Der er desværre ikke hold i rygterne om, at Microsoft har valgt at droppe de strenge TPM-krav til Windows 11.
Flere rygter på nettet hævder, at Microsoft har droppet de strenge minimumskrav til din PC i forbindelse med opdatering til Windows 11. Rygterne udspringer dog af en fejlagtig rapport og er derfor ikke sande.
Rygter om Microsoft slækker på Windows 11 kravene
Der har i den senere tid floreret mange rygter om, at Microsoft skulle have gjort det nemmere for alle at få opdateret deres computere til Windows 11. For rygterne er gået på, at techgiganten skulle have slækket på de strenge TPM-krav, der bremser for at mange kan opdatere til Windows 11. Det lader til, at rygterne stammer fra PCWorld / PC-WELT. Hvis du er én af dem, der har hørt rygterne og er åndet lettet op ved udsigten til, at din computer måske alligevel opfylder kravene til kunne opdateres til Windows 11, har vi desværre dårligt nyt. For der skulle være tale om fejlagtig oplysning. Du kan derfor desværre ikke se frem til, at Microsoft har valgt at slække på de strenge minimumssystemkrav for, hvornår en computer kan opdateres til Windows 11.
Her er, hvad PCWorld-artiklen hævder:
"Med Windows 11 er Microsofts vigtigste krav tilgængeligheden af en TPM 2.0-chip ... i de fleste tilfælde havde du brug for TPM 2.0 til Windows 11. Indtil nu. Brugere kan nu opgradere direkte til Windows 11 selv uden den nødvendige hardware."
Hurtig spredning af falske rygter
Det tog ikke ret lang tid, inden de desværre lidt for gode nyheder blev delt og spredt mange steder på nettet. For der er gik hurtig rygter på flere sociale medier om, at nu lettere kan få adgang til at opdatere til Windows 11. Ligeledes blev det også indgående diskuteret, hvordan Microsofts formodede holdningsændring til de strenge minimumskrav var kommet i stand. Men der var desværre tale om "en and". Det kræver dog heller ikke mange sekunders research på nettet at finde ud af, at denne nyhed faktisk ikke er sand.
Få Windows 11 på en ikke-understøttet computer
Hvis du ikke helt er klar over, om din computer opfylder minimumssystemkravene til at kunne køre Windows 11, så kan du starte ud med at teste om din PC kan køre Windows 11 her.
Opfylder din computer kravene, er der ikke noget problem, men gør den ikke, kan du altså ikke ånde lettet op, hvis du har hørt de ovenstående rygter. For der var desværre tale om en and. Men derfor skal du nu ikke bryde grædefærdig sammen. For der er faktisk en mulighed for at du godt kan opdatere din computer til Windows 11 - også selvom den ikke i første omgang opfylder Microsofts minimumskrav.
For selvom Microsoft ikke officielt vil lade dig installere Windows 11 på ikke-understøttet computer, kan du faktisk stadig godt omgå dette krav. Du kan følge vores guide til, hvordan du gør det, hvis du vil installere Windows 11 på en ikke-understøttet PC. Du skal dog blot huske på, at selvom du omgår kravene, er din PC stadig ikke berettiget til Windows 11. Det kan have den konsekvens, at du muligvis ikke modtager funktions- eller sikkerhedsopdateringer automatisk.