Brug din Windows 11 PC som et mobilt hotspot til at dele din internetforbindelse med andre enheder.
Vil du dele dit internettet med andre, kan du nemt og hurtigt lave et mobilt hotspot på din computer med Windows 11. Det er enklere end du måske tror og har mange fordele for dig.
Fordele ved mobilt hotspot
Der er flere fordele ved at bruge mobilt hotspot, hvis du gerne vil dele din internetforbindelse med andre computere eller endda telefoner. For det kan faktisk gøres helt uden at der er behov for at installere yderligere software.
Du kan nemt komme til at stå i flere situationer, hvor muligheden for at dele dit internet via et mobilt hotspot på din computer. Det kan eksempelvis være, at du befinder dig et sted, hvor der kun er én kablet forbindelse, men at du både har brug for at oprette internetforbindelse til din tablet eller din telefon eller måske ligefrem til flere computere på samme tid. Et andet eksempel kan være, at du befinder dig et sted, hvor du er den eneste med et mobilabonnement og du ønsker at dele internettet med andre mennesker.
Brug mobilt hotspot i stedet for en WiFi-router
Det kan også være, at du helt vil undgå at investere i en WiFi-router. Her kommer et mobil hotspot virkelig til sin ret. For Windows 11 gør det nemt for dig at dele din internetforbindelse. Derfor kan du faktisk helt skippe WiFi-routeren ved at omdanne din computer til en WiFi-router.
Der er flere fordele ved at dele din internetforbindelse med andre enheder via WiFi på din computer.
- Du sparer penge da du kan nøjes med et enkelt bredbåndsabonnement
- Du slipper for at have en WiFi-router stående
- Du slipper for firmware- og sikkerhedsopdateringer til en WiFi-router
Vi vil herunder kigge lidt nærmere på fordelene ved at bruge et mobilt hotspot på din computer til at dele dit internet i stedet for at bruge en traditionel WiFi-router.
Du sparer penge da du kan nøjes med et enkelt bredbåndsabonnement
Ja tak, hvem vil ikke gerne spare penge! Hvis du allerede har et mobiltbredbåndsabonnement, så kan du nemt spare rigtig mange penge på bredbåndsregningen ved at skippe den faste forbindelse. For det kan sagtens lade sig gøre at dele din internetforbindelse mellem alle dine enheder via WiFi på din computer istedet for at skulle bruge en særskilt WiFi-router.
Du slipper for at have en WiFi-router stående
Det er nok de færreste der synes, at en WiFi-router pynter at have stående fremme i stuen. Så hvorfor ikke slippe helt for at have den stående. For du kan helt droppe routeren, hvis vælger at dele din internetforbindelse via mobilt hotspot på din computer.
Du slipper for firmware- og sikkerhedsopdateringer til en WiFi-router
Ikke alene slipper du for at kigge på en kedelig WiFi-router. Du behøver heller ikke længere løbende at skulle holde den opdateret med firmware- og sikkerhedsopdateringer. Opdateringerne sker heldigvis typisk helt automatisk, men det er bare lige indtil du køber ind i, at det ikke sker helt automatisk mere. For firmwaren skal være opdateret til den seneste version, for at en router fungerer optimalt. Den løbende sikkerhedsopdatering er lige så vigtige, for at din Firewall i routeren er med til at sikre dit netværk mod uindbudte gæster.
Vælger du at dele din internetforbindelse med andre enheder via et mobilt hotspot på din computer, så kan du helt skippe en router og undgå ovennævnte problemstillinger, da alle opdateringer sker automatisk i Windows 11.
Sådan opretter du mobilt hotspot på Windows 11 PC
Uanset hvad grunden er til, at du gerne vil dele din internetforbindelse via din computer, så gør Windows 11 det nemt med den indbyggede mobile hotspot-funktion.
Først og fremmest skal din computer med Windows 11 have adgang til en internetforbindelse, for at du kan dele denne forbindelse. Det kan enten være, at du har adgang via som et Ethernet-, Wi-Fi- eller mobildataabonnement. Derudover skal din computer have mindst ét trådløst netværkskort. Dette vil nemlig fungerer som adgangspunkt, når andre enheder skal oprette forbindelse.
Hvis du gerne vil oprette et Wi-Fi-hotspot på din Windows 11 computer, skal du gøre følgende:
- Åbn Indstillinger
- Klik på Netværk og internet
- Klik på siden Mobilt hotspot i højre side
- Vælg Ethernet-indstillingen i indstillingen Del min internetforbindelse fra
- Vælg Wi-Fi-indstillingen i indstillingen Start forfra
- Klik på knappen Rediger under afsnittet Egenskaber
- Vælg et navn til det mobile hotspot
- Opret en adgangskode, som andre enheder skal bruge til at få adgang til forbindelsen
- Klik på knappen Gem
- Tænd for mobilt hotspot for at begynde at dele internettet
Når du har gennemført disse trin, vil din computer med Windows 11 kunne dele din internetforbindelse med op til otte andre enheder. Det kan både være computere eller telefoner.
Du kan herefter vælge at slå indstillingen Strømbesparelse fra på din computer. Det vil gøre, at din computer bliver ved med at dele internetforbindelsen også selvom der ikke er tilsluttet nogen enhed.
Sådan kobles enheder på dit mobilt hotspot
Når du har oprettet et mobilt hotspot på din computer er du klar til at forbinde de ønskede enheder til internettet via denne forbindelse. Selve forbindelsesprocessen svarer til at oprette forbindelse til et hvilket som helst andet netværk. Derfor kan du gøre det via proceslinjen ved hjælp af netværkspop op-vinduet og herefter vælge det trådløse netværk på listen eller via appen Indstillinger, Kontrolpanel eller kommandoprompt.
Du kan på din Windows 11 computer se en liste over de enheder, der er tilsluttet via det mobile hotspot. Dette finder du under afsnittet Egenskaber på siden Mobilt hotspot. På den måde kan du hele tiden holde øje med, hvor mange og hvilke enheder, der har adgang til dit mobile hotspot.
Sådan aktiverer du mobilt hotspot på Windows 11 PC
Det er ikke sikkert, at du har behov for, at dele din internetforbindelse hele tiden. Derfor er det også rart at kunne aktivere eller deaktivere funktionen. Dette kan du heldigvis gøre rimeligt nemt. Der er flere måder, du kan styre dette på.
Du kan blandt andet vælge at gøre følgende:
- Klik på netværksikonet på proceslinjens proceslinje
- Klik på knappen Mobilt hotspot for at slå funktionen til eller fra
Alternativt kan du også åbne Hurtige indstillinger ved hjælp af tastaturgenvejen Windows-tast + A
Som et tredje alternativ kan du også administrere tilstanden for det mobile hotspot fra appen Indstillinger. Det gør du ved at følge disse trin:
- Åbn Indstillinger
- Klik på Netværk og internet
- Tænd eller sluk for mobilhotspot-vippekontakten (efter behov)
Når du har gennemført disse trin, aktiveres hotspottet, og enheder bør kunne se og oprette forbindelse til netværket.