Guide: Sådan sætter du en ny computer op

 

Sådan opsætter du en ny bærbar eller stationær computer på den rigtige måde, trin for trin.

Du står med en nyindkøb computer med Windows, og det er vigtigt, at du sætter den op på den rigtige måde, så den kommer til at køre perfekt, så du får det maksimale ud af investeringen.

Vi guider dig gennem hele opsætningsprocessen her.

1. Start med at køre Windows Update

Når du har startet din PC og har oprettet en Windows-konto, så er det første du skal gøre at sørge for, at din enhed er fuldt opdateret med opdateringer og sikkerhedsrettelser, og det gør du ved at køre Windows Update, så du er sikker på, at din computer er opdateret. Microsoft udgiver nemlig nye Windows-programrettelser mindst en gang om måneden, så det er vigtigt, at din PC har installeret de seneste af slagsen.

Du finder Windows Update i Windows 11 under: Start > Indstillinger > Windows Update

2. Installer din favorit internetbrowser

En stor del af oplevelsen med en ny computer er, at du benytter den browser, som du er vant til og kører bedst efter din mening. Du kan vælge, at gå med Microsoft Edge, Google Chrome eller måske Firefox og lign. alt efter hvilken applikation, der fungerer bedst for dig.

Her er direkte links til Chrome, Firefox og Opera, hvis standardbrowseren Edge i Windows ikke lige er noget for dig.

3. Aktivér et sikkerhedsprogram

En sikkerhedsprogram med antivirus, firewall og adwarebeskyttelse er et must på din nye PC, så du har sikkerhed for at dine personlige oplysninger er beskyttede. Windows 11 kommer som standard med programmet Windows Sikkerhed installeret, som er en fornuftig og ikke særlig ressourcekrævende sikkerhedspakke, der yder en fin beskyttelse til din PC.

Her er et link til nogle af de bedste gratis antivirusprogrammer til Windows, som vi anbefaler, hvis Windows Sikkerhed ikke lige er noget for dig.

4. Oprydning i computerens bloatware

De store PC-producenter fylder uundgåeligt computerne op med bloatware, da de typisk har indgået en økonomisk aftale med udviklerne af programmerne. I bund og grund er bloatware en altomfattende betegnelse for alle de uønskede, forudinstallerede apps, der optager plads, batteristrøm og lagerplads på din PC. Nogle af de mest almindeligt forudinstallerede apps er antivirus, Dropbox, Candy Crush, Netflix, Spotify, "App Collections" og lign.. Ulempen ved bloatware er, at du for det meste ikke har behov for programmerne, da Windows typisk har standard-apps til at udføre de samme opgaver, hvorfor du skal lave bloatwaren slettet fra din harddisk, så der ikke optages plads og systemressourcer på den konto.

Du fjerner bloatware-programmerbe i Windows 11 under: Start > Indstillinger > Apps > Apps og funktioner.

5. Installér dine egne programmer

At udstyre din nye computer med dine egene programmer er en personlig ting, som du selv er bedst til at udføre i praksis. Vi har allesammen vores favoritprogrammer, når det kommer til tekstbehandling, video, musik, regneark, notater og lign. 

Hvis du er i tvivl om hvilke programmer, som du gerne vil installere på dine nye computer, så er her et direkte link til Ninite, som lader dig installere adskillige gratis applikationer efter eget valg på én gang, hvilket hjælper dig med at spare en hulens masse tid sammenlignet med enkeltinstallationer.

6. Afslut med en sikkerhedskopi af din nye computer

Nu er din nye computer varmet op til at spinde som en mis med de nyeste opdateringer af Widnows, din yndlingsbrowser installeret, sikkerhedspakken er også på plads og de unødvendige bloatware-programmer et slettet fra harddisken og du har installeret dine egne favorit applikationer på harddisken. Så er det så blevet tid at afslutte opsætningen af din nye computer med at lave en sikkerhedskopi af harddisken på din computer, så du har en kopi af dine personlige oplysninger, hvis du får behov for at gendanne din PC en gang i fremtiden.

Her er et direkte link, hvor vi viser dig, hvordan du laver en sikkerhedskopi i Windows, og alternativt her her et link til et gratis backup-program, der også kan klare opgaven,

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol