Vi anbefaler her de bedste gratis antivirus-apps, som du med fordel kan anvende til at beskytte din PC.
Malwaretyper og ondsindet kode er forskellige, men de har alle det samme mål – nem at tjene penge til bagmændene, og faktum er bare at udvikling virus er big business.
Den gode nyhed er så, at du kan få din computer beskyttet uden at bruge en krone ved at vælge en gratis antivirus løsning.
Hvad er et godt antivirusprogram?
Et godt og velfungerende antivirusprogram skal tilbyde malwarebeskyttelse i realtid og samtidig have evnen til at udrydde eksisterende malware. Generelt er den daglige opgave for et effektivt antivirusprogram at forhindre ransomware, Botnets, trojanske heste og andre typer skadelig software i at få fodfæste. Se her en uddybende forklaring på de forskellige virustyper.
Forskellene på gratis antivirusprogram og betalt antivirusprogram
Mange betalte antivirusprogrammer tilbyder ekstra sikkerhedsydelser i form af beskyttelse mod ondsindede og falske websteder, som de gratis versioner mangler. Mange betalte antivirus løsninger tilbyder også firewallbeskyttelse, applikationskontrol, support på tværs af platforme og advarsel mod usikre Wi-Fi-forbindelser samt 24/7-kundesupport i modsætningen de gratis antivirusprogrammer.
Vores anbefaling: Bedste gratis antivirusprogrammer i 2022
Her får du vores liste med anbefalinger som de bedste gratis antivirusprogrammer i 2022.
1. Windows Sikkerhed - Grundlæggende og effektiv virusbeskyttelse
Windows Sikkerhed er den gratis antivirus beskyttelse, der kommer indbygget i Windows 11 og Windows 10. Antivirusprogrammet fra Microsoft er altid aktivt, hvis der ikke er installeret andre antivirusprogrammer på computeren. Der tilbydes enkel ransomware-beskyttelse og en fremragende malware-beskyttelse på niveau med mange betale antivirus alternativer. Phishing-beskyttelse har aldring været Windows Sikkerheds stærke side, men det er nu forbedre med den nye phishing-beskyttelsesfunktion i Windows 11.
2. Bitdefender - Effektiv virusbeskyttelse uden dikkedarer
Bitdefender Antivirus Free tilbyder grundlæggende den samme antivirusbeskyttelse, som der findes i den kommercielle udgave Bitdefender Antivirus Plus med nogle minimale udeladelser. Her får du et antivirusprogram uden nogen former for dikkedarer, der fokuserer på selve grundydelsen nemlig antivirusbeskyttelse af en PC.
3. Avast: Bedste og mest omfattende virusbeskyttelse
Avast Free Antivirus tilbyder en ganske imponerende sikkerhedsbeskyttelse til Windows-PC mod virus med sit gratis tilbud. Den gratis antivirus pakke fra Avast inkluderer funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger og ydeevne. Dog er de mere avancerede firewallfunktioner fraværende i den gratis udgave, som du dog kan købe dig adgang til med den kommercielle udgave af Avast-programmet. Der er muligt med Avast Free Antivirus at scanne efter svagheder i WiFi-sikkerheden samt at beskytte personlige fotos og filer mod at blive krypteret af hackere.
Hvilket gratis antivirusprogram skal du så vælge?
Har du Windows-PC små specifikationer, så vil vi anbefale dig at gå med den gratis indbyggede antivirusbeskyttelse i Windows 11 og Windows 10 i form af Windows Sikkerhed, der tilbyder grundlæggende og effektiv virusbeskyttelse uden at lægge beslag på de store systemmæssige ressourcer. Har du en computer med Windows med hurtig og højtydende hardware, så anbefaler vi dig at kaste et godt blik på Avast Free Antivirus, der tilbyder den bedste og mest omfattende virusbeskyttelse, men som samtidig kræver en vis computerkraft for at køre som smurt i baggrunden. Er du typen der gå efter no-nonsens produker, og ikke ønsker at gøre brug af Windows Sikkerhed, så anbefaler vi dig at gå med Bitdefender Antivirus Free, der tilbyder effektiv virusbeskyttelse uden de store dikkedarer.