Det er nemt at skifte til en ny PC med Windows 11, da du kan bruge Windows Sikkerhedskopiering til at gendanne gamle apps og filer fra Windows 10.
Windows 10 er ved at synge på sidste vers, da der ikke mere bliver udviklet nye funktioner til styresystemet til trods for, at Microsoft nu tilbyder Windows 10-sikkerhedsopdateringer mod betaling.
Mange har ganske giver været urolige for at skifte til Windows 11, da det kan være besværligt at lære at benytte et nyt styresystem fra bunden - og dertil til hele bøvlet med at skulle skifte til en helt ny PC og flytte de gamle brugerdata, filer, apps og lign. over på en ny enhed.
Heldigvis har Microsoft gjort opgaven med at skifte fra en Windows 10-PC til en Windows 11-PC nem, da hele opgaven kan klares ved hjælp af Windows Sikkerhedskopiering.
Vi vejleder dig gennem hele processen i at flytte flytte data fra data fra Windows 10 til Windows 11.
Sådan laver du en sikkerhedskopiering af en Windows 10-PC
For at lave en komplet sikkerhedskopiering af dine brugeroplysninger, data, skrivebord, apps og filer på en Windows 10-PC, skal du gennemføre disse trin:
- Log ind på din Microsoft-konto under Indstillinger > Konti.
- Vælg herefter Start.
- Klik på Windows Sikkerhedskopiering.
- Vælg Mapper for at folde listen ud, og vælg derefter de brugermapper, du ønsker at sikkerhedskopiere.
- Du kan sikkerhedskopiere mapperne Skrivebord, Dokumenter, Billeder, Videoer og Musik . Du skal blot slå kontakten til eller fra for hver mappe Til eller Fra.
- Windows Sikkerhedskopiering skal også lave sikkerhedskopier af dine Windows-indstillinger, såsom installerede applikationer, Wi-Fi netværksinformationer og adgangskoder, samt andre præferencer som sprog- og baggrundsindstillinger, og det får du gjort ved at slå disse indstillinger Til under Sikkerhedskopiering.
- Når alt er konfigureret efter dine ønsker, skal du vende tilbage til Windows Sikkerhedskopiering og vælge Sikkerhedskopiér.
Sådan gendanner du en Windows 10-sikkerhedskopi på en Windows 11-PC
Nu er du så klar til at overføre dine data fra din gamle Windows 10-PC til den nye PC med Windows 11 ved hjælp af den aktuelle Windows 10-sikkerhedskopi, og det gør du på denne enkle måde:
- Log ind på din Microsoft-konto på den nye Windows 11-PC
- Nu bliver du spurgt om du vil gendanne din Windows 10-sikkerhedskopi, og det klikker du ja til.
- Herefter gendannes dine data, brugeroplysninger, apps, indstillinger og lign. fra din gamle Windows 10-PC på den nye Windows 11-PC.
For apps, der ikke er tilgængelige i Store, bliver du omdirigeret til internettet for at downloade installationsprogrammet.
Dine favoritter i Microsoft Ege og browserhistorik gendannes ved, at du åbner Edge-browseren og logger ind med din konto, hvorefter dine indstillinger og bogmærker overføres til din Windows 11-PC. Har du tidligere valgt Google-søgemaskinen i Edge, skal du foretage valget en gang mere, da Microsoft plejer, at skifte til Bing, hvis du da ønsker at fortsætte med Google som din primære søgemaskine i Edge.