Køb den rigtige gamerstol – Tjek vores Købsguide inden du køber en ny gamerstol.
Skal du købe en ny gamerstol dig dig selv eller et medlem af familien, så tjek vores købsguide inden du køber, så er du godt rustet til at vælge blandt de mange forskellige modeller, som findes på markedet.
Der er flere ting, der er værd at undersøge nærmere, inden du smider en gamerstol i indkøbskurven herunder modeltyper, ergonomi, ekstra funktioner og prisklasser.
Hvad er en gamerstol?
En gamerstol er en specielt designet, ergonomisk stol beregnet til mange timers spil foran computeren eller spilkonsollen, der sammenlignet med en almindelig stol og kontorstol er langet mere komfortabel udformet og samtidig kan der være indbygget en masse ekstra funktioner som højtaler, lys og Bluetooth for tilslutning af trådløse produkter.
Hvilke typer gamerstole findes der?
Der findes tre forskellige typer gamerstole: PC og racing, rocker og gulv, som hver især henvender sig til forskellige behov.
Type 1: PC og Racing-gamerstol
Gamerstol: PC og Racing |
En PC og Racing-gamerstol er den mest udbredte type gamerstol, når der skal spilles foran computeren ved skrivebordet. Sædet er typisk produceret, så det minder som sædet i en sportsvogn med høje og polstrede rygge og med god komfort og robusthed. Flere af denne type gamerstole kan ligges helt ned, så det er muligt at tage en lur liggende i stolen.
Type 2: Rocker-gamerstol
Gamerstol: Rocker |
En Rocker-gamerstol, som navnet antyder, er en gamerstol der hviler på gulvet og rocker frem og tilbage, mens gamerens ben hviler behageligt på jorden. Denne type gamerstol bruges typisk, når der skal spilles konsolspil på Xbox, PlayStation og Nintendo Switch på afstand foran fladskærmen. Fordelen ved denne type gamerstol er, at den også kan bruges som almindelig TV-stol, og mange gange kan klappes sammen, når stolen ikke er i brug, så den ikke fylder så meget i lokalet.
Type 3: Gulv-gamerstol
Gamerstol: Gulv |
En Gulv-gamerstol er en af de mest simple og billige gamerstole, der findes på grund af den enkle konstruktion, der kun tilbyder det mest grundlæggende. Denne type gamerstol kan produceres i flere forskellige materiale og flere gamerstole til gulvet har en indbygget drejefond, så gameren kan køre stolen rundt efter behov. Denne typer gamerstol er mest brugt, når der skal games på spilkonsollen.
Hvad med ergonomi og komfort?
Hvis vi sammenligner en PC og Racing-gamerstol med en standard kontorstol, så byder en dedikeret gamerstol på mange områder på bedre komfort og ergonomi, når formålet er gaming. Generelt deler gamerstolen og kontorstolen dog også en lang række række grundlæggende egenskaber, hvor begge har drejelige hjul, polstring på sædet, en drejelig base, ryg- og armlæn og en række justeringsmuligheder.
Der hvor der komfortmæssigt og ergonomisk kan peges på den største forskel mellem en gamerstol og en standard kontorstol, er at gamerstolen har en høj ryg, der giver gameren en bedre siddestilling på den lange bane foran computeren. Det handler jo grundlæggende om, at have en stol der imødekommer kravene til at sidde komfortabelt ved et skrivebord i timevis, mens der games løs på computeren.
Når vi kigger lidt nærmere på komfortsiden, så er har en ergonomisk designet gamerstol typisk en bred vifte af ekstra komfortmaksimerende funktioner som lændestøtte, justerbar siddehøjde og justerbare arme (typisk også i længden og fodstøtter). Derudover kommer mange gamerstole den indbyggede mulighed for at kunne ligge sædet helt ned i ligge position, så det er muligt lige at tage en slapper.
En afsluttende forskel på en PC og Racing-gamerstol er udformningen af selve sædet, hvor du oplever at siddepladsen minder meget at sidde i en sportsvogn, hvor selve sædet er udformet efter kroppen, så gameren sidder meget bedre, da pasformen er en helt anden sammenlignet med en standard kontorstol.
Hvad med ekstra funktioner?
Nu er vi så kommet til det punkt, som prioriteres rigtig højt af rigtig mange gamere, både professionelle og ikke-professionelle, og det er mængden af ekstra funktioner, som kommer indbygget i gamerstolen. Det kan være alt fra indbygget RGB-belysning til integrerede højtaler og hovedtelefonudgang. Derudover er mange gamerstole også udstyret med Bluetooth, som gør det muligt at tilslutte en lang række forskellige gamer-tilbehørsprodukter. Nogle modeller af gamerstole kommer med ratbeslag monteret, hvilket er en fordel i kørespil som Forza, NFS og GTA, da det giver en mere fast og prævis styring af bilerne, når der køres med rat. I den mere kuriøse afdeling kommer nogle gamerstole med indbygget cooler, så det er muligt at holde cola og energidrikken afkølet.
Ekstra udstyret har sikkert ikke den store betydning for antallet af vundne spil i Call of Duty, men det betyder helt sikkert rigtig meget for den samlede spiloplevelse og selve glæden ved at spille computerpil i timevis.
Hvad er den rigtige prisklasse?
Der findes vel egentlig ikke noget, der hedder en rigtige pris for en gamerstol. Det handler i bund og grund om, hvad gameren er villig til at betale for en god gamerstol og herunder hvor meget der skal til for at kunne købe den helt rigtig gamerstol. Priserne på gamerstole går så langt ned som 500 kroner, hvor vores erfaring er, at du kan købe en fornuftig gamerstol, der er langtidsholdbar, fra 1.000 kroner og opefter. Med mindre budgettet tilsiger det, så vil vi anbefale dig ikke at gå under 1.000 kroner, når du skal købe en ny gamerstol, da alt derunder kan være af meget svingende kvalitet. I prisklassen omkring 1.000 kroner og opefter, kan du finde en rigtig god gamerstol i en fin kvalitet med fornuftige ekstra funktioner, der samtidig kan holde i flere år, hvis du behandler den ordentligt.
Hvilken gamerstol skal du så købe?
Nu har vi guidet dig igennem områderne modeltyper, ergonomi, ekstra funktioner og prisklasser, hvorefter det nu er op til dig at beslutte, hvilken gamerstol, der passer bedst til dine behov. Mange gamerstole ligner rigtig meget hinanden, når det kommer til design, materialer og ekstra funktioner, så det kan være lidt svært at bestemme sig, og prisen bliver for mange derfor en rettesnor, når der skal investeres i en ny gamerstol.
Et rigtig godt sted at starte er at kigge på hvilken type gamerstol, du har behov for: PC og Racing-gamerstol, Rocker-gamerstol eller Gulv-gamerstol, og herefter kigge på hvilke ekstra funktioner som højtalere, lys og lign. som du finder er nødvendige for, at du opnår den bedste gaming-oplevelse. Når det så er sagt, så er handler det i sidste ende om, hvor mange penge du er villig til at bruge på indkøbet af en gamerstol. Hvis dine ønsker er større end din pengepung, så kan du jo overveje at finde en brugt gamerstol, der lever op til dine krav eller vente med at købe en gamerstol til der er udsalg eller Black Friday, hvor du mange gange kan gøre en rigtig god handel også på gamerstole, hvis du gider vente i køen ude ved butikken eller online i webbutikken.
Når det kommer til udvalget af mærker på gamerstole, så er det rigtig stort, og det vil være for omfangsrigt at gå i dybden her, så derfor anbefaler vi dig at læse tests af gamerstole, før du ligger dig endelig fast på et specifikt gamerstolsmærke, da det kan være du bliver overrasket, og slet ikke ender ud med det mærke, som du oprindeligt startede med at kigge på.
Er du hardcore gamer, så undgå at falde i fælden med at købe en almindelig kontorstol, da du kun kan blive skuffet. Det er bedre at gå efter en dedikeret gamerstol, der er bygget til formålet, da du få meget mere komfort og gælde ud af den i et spilmiljø. Rækker pengene ikke så køb en brugt gamerstol fremfor en ny billig kontorstol, er vel nok det bedste råd, vi kan give dig.