Bedste computere til Adobe Creative Cloud

 

Storforbruger af PhotoShop, Lightroom og Premiere Pro til billedbehandling, foto- og videoredigering? Så anbefaler vi de bedste computere her.

Der findes ikke en enkelt computer, som er mest oplagt til arbejdet med Adobe Creative Cloud, da det afhænger af det arbejde, som brugeren udfører med Adobes programmer.

Det findes også en lang række gratis programmer til billedbehandling ligesom der også findes en række gratis programmer til videoredigering. Men, er du seriøs og skal måske leve af dit digitale arbejde, så er de bedste værktøjer til jobbet PhotoShop, Lightroom og Premiere Pro, som er en del af den professionelle Creative Cloud-pakke fra Adobe.

For at få det optimale ud af programmerne fra Adobe skal du bruge en ordentlig computer, og vi kommer her med vores anbefalinger indenfor: stationær, All-in-One, bærbarm og 2-i-1.

Bedste stationær til Adobe Creative Cloud: Dell XPS Tower

Dell XPS Tower PC

Det er nemt at anbefale en stationær computer fra Dell XPS Tower-serien takket være de mange konfigurationsmuligheder, hvor det kun er hjertet eller pengepungren der sætter begrænsninger på løjerne. Dell XPS Tower kommer udstyret med NVIDIA GeForce RTX Studio grafikkort, så du du er garanteret en højtydende motor, når du arbejder med PhotoShop, Lightroom eller Premiere Pro. 

Vi anbefaler følgende konfiguration:

  • Processor: 11. gen. Intel Core i7-11700K-processor (4 kerner, 16 M cache, 3,4 GHz til 5,0 GHz)
  • Grafikkort: NVIDIA GeForce RTX 3070 8 GB GDDR6
  • Hukommelse: 16 GB, 8 G x 2, DDR4, 2933 MHz
  • Harddisk: 1 TB M.2 PCIe NVMe SSD + 2 TB SATA (7.200 omdr./min.)

Vi anbefaler, at du undgår basiskonfigurationen, da du let kan komme til at mangle kraftoverskud, når du udfører intensivt arbejde med med tung videoredigering i Premiere Pro. Hvis du har de ekstra penge, så gå efter en XPS-model med 32 GB RAM, så er din computer fremtidssikret de næste mange år.

Plusser

  • Mange konfigurationsmuligheder
  • Let at opgradere
  • Høj ydeevne
  • Stort udvalg af porte


Bedste All-in-One til Adobe Creative Cloud: HP Envy 32

HP Envy 32 All-in-one

Nogle gange så betyder All-in-One, at du er nødt til at gå på kompromis med computerkræfterne på grund af de fysiske omstændigheder. HP Envy 32 er noget så sjældent som en Alt-i-en computer, der leverer på niveau med professionelle stationære computere. 32-modellen er selvfølgelig også lidt større end normalt, så er der blev plads til hurtigere hardware. RTX-grafikkortet og den hurtige i7-processor fra Intel leverer saft og kraft til alle former for store opgaver inden for billedbehandling, foto- og videoredigering i Adobe Creative Cloud.

Vi anbefaler følgende konfiguration:

  • Processor: Intel Core i7-10700 (2.9 GHz base frequency, up to 4.7 GHz with Intel® Turbo Boost Technology, 16 MB cache, 8 cores) [23,24]
  • Grafikkort: NVIDIA GeForce RTX 2070 (8 GB GDDR6)
  • Hukommelse: 16 GB DDR4-2933 SDRAM (2 x 8 GB)
  • Harddisk: 512 GB Intel SSD1 + TB 7200 rpm SATA

Vi anbefaler, at du også her undgår basisudgaven af HP Envy 32 på grund af det svagere grafikkort og den langsommere processor, der ikke leverer det kraftoverskud, der er nødvendig for at arbejde professionelt med tunge digitale opgaver i Adobe Creative Cloud.

Plusser

  • 32" 4K HDR-skærm med antirefleks
  • RTX-grafikkort
  • Hurtig processor
  • Godt kamera


Bedste bærbar til Adobe Creative Cloud: MacBook Pro 16"

Apple MacBook Pro 16"

MacBook Pro er uden sammenligning den ultimative bærbar computer til at arbejde med PhotoShop, Lightroom og Premiere Pro på. MacBook Pro-serien har haft vokseværk, og det har du mulighed for at nyde godt af med den 16 tommer store skærm på MacBook Pro 16". Denne MacBook Pro-model er derfor særdeles velegnet til både billede- og videoredigering, uden at der skal suppleres op med en ekstern skærm for at få øje på detaljerne. Grafikkortet fra Intel og den hurtige i9-processor gør pakken fuldendt.

Vi anbefaler følgende konfiguration:

  • Processor: 2,4 GHz 8-core Intel Core i9-processor (Turbo Boost op til 5,0 GHz)
  • Grafikkort: Intel UHD Graphics 630
  • Hukommelse: 16 GB indbygget 2666 MHz DDR4-hukommelse
  • Harddisk: 1 TB SSD

Vi anbefaler, at du går efter MacBook Pro-modellen med grafikkortet fra Intel, da den er særdeles god til tunge foto- og videoopgaver, og satser på 1GB SSD, da der ikke er den helt store prisforskel til 512GB SSD-udgaven. Skærmens kvaliteter er ikke kun overbevisende på grund af størrelsen, det er den også på grund af 226 pixels pr. tomme og en lysstyrke på 500 nits.

Plusser

  • Hurtig SSD-harddisk
  • Stor skærm og lysstærk
  • Flot design
  • Kraftig Intel-processor


Bedste 2-i-1 til Adobe Creative Cloud: Surface Book 3

Microsoft Surface Book 3

Surface Book 3 med 15 tommer skærm fra Microsoft er den perfekte bærbare 2-i-1-computer til PhotoShop og Lightroom med dens aftagelige tastatur og skærm og understøttelse af den digitale S-pen. Du kan bruge den både som tablet og bærbar computer, hvilket øger enhedens anvendelighed enormt, da du ikke behøver eje både en bærbar og en tablet med 2-i-1. Vi ved med sikkerhed, at Surface Book 3, kommer til at understøtte Windows 11, hvorfor du ikke behøver frygte noget ved at købe den allerede nu. 2-i-1-computeren fra Microsoft er med sit kraftoverskud, det tætteste du kommer på ægte stationær ydeevne fra en 15"-bærbar computer. 

Vi anbefaler følgende konfiguration:

  • Processor: Intel Core i7
  • Grafikkort: NVIDIA GeForce
  • Hukommelse: 32GB
  • Harddisk: 512Gb SSD

Vi anbefaler for det første, at du går efter modellen med 15 tommer skærm, da den er mere velegnet til længere tids arbejde med Premiere Pro sammenlignet med modellen med 13 tommer skærm. Derudover er det smart at gå efter udgaven med 32GB ram og den store SSD-harddisk på 1TB, da der ikk er den store forskel prismæssigt.

Plusser

  • Fantastisk skærm
  • Dedikeret NVIDIA-grafikkort
  • Understøtter touch og S-pen
  • Virker både som tablet og bærbar



Hvis du mangler et gratis program til at lave markedsføringsmateriale som logoer, flyers, plakater og indhold til SoME, så prøv dette gratis program fra Adobe.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol