De bedste gratis tegneprogrammer til Windows 11

 


Kongen af tegneprogrammer er Adobe Illustrator, men der findes også en række gratis alternativer, som vi kigger på her.

Er du glad for at tegne, så behøver du ikke nøjes med blyant og papir, da du vælge at gå digital ved at vælge et af de mange gratis tegneprogrammer der findes til Windows 11.

Vi har tidligere anbefalet de bedste gratis tegneprogrammer til Windows 10, og nu er turen så kommet til vores anbefaling af de bedste gratis tegneprogrammer til Windows 11, som du også kan få stor glæde af, hvis du er glad for frihåndstegning.

Som tidligere har vi fremhævet de mest nyttige funktioner ved hvert program, så det er let for dig at sammenligne de enkelte tegneprogrammer, og vælge det som passer bedst til dine behov.

1. Paint - Bedste tegneprogram til begynderen og børn

Copyright Microsoft.com

Microsoft Paint er en tidsløs klassiker, som nu også virker på Windows 11, der løbende over årene har gennemgået en række diskrete forbedringer. Der fås nok ikke et gratis tegneprogram med en mere enkel og intuitiv brugerflade, som små og store hurtigt vil føle sig hjemme i. Til trods for den enkle brugerflade er det dumt at undervurdere Paint, som faktisk byder på en lang række funktioner som er særdeles praktisk herunder et stort udvalg af pensler, redigeringsværktøjer og mange farver. Du kan bruge pant til at tegne nye billeder. redigere gamle tegninger og tilføje tekst til dine tegninger. En smart detalje med Paint til Windows 11 er muligheden for at gemme og dele dine filer i næsten alle formater. 

Nyttige funktioner

  • Beskæring af billeder og skærmbilleder
  • Hurtig redigering af billeder og fotos
  • Stor præcision med linealer og gitterlinier
  • Gemme, konvertere og dele dine filer i næsten alle formater

Platform: Windows 11

Pris: Gratis

Download: microsoft store

2. Paint Panel - Bedste tegneprogram til hurtig skitse med pen

Copyright SerialCore

Paint Panel til Windows 11 er særdeles velegnet, når du har behov for at lave en hurtig skitse på din PC, tablet eller Surface-enhed med en pen/stylus. Programmet er optimeret til touchskærme og herunder Windows-tablets og brugen af stylus/pen. Det gratis tegneprogram fylder ingenting, starter hurtigt op og byder dermed også kun på de mest basale funktioner, der skal til for at lave en hurtig skitse eller tegning med en pen på en touchskærm. Der findes et basis udvalg af pensler og paletter, og faktisk ikke ret meget mere end det. En smart detalje i tegneprogrammet er, at det er i stand til at skelne mellem håndskrift og penskrift. Det er også muligt at ændre baggrundsfarven på lærredet, hvilet er særdeles praktisk alt efter, hvad du skal benytte tegneprogrammet til og under hvilke lysforhold.

Nyttige funktioner

  • Gem din egen maling
  • Let deling af skitser og tegninger
  • Skelne mellem håndskrift og penskrift
  • Ændre baggrundsfarve på lærred

Platform: Windows 11

Pris: Gratis

Download: microsoft store

3. Inkscape - Bedste tegneprogram til grafisk design

Copyright Inkscape

Inkscape er det bedste gratis tegneprogram til Windows 11 for grafiske designere og er skabt af et team af meget talentfulde kunstnere og entusiaster, hvor der er tale om et Open Source-projekt, som alle med interesse kan bidrage til. Tegneprogrammet er stopfyldt med fremragende funktioner og værktøjer, der er med til at gøre det til et af de bedste og mest effektive gratis alternativer til premium-programmer som Adobe Illustrator. Inkscape byder på en enkel og brugerflade der kan tilpasses egne ønsker og behov og dertil kommer nemme noderedigeringsværktøjer, veldesignede vektorredigeringsværktøjer, filtre og en stor mængde avancerede effekter. Inkscape er ikke velegnet til uerfarne designere, da der er en hel del der skal læres først-

Nyttige funktioner

  • Understøttelse af flere filformater
  • Stort udvalg af vektorstyringsværktøjer
  • Fleksible tegne- og tekstværktøjer
  • Hastighedsoptimering

Platform: Windows 11, Linux, macOS

Pris: Gratis

Download: microsoft store

4. Medibang Paint Pro - Bedste tegneprogram til Manga

Copyright Medibang Paint

MediBang Paint Pro er et af de gode gratis tegneprogrammer til Windows 11, som er målrettet og udviklet til at skabe Manga, tegneserier og anden digital kunst med en realistisk præsentation. Tegneprogrammet er fyldt med nyttige funktioner som lagstyring, tegneseriepanel og en bred vifte af børster. Media Paint Pro har som en smart detalje et medfølgende gratis bibliotek med over 800 forudinstallerede baggrunde og skabeloner, som brugeren selv kan benytte og udnytte efter egne behov. Programmet har også et gratis værktøj, som brugeren kan benytte til at uploade sine værker i skyen. Med hensyn til brugerfladen så er det rimeligt ok at gå til, hvis du har tidligere erfaringer med at tegne Mange og tegnesier, og der findes som sagt et dedikeret tegneseriepanel, der hjælper en på vej.

Nyttige funktioner

  • Understøttelse af PSD-filer
  • Mange forudindstillede pensler
  • Understøtter flere platforme
  • Indbygget stabiliseringsgitter
  • Perspektivgitre til oprettelse af rene baggrunde

Platform: Windows 11, Linux, macOS

Pris: Gratis

Download: mediabang paint

Hvis du savner gratis tegneprogrammer til Windows 10 eller andre specifikke behov som et gratis tegneprogram til 3D-modeller og effekter, så læs vores artikel her med de bedste gratis tegneprogrammer til Windows 10.

Hvis du mangler et gratis program til at lave markedsføringsmateriale som logoer, flyers, plakater og indhold til SoME, så prøv dette gratis program fra Adobe.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol