Guide: Find den rigtige bærbar til videoredigering


Se hvordan du vælger bærbar til videoredigering, når du arbejder med programmer som Adobe Premiere Pro CC, CyberLink PowerDirector, Final Cut Pro eller tilsvarende.

Den rigtige bærbare computer og det rette videoredigeringsprogram vil gøre dit arbejde med videoredigering meget nemmere. Men, at skulle finde den rigtige bærbar kan være en besværlig proces, da der er stor forskel på de enkelte maskiner og priserne fra butik til butik.

Vi giver dig her en lille gennemgang af hvilke ting du skal være opmærksom på inden du smider kassen efter en bærbar til grafisk arbejde og herunder videoredigering.

Behovsafklaring er første skridt

Det første sted du skal starte, før vi begynder at kigge på teknik og specifikationer, er at du skal have gjort dit behov for videoredigering op. Der er stor forskel på om, du skal redigere en YouTube-video i 720p, eller om du skal arbejde med langt tungere videoredigering i 4K. Derfor gå efter en bærbar computer, der kan indfri dine ønsker og behov indenfor området, hvor du hellere må købe et lidt for stærk maskine, så du er fremtidssikret, når du skal videoredigere i de kommende år.

Budgetafklaring er næste skridt

Det nytter ikke noget at kigge på en Porsche, hvis du kun har råd til en Skoda. Det samme gælder, når du skal indkøbe en bærbar til videoredigering. Skal du have en virkelig god maskine så starter prisen fra små 15.000 kroner og opefter. Mindre kan dog gøre det, hvis du køber brugt. Mere kan også gøre det, hvis du kar pengene, eller bestemmer dig for at optage et lån for at finansiere købet af en dyr bærbar til tung videoredigering.


Hardwarekravene er tredie skridt

Vi valgt at dele hardwarekravene op i fire punkter: RAM, Harddisk, Processor (CPU) og Grafikkort (CPU).

1. Krav til RAM

Størrelsen på RAM, også kendt som computeren hukommelse er, er vigtig for computerens evne til at arbejde hurtigt og effektivt med store filer som billeder og videoredigering, Det betyder, at flere RAM en bærbar computer har, jo hurtigere er den til at udføre opgaverne. Til lettere videoredigeringsopgaver kan du nøjes med en bærbar, der har en hukommelse på 16GB RAM, uden at det går ud over brugeroplevelsen, Til større videoredigeringsopgaver som 4K-videoredigering og 3D-opgaver skal den bærbar computer have en arbejdshukommelse på minimum 32GB RAM og gerne mere for, at computeren kan løfte opgaverne på tilfredsstillende vis. Det kræver minimum 16GB RAM at kunne køre programmer som Adobe Premiere Pro CC, CyberLink PowerDirector, Magix Movie Edit Pro Premium, Final Cut Pro og Corel VideoStudio Ultimate.

2. Krav til harddisk

Du skal vælge en bærbar computer med en hurtigtydende SSD-harddisk for at kunne lave ordentlig og tilfredsstillende videoredigering, da SSD-typen er langt hurtigere end en en mekanisk HDD. Med hensyn til pladsen, så fylder 4K-video selvfølgelig mere end 720p-video, og alligevel bør du ikke vælge en harddisk der er mindre end 512GB og helst større, da et stort antal videofiler, uanset typen er pladskrævende, at opbevare. Så sparer du også udgiften til en ekstern harddisk på et senere tidspunkt.


3. Krav til processor (CPU)

Videoredigering kræver en computer med en væsentlig kraftigere processor, og når du søger på nettet er det let at blive forvirret og alle de forskellige processor-modeller, der kan vælges i mellem. Vi anbefaler, at du går efter bærbar udstyret med en processor fra Intel, hvilket altid er et sikkert valg. Indenfor MacBooks er den nuværende M1-processor og den kommende M1-processor også værd at kigge på, hvis du er på markedet for en MacBook. Med hensyn til Intel, så har har firmaet udviklet Xeon-serien som er en serie af ekstra kraftigere processorer udviklet til servermiljøet og kraftige arbejdscomputere. Skal du køre de kraftige videoredigeringsprogrammer, så er Xeon det rigtige valg.

4. Krav til grafikkortet (GPU)

Grafikkortet er det mindst vigtige punkt ud af de fire hardwarekrav, hvilket dog ikke ændrer ved det faktum, at et godt grafikkort gør afspilning af tunge videofiler hurtig og flydende. For at få den nødvendige performance, når du skal foretage videoredigering på en bærbar computer, så skal du gå efter en enhed udstyret med et dedikeret grafikkort for at opnå maksimal ydelse. Denne type grafikkort benytter nemlig ikke computerens RAM som supplerende hukommelse, når arbejdet skal udføres. Når du skal vælge grafikkort, så går du ikke galt i byen ved at vælge et grafikkort fra NVIDIA, som er kendt for sine stærke og højtydende produktet inden for grafisk produktion og gaming. Gå efter en bærbar med grafikkort i Quadro-serien fra NVIDIA, der er skabt til tung gaming og videoredigering.

Hvilken bærbar skal du så vælge?

Der er kort sagt mange muligheder og et stort udvalg af bærbare computere til videoredigering, og meget afhænger i sidste ende af, hvilket mærke du foretrækker. Er du Windows-mand, så kan du med fordel kigge i afdelingen med gaming-laptops fra producenter som Acer, Lenovo og Asus, der alle har flere modeller, som udover gaming, også er velegnede til videoredigering. Her kan du læse vores tests af Acer Predator og Acer Nitro, der begge er særdeles velegnede bærbare til videoredigering. Er du Apple-mand, så bør du tage et kig på MacBook Pro-serien, og især den seneste fra Apple med firmaets egenudviklede M1-processor, som du her kan læse vores test af MacBook Pro M1.

Nyere Ældre