Komplet guide til WiFi-netværk

 

WiFi 6, MESH, mobilt bredbånd, ADSL, 5G, frekvensbånd og fiber. Find forklaring på begreberne, og hvad du kan bruge dem til.

Hvis du slutter din bærbare computer til et hotspot på et offentligt sted, eller du opretter et trådløst netværk i dit hjem, så bruger bruger du et trådløst WiFi-netværk.

WiFi står for Wireless Fidelity og betyder, at en enhed er kompatibel med 802.11-standarden, der er den oprindelige etablerede standard for trådløse netværk.

Der findes mange udtryk og begreber, når det kommer til trådløst internet og herunder WiFi-netværk, hvor du har behov for at kende nogle af de mest almindelige og gængse for at få en god og stabil WiFi-forbindelse.

1. Hvilke typer bredbånd findes der?

For at vi kan få et WiFi-netværk op at køre med forbindelse med internettet, så skal du ført bestemme dig for, hvilken type bredbåndsforbindelse du ønsker dig. Valget kan blive afgjort af mange ting, og nogle gange er valget allerede truffet for dig på grund af det område eller boligblok, som du bor i.

Der findes følgende typer bredbånd:
  1. ADSL
  2. Fibernet
  3. Mobilt bredbånd
  4. Radiosignal og parabol
  5. Satellit internet

ADSL

ADSL står for Asymmetric Digital Subscriber Line, som kører over telefonlinien, hvorfor det derfor kobles til gennem et telefonstik. ADSL bredbånd er asymmetrisk, da der sendes og modtages data med to forskellige hastigheder gennem bredbåndet. Upload hastigheden er normalt væsentligt lavere end download hastigheden, hvorfor ADSL er specielt velegnet til private, der ikke uploader en stor mængde filer på internettet. Hastigheden på ADSL ligger på et maks. omkring 100 Mbit.

De mest brugte og største udbydere af ADSL-bredbånd til private og erhverv er YouSee og Telenor, hvortil der kommer en lang række underselskaber som lejer sig ind på nettet tilhørende YouSee.

Fibernet

Fibernet er indtil videre den hurtigste form for internet på det danske marked med hastigheder helt op til 1000 Mbit. Signalet udsendes gennem et nedgravede lyslederkabler, hvilket forklarer, at der kan leveres så markant hurtigere internethastigheder sammenlignet med ADSL og lign.

De mest brugte og største udbydere af Fiberbet til private og erhverv er YouSee, Stofa og Waoo, hvortil der kommer en lang række mindre lokale udbydere, som tilbyder Fibernet i en begrænset geografi.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd kommer på et simkort, som kan indsættes i en Mobil WiFi-router, der herefter modtager internetsignalet fra en mobilmast på samme måde som en smartphone. De to brugte standarder er 4G og 5G, hvor 4G er rullet ud i hele Danmark, og 5G indtil videre rullet ud omkring de større byer som  København, Århus, Ålborg og Odense. Hastigheden på det mobile bredbånd afhænger af udbydere og lokale forhold herunder afstand til mobilmasten og antal enheder på masten. 4G kan typisk opnå hastigheder omkring 200 til 300 Mbit under optimale forhold. 5G kan opnå teoretiske hastigheder helt op til 10 Gbps.

De mest populære og brugte udbydere af mobilt bredbånd er YouSee, Telia, Telenor og 3 samt deres underselskaber Telmore, CBB og Oister.

Radiosignal og parabol

Bredbånd leveret via radiosignaler og paraboler benyttes til i områder, hvor de traditionelle bredbåndsløsninger ikke kan løfte opgaven på tilfredsstillende vis eksempelvis i sommerhusområder og områder med spredt befolkning. Internetsignalet leveres gennem radiosignaler eller typisk via en parabolløsning, som brugeren kan rette sin router og WiFi-antenner efter for den bedste dækning. Denne bredbåndstype kan typisk opnår hastigheder mellem 10 og 50 Mbit.

Selskaber der udbyder denne form for bredbånd er lige nu Net1 og Airnet.

Satellit internet

Satellit internet er hvor bredbåndsforbindelsen leveres via satellit typisk til både, skibe og andre fartøjer der udenfor normal bredbåndsdækning. For at kunne modtage internet via satellit skal der være installeret en særlig satellitmodtager. Dertil kommer udgiften til en en særlig parabol, der skal sidde et optimalt sted for at opnå det bedste signal. Det er svært at sige noget nøjagtig omkring hastighederne på satellit internet, men du skal nok ikke forvente det helt store, da det kompliceres af mange forhold.

Selskaber der udbyder satellit internet er Europasat og Gea-sat, der begge er udenlandske selskaber som Starlink.

2. Valg af den rigtige WiFi-router

Når du har valgt din bredbåndstype og udbyder, så skal du til at kigge på valget af WiFi-router, da det ikke nytter noget, at du betaler for en hurtig internetforbindelse, hvis din router er langsom. ADSL, fibernet, mobilt bredbånd, internet via parabol og satellit internet alle disse typer af bredbånd kræver en speciel router for at kunne fungere. Til mobilbredbånd skal du bruge en hurtig 5G-mobil router, hvor der indsættes et SIM-kort og til satellit internet skal du eksempelvis bruge en parabol. 

