Vi giver dig her vores bud op, hvordan du får mest muligt ud af en opladning af batteriet på din bærbar PC med Windows 11.
De fleste gange er den maksimale batteritid som producenten oplyser sjældent den batteritid, som brugeren oplever i praksis måske bortset fra MacBook Pro M1, som er ret tæt på de 18 timer, som Apple oplyser.
En stor del af forklaringen på forskellen af gøres af en lang række faktorer. Først om fremmest hvordan den bærbar PC bruges herunder strømindstillinger, hvor mange og hvilke apps der køres og endelig temperaturen i det lokale, hvor computeren står og benyttes.
Vi guider dig til, hvordan du opnår en bedre batteriydelse på din bærbar computer med Windows 11, uden at det kræver en ret stor indsats, men alligevel kan have en stor effekt på batteriydelsen.
Strømstyring med funktionen: Strøm og Batteri i Windows 11
Strøm og batteri er en systemfunktion i Windows 11, som giver brugeren en lang række muligheder for at tilpasse strømstyringen af batteriet på computeren.
Du får adgang til strømstyringsfunktionen i Windows 11 på denne måde: Indstillinger > System > Strøm og batteri.
Under funktionen "Strøm og batteri" finder du disse tre indstillingsmuligheder: Skærm og slumretilstand, Strømstyringstilstand og Strømsparetilstand.
Hver af de tre strømstyringsfunktioner giver dig en række muligheder for at forlænge batteriydelsen på din.
1. Skærm og slumretilstand
Under "Skærm og slumretilstand" har du mulighed for at tilpasse, hvornår skærmen skal slukkes, når enheden kører på batteri og hvornår computeren skal gå i dvale.
2. Strømstyringstilstand
Under "Strømstyringstilstand" kan du indstille computeren ydeevne indenfor tre kategorier: Den bedste strømeffektivitet, Afbalanceret og Bedste ydeevne. Det som giver den laveste ydeevne men bedste batteritid er "Den bedste strømeffektivitet", og det som giver den bedste ydeevne og ringeste batteritid er "Bedste ydeevne". Midt imellem finder vi "Afbalanceret", som er det bedste kompromis mellem strømforbrug og ydeevne.
3. Strømsparetilstand
Under "Strømsparetilstand" finder du en række forskellige indstillingsmuligheder. Den første valgmulighed er "Slå Strømsparetilstand til nu", som er en manuel funktion, du selv styrer, Den anden valgmulighed er "Slå Strømsparetilstand til automatisk ved", hvor du selv efter batteriprocenten vælger, hvornår Strømsparetilstandsfunktionen skal aktivere fx ved 20% op til 50% og så videre. Den tredie og sidste valgmulighed er "Lavere lysstyrke på skærmen ved brug af strømsparetilstand", hvor du kan slå lysstyrkesparefunktionen til.
Lukning af apps og brug af Flytilstand i Windows 11
Hvis du tit er på farten med din bærbar, og der ikke lige er en stikkontakt i nærheden, så du kan oplade enheden, så kan du med fordel gør det til en god vane kun at have en app åben ad gangen på din PC. Nogle apps sluger mere strøm end andre, men under alle omstændigheder vil mange åbne apps tære hårdere på batteriet sammenlignet med, at du holder dig til en åben app ad gangen på dit Windows 11-skrivebord.
En anden smart og enkel måde til at spare på batteriet er, at du aktiverer Flytilstand i Windows 11 på din bærbar. Når du aktiverer Flytilstand i Windows 11, så bliver WiFi, Bluetooth og evt. NFC slukket, så disse funktioner ikke tager strøm fra batteriet. Hvis du alligevel arbejder offline på din PC med et Word dokument eller et Excel regneark, så kan du forlænge batteritiden på din bærbar ved at benytte Flytilstand.
Justering af grafik- og skærmindstillnger i Windows 11
Hvis din bærbar er udstyret med et kraftfuldt dedikeret grafikkort, kan du sikre dig, at det kun er de grafikintensive apps, der har adgangen til grafikkoret, hvor alle andre apps kan indstilles til at benytte det lille integrerede grafikkort på maskinen, som slet ikke kræver nær den samme mængde strøm af batteriet at holde kørende.
Hvis du har et grafikkort fra AMD eller NVIDIA, så finder du et lille dedikeret program i Meddelelsesområdet på din PC til højre på Proceslinien, hvor du selv kan indstille hvilke apps, der skal bruge hvilket grafikkort. Det samme gør sig også gældende, hvis du har et integreret grafikkort på din PC fra Intel.
Der findes i Windows 11 en indbygget funktion, hvor du kan foretage Indstilling af grafisk ydeevne på App-niveau med funktionen "Brugerdefinerede indstillinger for apps". Grafikindstillingen gør det muligt at skifte mellem den grafiske ydeevne efter hvilken App, som du benytter, hvilket er smart, da de sparer en bunke strøm fra batteriet.
Du får adgang til funktionen "Brugerdefinerede indstillinger for apps" i Windows 11 på denne måde: Indstillinger > System > Skærm > Grafik.
Her finder du så en liste med de enkelte apps, der er installeret på din PC, hvor du så kan indstille, at det kun er de grafikintensive apps, der har adgang til det dedikerede grafikkoret, og du henviser alle de andre apps til at benytte det lille integrerede grafikkort på din PC.