Sådan nedgraderes PC forudinstalleret med Windows 11 til 10

 

Har du en ny bærbar eller stationær PC forudinstalleret med Windows 11, kan du nedgradere den til Windows 10. Se hvordan!

Efterhånden kommer de flere og flere maskinker på markedet, der som udgangspunkt med med en frisk installation af Windows 11, hvorfor det bliver sværere og sværere at købe en ny PC direkte fra frabrikken, der har nyinstalleret Windows 10.

Hvis du er rigtig glad for Windows 10, og har fået kig på en rigtig fed computer, skal du ikke holde dig tilbage fra at købe den, selvom den er udstyret med Windows 11, da du sagtens selv kan nedgradere maskinen til Windows 11.

En original licensnøgle til Windows 11 er nemlig også samtidig en original licensnøgle til Windows 10, som giver dig mulighed for at ændre styresystemet til Windows 10.

Hvis du har opgraderet din nuværende PC fra Windows 10 til Windows 11. så er situationen en anden, så skal du følge vores vejledning Sådan fortryder du en installation af Windows 11.

Vi guider dig med vores vejledning til, hvordan du gratis og nemt gennemfører en nedgradering af en nyindkøbt PC med Windows 11 til Windows 10.

1. Nedgradering fra Windows 11 til 10: Lav en sikkerhedskopi

Før du går videre bør du startere med at lave en sikkerhedskopi af din Windows 11-PC, og det gør du bedst ved at følge vores vejledning Begynderguide til backup af en PC. Hvis noget skulle gå galt i forbindelsen med omlægning til Windows 10. er det rart, at du altid kan genskabe dine data, hvis uheldet skulle være ude.

2. Nedgradering fra Windows 11 til 10: Find produktnøglen til Windows 11

Herefter skal du finde produktnøglen til Windows 11, da denne virker som original produktnøgle til Windows 11 også, og det gør du ved at følge vores vejledning Find produkt-ID og produktnøgle til et Windows-program. Du burde ikke få brug for produktnøglen i den videre proces med at nedgraderes fra Windows 11 til Windows 10, hvis alt kører efter bogen. Men, kommer der til at opstå problemer kan du får behov for at skulle oplyse din produktnøgle til Windows 11, så gør dig selv den tjeneste lige at bruge 5 minutter for at gennemføre dette punkt.

3. Nedgradering fra Windows 11 til 10: Download medieoprettelsesværktøj

Nu skal du så downloade medieoprettelsesværktøjet til Windows 10, og det gør du via dette link til Microsofts hjemmeside, hvor du klikker på den blå bjælke "Download værktøjet nu".

4. Nedgradering fra Windows 11 til 10: Kør installationsprogrammet

Efter du har hentet og medieoprettelsesværktøjet til Windows 10, skal du så installere programmet på din computer ved at vælge "Kør". Efter det er sket, så vil programmet ligge som en genvej på dit skrivebord med navnet "Windows 10-opdateringsassistent".

Nu dobbeltklikker du så på program-ikonet på skrivebordet, hvorefter hele processen starter af sig selv, og det vil være et par gange, hvor du lige skal bekræfte nogle oplysninger, og en enkelt gang manuelt sige ja til en gensart af computeren. Hvis du ikke gør det, så sker gentarten alligevel automatisk efter 30 minutter. 

Installationsprocessen er ganske simpel, hvor du skal klikke dig gennem en masse vinduer og acceptere forskellige ting - men skulle du få behov for yderligere vejledning, så anebefaler vi dig at læse denne vejledning på Microsofts hjemmeside, hvor du kan finde yderligere hjælp og svar på evt. spørgsmål i forbindelse med nedgraderingen til Windows 10.

Hvis du på en senere tidspunkt får lyst til at skifte til Windows 11, så gør du det let med Windows 11-installationsassistent, hvor processen på mange måder er identisk med det forløb du lige har gennemført i forbindelse med nedgradering af en PC forudsinstalleret med Windows 11 til Windows 10.

Nyere Ældre