Gratis billedbehandling i Windows 11

 

Billeder-appen i Windows 11 giver flottere billeder på få sekunder - og bedst af det hele så er der tale om et gratis program til billedbehandling.


Har du behov for det mest basale, når det kommer til billedredigering, som simple små redigeringer, så er billedbehandlingsprogrammet Billeder løsningen.

Billeder-appen er et standard billedredigeringsprogram, der kommer gratis med Windows 11-computere.

Du kan her læse om de funktioner, som du kan bruge i Windows 11 med denne gratis app til billedbehandling.

Hold styr på dine billeder med Billeder-appen

For at komme i gang med at bruger Billeder-appen, så skal du højreklikke med musen på det billeder, som du ønsker at åbne, og vælge "Åbn med Billeder". Hvis du ikke har andre programmer til billedvisning på din PC, så skal du bare klikke med venstre museknap to gange for at åbne billedet i Billeder-appen.

Figur 1: Billeder-appen i Windows 11

Nu åbnes dine valgte billeder så i programmet, hvorefter det efterfølgende er let at inddele billederne i mapper og albums.

Det er muligt at inddele dine billeder i persongallerier på baggrund af ansigtsgenkendelse, hvilket er en smart funktion, så du hurtigt kan hente de samme billeder frem senere ved at søge på baggrund af ansigter.

Billeder-appen byder også på muligheden for at oprette dine egne "Favoritter" blandt billederne  i din billedsamling, så du let kan finde dem frem på et senere tidspunkt. 

Hurtig adgang til redigering med værktøjslinien i Billeder-appen

Figur 2: Værktøjslinien i Billeder-appen

Når du i Billeder-appen har klikket med musen på det billede, som du gerne vil redigere, så bliver du øverst i programmet mødt af en "Værktøjslinie" som vist i figur 2. Værktøjslinien giver dig hurtig adgang til en række simple redigeringsfunktioner.

Blandt funktionerne finder vi mulighederne for at rotere billede, Redigér billede og lave en markering.

Vælger du Redigér billede åbnes der et nyt redigeringspanel, hvor du har adgang til følgende funktioner: Beskær, Justering, Filtrering og Markering, som vist i figur 3.

Figur 3: Redigeringspanel i Billeder-appen

Du har også mulighed for at redigere farver og klarhed på dine billeder i redigeringspanelet.

Tilføje effekter til billederne med Billeder-appen 

Figur 4: Tilføjelse af effekter med Billeder-appen

Billeder-appen giver dig også mulighed for at tilføje effekter til dine billeder. Du kan tilføje 3D-effekter og tilføje sjov animeret tekst hvis du har lyst. Det er også muligt at tage en serie af billeder og oprette en video med musik, hvis du har behov for det.

For at få adgang til at tilføje effekter i Billeder-appen, skal du som vist i figur 4, klikke med musen på de tre prikker i hjørne, hvorefter du skal vælge "Redigér flere", hvor du så kan vælge en af de tre funktioner: Tilføj 3D-effekter, Tilføj animeret tekst og Opret en video med musik.

Giv dine billeder nyt udtryk med filtre i Billeder-appen


Figur 5: Brug af filtre i Billeder-appen

Hvis du har behov for at give dine billeder et anderledes udtryk, så findes der en funktion i Billeder-appen, der hedder "Filtrér". En funktion som er bedre kendt som "Presets i PhotoShop", men i Billeder-appen hedder den altså "Filtrér".

Med funktionen, som vist i figur 5, har du mulighed for at tilføje nyt liv til dine billeder med en lang række filtre, der kan forstærker farverne på et billeder, hvilket vil passe godt til eksempelvis landskabsbilleder.

Der findes også filter, der giver rigtig flotte billeder i sort-hvid, og dertil en lang række andre filtre, som du selv kan prøve at eksperimentere med.

Nyere Ældre