Vi kigger på gratis alternativer til kongen af flyspil Microsoft Flight Simulator 2020. Flere af dem kan du endda spille på din gamle Windows XP PC.
Microsoft Flight Simulator 2020 har været kongen af flysimulatorer siden spillet første gang så dagens lys helt tilbage i 1989.
Spillet fra Microsoft tilbyder en af de mest realistiske flyveoplevelser i et cockpit uden, at du rent faktisk sidder i et ægte cockpit.
Prisen på Microsoft Flight Simulator 2020 for en basispakke omkring 400 kroner er faktisk ganske rimelig, men det er alle tilkøbene i form af nye fly, der kommer til at dræne din sparegris.
Vi anbefaler derfor nogle gratis alternativer til Microsoft Flight Simulator 2020, hvor vi har fremhævet de mest spændende muligheder ved hvert spil, så det er let for dig at sammenligne de enkelte flysimulatorer, og vælge det som passer bedst til dine behov.
Warplanes: WW2 Dogfight - bedste action
Warplanes: WW1 Sky Aces
1. GeoFS - Bedste flysimulator-alternativ til Microsoft Flight Simulator
Copyright Geo-FS.com |
Hvis du er fan af spiloplevelsen og opbygningen i Microsoft Flight Simulator, så er GeoFS værd at tage et nærmere kig på. Der er tale om en gratis flysimulator, som spilles online i din internetbrowser, så der skal ikke hentes en masse filer ned på din harddisk. I det gratis PC-spil kan du flyve over hele verden i et af de 20 fly, der stilles til rådighed. Betjeningen foregår med mus eller tastatur og for at gøre oplevelsen mere realistisk, kan du også bruge et joystick til at flyve med. Flyspillet indeholder mere end 30.000 forskellige landingsbaner rundt omkring i hele verden. Hvis du gerne vil udfordres, så indeholder GeoFS også muligheden at flyve i en luftballon, en helikopter og endda en paraglider. Spillet understøtter også multiplayer, og det er let at komme i gang med at få flyet til at lette, hvis du eksempelvis vælger at benytte tastaturet, så bruger du 2 til at starte flyet med og Page Up til at gasser op og Page Down til at give mindre gas og styringen foregår ved hjælp af piletasterne. Hvis du bliver hooked på spillet, så kan du også spille GeoFS på din mobil, når du er på farten.
Værd at fremhæve
- Ingen installation spilles i browser
- Let at komme i gang med
- Enkel og intuitiv kontrol
- Mange forskellige fly at vælge i mellem
- Mere end 30.000 landingsbaner
- Virker også på mobil
Platform: Browser
Pris: Gratis
Download: geo-fs.com
2. Warplanes: WW2 Dogfight - Bedste flysimulator til kampflyvning
Copyright Home Net Games |
Værd at fremhæve
- Let at komme i gang
- Simpel betjening af fly
- Sværhedsgraden er tilpas, så det ikke er for let
- Action fra start til slut men kræver også sans for taktik
- Grafikken er realistisk og tidssvarende
- Flere spilvariationer
3. Google Earth Flight Simulator - Bedste flysimulator til casual flyvning
Copyright Google |
Google Earth Flight Simulator er lige som at åbne et påskeæg med gaver i, da der sikkert ikke er ret mange der ved, at Google Earth i PC-udgaven indeholder en skjult flysimulator. Når du først har hentet Google Earth til din PC, så skal du trykke på CTRL + ALT + A, så får du muligheden for at vælge mellem to flytyper: F-16 jager og propelflyet SR22. F-16 kender du sikkert fra det danske luftvåben, hvor den er ved at blive udfaset for den nye F-35 jager. F-16 er også kendt som "Viper", og er et særdeles manøvredygtigt fly, der kan flyve lodret op og stadigvæk accelerere, og som har en tophastighed på to gange lydens hastighed. F22 er et højtydende propelfly med plads til fire personer, og flyet har en topfart på 185 knob. Når du har valgt dit fly, anbefaler vi, at du i samme menu vælger den lufthavn, som du vil starte fra, da flyet ellers er i luften, når du starter simulatoren. Google Earth Flight Simulator er let at betjene med mus, tastatur eller et joystick. Hvis du bruger tastaturet, så giver du gas med Page Up, og styrer flyet med piletasterne, hvor Pilen Ned, får flyet til at lette. Ellers kan du flyve rundt på hele kloden i Google Earth med dit lille fly, og nyde landskaberne som passerer forbi dig.
Værd at fremhæve
- Basal flysimulator alle kan finde ud af
- Fylder stort set ingenting på harddisken
- Detaljeret landskab i Google Earth
- Velegnet til alle med interesse i casual flyvning
4. Microsoft Flight Simulator X Demo - Bedste gratis Microsoft-flysimulator
Copyright Microsoft |
Microsoft har siden 1989 med jævne mellem udgivet en ny udgave af Microsoft Flight Simulator, og det er lykkes for os at finde en fuld legal demo Microsoft Flight Simulator X, der udkom i Europa i 2006. Vi har testet demoen på en PC med Windows 11, så den burde også kunne afvikles på en PC med en ældre udgave af Windows herunder Windows 10. Spillet har godt ok et par år på bagen, og nogle indbyggede begrænsninger i demoversionen, men det smager alligevel lidt af fugl. Du har mulighed for at flyve et par missioner blandt andet, hvor du skal styre et rutefly i Caribien eller eller en mission, hvor du skal gennemføre nogle opgaver med et lille propelfly. Derudover findes muligheden også for Free Flight, hvis du i et lille fly kan flyve lige så meget du lyster for at lære det mest basale. Der er ikke det store at sige omkring selve betjeningen, der ligner alle de andre Microsoft Flight Simulator spil, vi har set gennem årene. For nogen er det let, og for andre vil det være svært. Microsoft Flight Simulator X Demoen er et godt sted at starte, hvis du seriøst overvejer at investere i Microsoft Flight Simulator 2020, da du har mulighed for at prøve det hele lidt af, inden du har smidt kassen for den populære flysimulator fra Microsoft.
Værd at fremhæve
- Spillet er gratis
- Det er den ægte vare
- Virker også på Windows 11
- Svært men sjovt
- Lille udvalg af flyvemaskiner
- Fylder kun omkring 1GB
- Uden tidsbegræsninger