WiFi 6 er nyeste standard indenfor trådløse internetforbindelser, også kendt som 802.11ax, og der er gode grunde til at opgradere.
Mange mennesker bruger relativt lidt opmærksomhed på deres WiFi-netværk, når routeren først er blevet leveret af internetudbyderen og stillet i et hjørne - så er det for det meste det.
Det er en helt klart en fejldisposition, da en opgradering af dit WiFi-netværk og computeren i hjemmet og virksomheden kan gøre en markant forskel, når der surfes, arbejdes og games online.
Til en sådan opgradering skal hardwaren, her mener vi din PC, som benyttes til at tilgå internettet også understøtte WiFi 6 for, at det får nogen effekt.
Vi viser dig her alle mulighederne med den nye WiFi 6-standard, eller rettere sagt, så modtog WiFi 6 for nylig en opgradering, Wi-Fi 6E, som sådan set derfor er den nyeste WiFi 6-standard.
WiFi 6E har en bedre ydeevne, og tilføjer tilføjer et nyt 6GHz trådløst bånd, som er hurtigere end den almindelige WiFi 6-forbindelse.
Hvad er WiFi 6 og hvordan fungerer det?
WiFi 6, også benævnt som 802.11ax, er den Wi-Fi-standard, som har efterfulgt WiFi 5-standarden, og WiFi 6-routere har kunnet købes i detailhandlen siden 2019, mens teknologien først rigtig har vundet indpas i 2021.
Der er tale om en væsentlig opgradering af WiFi, da WiFi 6 tilbyder nye frekvenser, der giver mere båndbredde. WiFi 5 kan opnå hastigheder op til 6.9 Gbps, hvor WiFi 6 kan opnå hastigheder helt op til 9.6 Gbps, så der er tale om en rigtig stor forbedring af hastighedsgrænserne for trådløst internet.
Dertil tilføjer WiFi 6 også et par nye teknologier, MU-MIMO (Multi-User Multiple Input, Multiple Output) og OFDMA (Orthogonal Frequency Division Multiple Access), til at forbedre en routers evne til at styre trafikken mellem enheder. I praksis betyder disse to nye teknologier, at selvom der er en masse enheder på dit netværk, vil du stadig beholde hurtigere hastigheder med relativt langt mindre forsinkelse.
Fordelene ved at skifte til en WiFi 6-forbindelse
Der er smart at vælge en PC næste gang der understøtter WiFi 6-standarden, da det kommer med en lang række fordele at skifte til et WiFi 6-netværk i hjemmet og virksomheden.
Fordelene ved WiFi 6 er som følger:
- Lynhurtige hastigheder helt op til 9.6 Gbps (WiFi 5 op til 6.9 Gbps)
- Kan kommunikere med 12 enheder på samme tid
- Kapacitet til 4 gange så mange tilsluttede enheder ift. WiFi 5
- Batterierne på de tilsluttede enheder holder op til 7 gange længere
- Bedre kapacitetsudnyttelse af båndbredden
Der er altså mange fordele ved at udskifte din gamle PC med en ny, som har indbygget WiFi 6-netværkskort, og samtidig få installeret en WiFi 6-router på din lokalitet.
I praksis er den mest åbenlyse fordel, at du vil komme til at opleve langt hurtigere internethastigheder og mindre forsinkelse på din computer, når du spiller og arbejder med tunge opgaver online ved at vælge WiFi 6 med de nye frekvenser, som tilbyder mere båndbredde.
Hvis du eksempelvis er vant til, at der altid er mange enheder på dit WiFi-netværk, så er det også en fordel at vælge WiFi 6, da der kan tilsluttes op til 4 gange så mange enheder, hvilket kan være en fordel, hvis du holder et LAN-party eller har en virksomhed med mange computere tilsluttet på WiFi-netværket.
I samme anledning betyder de to nye teknologier MU-MIMO og OFDMA, at du til trods for de flere enheder tilsluttet på WiFi 6-netværket, vil du stadig beholde de hurtigere hastigheder med relativt langt mindre forsinkelse.
Hvis du alligevel skal ud at købe en ny PC, så bør du også overveje at vælge en PC med DDR5 RAM.