Før du giver dig i kast med at installere Windows 11, så kan du undgå mange problemer ved at gøre disse ting, før du påbegynder installationen.
Denne artikel henvender sig til PC-brugere, der allerede har testet om deres PC kan køre Windows 11, og som ønsker at opgradere gratis fra Windows 10 til Windows 11.
Et nyt styresystem giver typisk nye mugligheder, hvorfor vi er mange der ikke kan vente med at få installeret Windows 11, som jo er det nyeste Windows styresystem til PC.
Desværre er det også mange gang sådan, at et nyt styresystem også betyder nye problemer i form af problemer under selve installationsprocessen eller efterfølgende, når det nye OS er installeret på maskinen.
Vi giver dig her en lille liste med ting, som du bør gøre, inden du installerer Windows 11 på din PC, så sikrer du dig, og styrer uden om de værste faldgruber.
Opfylder din PC ikke kravene til at installere Windows 11, så kan du læse: Sådan opgraderes en ikke-understøttet PC til Windows 11.
1. Opdatering af drivere på din PC
Før du installerer Windows 11 skal du sørge for, at din PC er opdateret med de nyeste drivere, da du ellers risikerer at få problemer med tilkobling af eksternt udsyr som tastatur, hovedtelefoner og højtalere via Bluetooth.
Du opdaterer dine drivere til den nyeste version ved at benytte Enhedshåndtering i Windows 10, og det gør du sådan her.
- Højreklik med musen på Start
- Vælg Enhedshåndtering
- Klik på den pågældende driver eks. Bluetooth
- Højreklik med musen på Bluetooth
- Vælg Opdater driver
- Genstart din PC
Processen gentager du med alle dine andre driver som skærm, grafikkort, USB og så videre.
2. Lav en backup af din PC
Hvis du være helt sikker på, at dine filer ikke forsvinder, så tag en ekstra backup med Windows OneDrive. før din installerer Windows 11 på din PC.
Du tager en backup af i OneDrive af filerne på din PC i Windows 10 til ved at gøre sådan her.
- Log ind på Office.com
- Klik på firkanten med ni prikker og vælg OneDrive
- Klik på Upload
- Vælg at tage Backup fra en mappe eller af filer
3. Brug Windows Update til at installere Windows 11
Der findes flere måder til at installere Windows 11 på din PC, der som bekendt blev lanceret den 5. oktober 2021,
Microsoft udsender løbende Windows 11, som en passiv opdatering under Opdateringer i Windows 11, hvor brugeren, så kan opdatere til Windows 11, når det passer vedkommende.
For at opdatere din PC til Windows 11 med Windows Update, skal du gøre sådan her.
- Klik på Start-knappen
- Gå derefter til Indstillinger
- Vælg Opdatering og sikkerhed
- Klik på Windows Update
Nu går Windows i gang med at søge efter opdateringen med Windows 11, der skal erstatte din Windows 10-installation, hvis Windows 11 opdateringen ikke allerede ligger klar til dig.
Hvis din PC er kvalificeret til at få en gratis opdatering til Windows 11, men har Microsoft endnu ikke udsendt Windows 11 opdateringen til dig, så kan du opdatere din PC med Windows 10 til Windows 11 med hjælp af Windows 11-installationsassistent.
Det gør du bedst ved at følge vores udførlige og gennemarbejdede Windows 11-installationsassintent vejledning her.
4. Tag en sikkerhedskopi af din PC og gem filer
En opgradering til Windows 11 kan godt af den ene eller anden grund gå galt. selvom din PC opfylder alle kravene til at køre Windows 11.
For at være på den sikre side, så bør derfor du tage en sikkerhedskopi af dine data og dit system, før du henter og installerer Windows 11.
Du tager en sikkerhedskopi af af din PC med Windows 10, før du installerer Windows 11, ved at gøre sådan her.
- Skriv "Kontrolpanel" i søgefeltet på proceslinien
- Åbn Kontrolpanel
- Vælg Sikkerhedskopiering og gendannelse
- Klik på Opret en systemafbildning
Husk at det er vigtigt, at du gemmer sikkerhedskopien på et eksternt lageringsmedie som en USB eller en harddisk, og ikke på din PC.
Hvis du vil være sikker på at få installeret dine programmer og indstillinger, hvis opgraderingen af din PC fra Windows 10 til Windows 11 af den ene eller anden grund går galt, så kan du med fordel oprette en Microsoft-konto, hvis du ikke allerede har en da.
Du opretter en Microsoft-konto via linket https://signup.live.com/.
Når du har gjort det, og logger ind på din Microsoft-konto for første gang, så gemmes dine indstillinger og programmer som Microsoft Office, OneDrive og Edge og lign.
Efter installation af Windows 11, så kan du logge på med din Microsoft-konto, og alle programmer og indstillinger bør være klar til brug på din PC, som du kender det, fra da du brugte Windows 11.
5. Hvis du fortryder opgraderingen af din PC til Windows 11
I en begrænset periode efter opgradering til Windows 11 kan du afinstallere Windows 11 og gå tilbage til din gamle version af Windows 10, uden at du behøver at skulle til at installere Windows 10 helt forfra, hvilket godt kan være en omstændig proces.
For at rulle din PC tilbage og fortryde installationen af Windows 11 med en nedgradering til Windows 10, så skal du gøre sådan her.
- Klik med musen Start
- Vælg Indstillinger
- Klik på Opdatering og Sikkerhed
- Vælg Genoprettelse i menuen
- Klik på Gå tilbage til en tidligere version af Windows 10
I modsætning til at gennemføre en ren installation af Windows 10 på din PC, så bør denne metode efterlade alle dine filer intakte uden at kræve yderligere fra din side.
Besøg Windows 11 Hub for alt du skal vide omkring Windows 11.