Videoredigering kan være en dyr hobby, men heldigvis findes der nogle fantastiske videoredigeringsprogrammer, du kan bruge på Windows gratis.
Nedenfor har vi samlet en liste med de bedste gratis programmer, der findes til videoredigering lige nu.
Vi har gjort det let for dig at vælge ved at fremhæve fordelene og ulemperne ved hvert program, så det er nemt for dig at sammenligne de enkelte programmer, og vælge det som passer bedst til dine behov indenfor videoredigering.
Adobe Rush - Bedste videoredigeringsprogram til begynderen
Copyright Adobe |
Adobe er indenfor videoredigering vel nok bedst kendt for sin kraftfulde Premiere Pro video editor, der for mange amatører og professionelle er det foretrukne valg, når det kommer til videoredigering. Adobe Rush et et gratis videoredigeringsprogram fra Adobe, som byder på de mest grundlæggende funktioner indenfor videoredigering, og derfor er velegnet, hvis du er nybegynder, der skal til at lære at redigere video for første gang. Det kræver en Adobe-konto at komme i gang med at bruge Adobe Rush, og der er tale om en cloud-løsning, hvor alt arbejdet foregår i skyen. Brugergrænsefladen er intuitiv, og programmet er fyldt med en masse grundlæggende funktioner til videoredigering som tilføjelse af titler og overgange.
Fordele
- Gratis
- Enkel brugergrænseflade
- Solid ydeevne
- Arbejdet gemmes automatisk i Clouden
- Let for begynderen
- Mest grundlæggende funktioner
- Let deling på sociale medier
Ulemper
- Kræver en Adobe-konto
- Kun de mest basale funktioner
Vurdering
Adobe Rush kræver godt nok en Adobe-konto, men det ændrer ikke ved det faktum, at vi har at gøre med en fantastisk begyndervenlig videoeditor med en brugervenlig brugergrænseflade og et solidt udvalg af gratis værktøjer.
Microsoft Video Editor - Bedste videoredigeringsprogram til grundlæggende videoredigering
Copyright Microsoft |
Microsoft Video Editor er et gratis indbygget videoredigeringsprogram i Windows 10 og 11, der er velegnet til brugeren, som lige har brug for nogle hurtige og grundlæggende redigeringer af videomateriale. Til dette formål er programmet perfekt. Programmet et let at bruge og giver mulighed for at beskære, justere, tilføje særlige effekter og tekst til videoer. Det er alt sammen utroligt grundlæggende, og du skal nok ikke forvente at komme til at vinde nogen priser for dit videomateriale med Microsoft Video Editor. Men, er behovet det mest grundlæggende indenfor videoredigering herunder hurtig redigering af materiale til sociale medier, så er det ikke ret meget der slå dette videoredigeringsprogram til Windows.
Fordele
- Gratis
- Ingen installation er indbygget i Windows
- Hurtigt og enkelt
- Tilføjelse af videoeffekter
- Nemt at bruge
Ulemper
- Mangler funktioner
- Langsom behandling af materialet
Vurdering
Microsoft Video Editor er efterfølgeren til Movie Maker, der er et avanceret program til videoredigering. Efterfølgeren er mere morderne i sit visuelle sprog og byder på færre funktioner, men er behovet kun det mest grundlæggende indenfor videoredigering, så er dette program fra Microsoft en no-brainer og det oplagte valg.
Platform: Windows 11/10
Pris: Gratis
Download: Inkluderet i Windows 10 og 11
OpenShot - Bedste videoredigeringsprogram til dig der har behov for mere
Copyright OpenShot |
OpenShot er en avanceret videoeditor, der stadigvæk er gratis at benytte til videoredigering. Programmet er velegnet til dig, der er vokset fra Adobe Rush og Microsoft Video Editor, og er parat til at tage det næste skridt på din videoredigeringsrejse. Funktionerne i dette program til videoredigering er mere avancerede sammenlignet med de to andre nævnte programmer. En fordel et, at det er muligt for brugeren af skifte mellem de to tilstande: Enkel og Avanceret. Brugergrænsefladen er til at tage og føle på, men det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med lettere videoredigering før, du går i gang med at redigere videoer i OpenShot.
Fordele
- Gratis
- Enkel brugergrænseflade
- Let/til mellemsvær at bruge
- Mange avancerede funktioner til videoredigering
Ulemper
- Let/til mellemsvær at bruge
- Langsommelig efterbehandling af videomateriale
- Umoderne brugergrænseflade
- Kræver en hurtig PC
Vurdering
OpenShort er har været på banen i mange år, og det kan man godt mærke på brugergrænsefladen, som man uden at fornærme udviklerne godt kan tillade sig at kalde umoderne. Men, nu skal man som bekendt ikke skue en hund på hårene. OpenShot er et gennemarbejdet program til videoredigering med nogle særdeles stærke værktøjer - også sammenlignet med flere betalte alternativer. Kan du leve med, at det er lidt umoderne at se på og en lille smule langsomt, så får du her et rigtig godt videoredigeringsprogram, der kan overkomme de fleste opgaver.
DaVinci Resolve 17 - Bedste fuld-featured videoredigeringsprogram
Copyright Black Magic Design |
DaVinci Resolve 17 er et komplet og fuld-featured videoredigeringsprogram, der er noget så sjældent som gratis. Nærmeste konkurrent til dette program til videoredigering fra Black Magic Design er set med vore briller Adobe Premiere Pro, som er et betalt alternativ. DaVinci Resolve 17 er et reelt gratis alternativ til Adobe Premiere Pro, der rummer stort set de samme værktøjer og muligheder og funktioner til fuld-featured videorediering. Udover de traditionelle værktøjer til videoredigering, så byder programmet på omfattende farveklassificering og indbyggede lydværktøjer. Farveklassificeringen er et af programmets helt mest stærke sider. Det er dog også enkelt for brugeren, at lave en simpel redigering af en video med DaVinci Resolve 17 uden at fare vild i den store pallette af værktøjer og funktioner. Det tager lidt lidt at lære programmet at kende, og det er en fordel, hvis du først har prøvet at arbejde med grundlæggende videoredigering i Microsoft Video Editor eller i Adobe Rush.
Fordele
- Gratis
- Professionel videoredigering
- Virker også på Mac og Linux
- Farveklassificering og lydredigeringsværktøjer
- Relativt let at bruge og lære
Ulemper
- For mange værktøjer for begynderen
- Virker ikke på ARM-processorer
- Ressourcekrævende på hardwaresiden
Vurdering
Den gratis version af DaVinci Resolve 17 er et fuld-featured videoredigeringsprogram, der tilbyder så mange værktøjer til videoredigering, at det ikke helt et til at fatte, at programmet er gratis. Programmet er relativt let benytte og lære at bruge, og byder på nogle formidable indbyggede farveklassificering- og lydredigeringsværktøjer. Er du på markedet for den fulde oplevelse i form af et professionelt og gratis program til videoredigering, hvor mulighederne er uendelige, så er DaVinci Resolve 17 det rigtige og bedste valg. Derfor er det også uden at blinke, at DaVinci Resolve 17 kan erklæres som vores favorit gratis videoredigeringsprogram på Windows365.dk.