Se hvordan du laver en batterirapport på din bærbar PC for at finde ud af, om der er behov for en batteriudskiftning.


Et afgørende grundelement for optimal brug af en bærbar PC er er batteriets helbred, og her indeholder Windows 11 et indbygget værktøj, som du kan bruge til at inde ud af, om batteriet trænger til at blive udskiftet.

I denne Windows 11-guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du laver en batterirapport på din bærbar PC.

Hvad indeholder en Windows 11-batterirapport?

Her er nogle af de informationer, som du kan finde i batterirapporten på Windows 11, og hvordan du med fordel kan udnytte disse oplysninger.

  • Status på batteriets sundhed, som kan bruges til at afgøre, om der er behov for at udskifte batteriet
  • Køber du en brugt bærbar kan batterirapporten hjælpe dig med at se batteriets tilstand
  • Køber du en ny bærbar, kan du med batterirapporten tjekke, om batteriet nu også er nyt

Sådan laver du en batterirapport i Windows 11

Du skal gøre sådan her for at oprette en batterirapport på din bærbar i Windows 11.
  1. Klik på Start
  2. Søg efter Kommandoprompt, højreklik på det øverste resultat, og vælg indstillingen Kør som administrator
  3. Skriv følgende kommando efterfulgt af Enterpowercfg /batteryreport /output "C:\battery_report.html"
Batterirapport Windows 11: Kommandoprompt

Når du har gennemført de tre ovennævnte trin, så er der gemt en batterirapport på din harddisk.

Sådan finder du batterirapporten på din harddisk

For at finde batterirapporten på din harddisk, skal du følge disse trin.
  1. Åbn Stifinder
  2. Klik på Denne pc i venstre side
  3. Dobbeltklik på C-drevet
  4. Dobbeltklik på filen "battery_report.html"
Nu åbner batterirapporten så i din internetbrowser som ganske almindelig HTML-fil.

Sådan læser du batterirapporten

Rapporten består af flere afsnit med selvforklarende oplysninger, og vi giver dig her en forklaring på de mest vigtige udtryk.

  • Battery usage: Batteriforbrugsgrafen fortæller dig, hvor hurtigt dit batteri drænes over tid
  • Recent usage: Grafen viser, hvordan batterier bruges og viser dine nylige computervaner
  • Battery life estimates: Graf med kapacitetsestimatet og om batteriet snart skal skiftes

Værktøjet til at oprette en batterirapport fungerer bedst set over tid, hvilket betyder, at du finder flest nyttige oplysninger og detaljer omkring batteriet, når der er tale om bærbar PC, der har været i drift i noget tid fremfor, hvis du opretter en batterirapport på en helt ny bærbar computer, der ikke har været i brug eller kun brugt lidt.