Når du bestiller bredbånd hos en leverandør, så medfølger der typisk en WiFi-router med i abonnementsprisen, som du med fordel kan benytte, da bredbåndsleverandøren automatisk sørger for at opdatere routeren med seneste firmware, så du ikke selv skal spekulere på det.

Hvis du ikke er tilfreds med routeren, og mener at du bør kunne opnå en hurtigere forbindelse, så kan du med fordel investere i en kraftigere router eller en WiFi-repeater, der kan forstærke signalet i din bolig, så du får bedre og hurtigere internet.

3. Hvad er WiFi 6 og har du bruge det?

Wi-Fi 6 er den nyeste standard inden for trådløse internetforbindelser på WiFi-routere. Med WiFi 6 får du de hurtigste trådløse internethastigheder, så længe du også har adgang til de hurtige hastigheder fra din udbyder. Wi-Fi 6 kan opnå hastigheder helt op til omkring 10.000 Mb/s, og du skal være opmærksom på, at din enhed det være sig computer, smartphone, tablet eller spilkonsol også skal understøtte WiFi 6-standarden for at det virker.

Så er spørgsmålet om du har brug for WiFi 6? Og til det kan vi kun svare ja, hvis du er interesseret i at få det hurtigste internet, så bør du kigge på WiFi 6 og købe en en router, der understøtter standarden, hvis din bredbåndsleverandør tilbyder muligheden med de hurtige hastigheder og dine enheder understøtter WiFi 6.

4. Hvad er MESH og har du brug for det?

Et MESH-netværk er en gruppe enheder, der fungerer som ét enkelt Wi-Fi-netværk, så der er flere Wi-Fi-kilder i dit hjem i stedet for kun en enkelt WiFi-router. MESH er uden tvivl fremtidens måde at opbygge et klippestabilt WiFi-netværk på, da der er mange fordele ved at vælge denne metode fremfor den traditionelle måde med at bygge et WiFi-netværk op omkring en enkelt router og en serie af WiFi-repeatere. 

Mesh-netværk består i praksis typisk af tre trådløse enheder, hvor en er forbundet til din bredbåndsforbindelse., og de enkelte enheder opsættes på udvalgte steder i boligen, og vil indbyrdes kommunikere med hinanden. Enhederne sender så internetsignalet videre til hinanden, før du modtager signalet på eksempelvis din computer.

Skulle en af MESH-enhederne være ude af drift, så vil det ikke betyde et nedbrud, da internetsignalet bliver sendt videre til den nærmeste fungerende MESH-punkt.

En anden fordel ved at vælge et MESH-netværk, er at systemet automatisk sørger for, at du altid har den bedste forbindelse til rådighed, fordi det altid vælger det hurtigst tilgængelige trådløse punkt, og samtidig sender på den mindst trafikerede kanal og bruger den hurtigste båndbredde, som er til rådighed. 

Så er spørgsmålet, om du skal smide pengene efter et dyrt MESH-netværk fremfor en traditionelt og billigere WiFi-netværk bygget omkring en hovedrouter og en antal WiFi-repeatere? Det hurtige svar er, hvis pengepungen tillader det, så kan du med stor fordel satse på et MESH-netværk for at opnår den bedste dækning og hurtigste internetforbindelse.

5. Hvad er frekvensbånd og hvilken skal du vælge?

En WiFi-router udsender et WiFi-signal og det sker på en frekvens, hvor du med fordel vil kunne opnå et bedre signal ved at skifte frekvensbånd. 

De fleste nye WiFi-routere udsender på 2.4 GHz- og 5 GHz-frekvenserne, og routeren vil typisk være opsat til 2.4 GHz-frekvensen fra producenten. 2.4 GHz har en længere rækkevidde og en knap så kraftig signalstyrke sammenlignet med 5 GHz, som ikke har så lang en rækkevidde men derimod en stærkere signalstyrke.

Hvilken frekvens skal du så vælge? Du kan med fordel skifte til 5 GHz-frekvensen, da frekvensen udsender et kraftigere WiFi-signal. Frekvensen er tyisk ikke så brugt, hvorfor du typisk kan undgå at dele frekvensen med dine naboer, som typisk har indstillet deres router til 2.4 GHz-frekvensbåndet.

6. Bedre WiFi-dækning og hvordan du gør?

Der findes forskellige metoder til at forbedre dækningen på dit WiFi-netværk. som vi kigger på her. 
  1. Forstærk WiFi-signalet med en WiFi-repeater
  2. Brug en router med eksterne antenner
  3. Skift routerens placering
  4. Opdater routerens firmware
  5. Vælg et MESH-netværk
  6. Få et bedre WiFi-kort til din enhed
  7. Skift frekvens på routeren
  8. Skift kanal på routeren
Du kan med fordel bruge den gratis app WiFi Analyzer til at foretage en gennemgang af dit WiFi-netværk for at finde områder, som kan forbedres.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol