedikeret tegnesoftware til en tegneplade. Programmet virker bedste med en tegneplade eller på en tablet, men fungerer også fint på en computer med eller uden touch, når du først har lært brugerfladen at kende. Der findes et fint udvalg af pensler, og der kan arbejdes med lag og der findes et praktisk skrabe lærred til at lave skitser på. Som en smart tilføjelse er det også muligt at downloade penselpakker, der er lavet af andre bruger af MyPaint. 

Nyttige funktioner

  • Pensler kan efterligne trækul, blyanter, blæk og maling
  • Lave sine egne pensler og dele med andre brugere
  • Dedikeret brugerflade til skitser
  • Understøttelse af lag

Platform: Windows 10, macOS og Linux

Pris: Gratis

Download: mypaint.org

3. Paint 3D - Bedste tegneprogram til 3D-modeller og effekter

Copyright Microsoft.com

Paint 3D er efterfølgeren til Microsoft Paint, som har været en fast del af Windows gennem alle år. Tegneprogrammet byder på en række standard tegneværktøjer, som vi kender det fra den gamle udgaae af Paint. Derudover har Microsoft tilsat 3D-funtionr, hvor det er muligt for brugeren at arbejde med 3D-modeller skabt fra bunden eller ved at hente eksisterende 3D-modeller ind i programmet til viderebehandling. Modellerne kan roteres og ses fra forskellige vinkler, så brugeren virkelig får den rigtige 3D-fornemmelse. Hvis du har en 3D-printer, så kan du udskrive 3D-modellerne til at lege eller arbejde videre med. Tegneprogrammet byder også på et stort udvalg af overflader og effekter, som kan tilsættes de forskellige 3D-modeller. 

Nyttige funktioner

  • Skab 2D- og 3D-modeller
  • 3D-modellerne kan printes på 3D-printer
  • Stor udvalg af effekter og overflader
  • Tilføj lyseffekter til objekter

Platform: Windows 10

Pris: Gratis

Download: microsoft store


4. Krita - Bedste tegneprogram til tegneserier og Manga 

Copyright Krita.org

Krita er et kraftfuldt tegneprogram af professionelt tilsnit, der henvender sig til alle kreative sjæle, som elsker at skabe tegneserier og japansk Manga. Selvom programmet er kraftfuldt, så er brugerfladen lige til at gå til, og til at lære for de fleste. Tegneprogrammet kan bruges til enhver form for tegninger og illustrationer, men det primære anvendelsesområde er tegneserier og Manga. Programmet indeholder ved siden af de almindelige pensler, fyld og penne også panelskabeloner, halvtonefiltre og perspektivværktøjer. Det er en smart detalje, ar brugeren ved at klikke med højre museknap et vilkårligt sted på lærredet bliver præsenteret for et valghjul, hvor der kan vælges nyt værktøj eller en anden farve. Brugeren får også et stort udvalg af tegnehjælpemidler til at skabe lige linier og forsvindingspunkter samt en pallette af nyttige transformeringsværktøjer.

Nyttige funktioner

  • Stort udvalg af pensler og børster
  • Praktiske tegnehjælpemidler
  • Indbygget valghjul med værktøjer
  • Panelskabeloner og halvtonefiltre
  • Avancerede markeringsfunktioner
  • HDR-understøttelse

Platform: Windows 10, macOS og Linux

Pris: Gratis

Download: kritia.com 

Mangler du en god computer til at bruge sammen med dit favorit tegneprogram, så kan du med fordel læse vores anmeldelse af Samsung Galaxy Book Pro 360, som er perfekt til opgaven.

Hvis du mangler et gratis program til at lave markedsføringsmateriale som logoer, flyers, plakater og indhold til SoME, så prøv dette gratis program fra Adobe.

Problemer med at læse på skærmen?

Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din computer, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
  1. Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
  2. Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
  3. Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
  4. Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
  5. Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.


Nyere Ældre