Så nemt får du mere plads på din computer

 

Er harddisken ved at være fyldt op? Så kan du frigøre en masse plads på computeren, der kører Windows, ved at følge tipsene her.

Er din computer blevet langsom, og er harddisken fyldt til bristepunktet med alt for overflødige filer og gamle apps, så er det blevet tid til at gøre noget ved problemerne.

Er din PC er ved at løbe tør for plads, så giver vi dig her nogle enkle råd til, hvordan du kan få mere plads på din computer igen.

1. Få mere plads med diskoprydning

Diskoprydning er en enkel metode at slette filer på og sikre, at din papirkurv tømmes for ubrugte filer, så du i sidste ende får mere plads på harddisken, som du kan udnytte til andre ting.

Sådan foretager du en diskoprydning på din PC i Windows 10

Når du skal rense og rydde op på din computer i Windows 10, så kan du benytte "Diskoprydning", og det gør du sådan her.

  1. Skriv Diskoprydning i søgefeltet på proceslinien
  2. Åbn Diskoprydning op listen
  3. Sæt et kryds i de kategorier du vil rydde op i
  4. Vælg Kør
Det tager typisk nogle minutter for computeren at lave en komplet diskoprydning af harddisken, og hvis du virkelig vil have frigjort noget plads, så husk at sætte et flueben ud for "Windows Update Oprydning".

Sådan foretager du en diskoprydning på din PC i Windows 11

Når du skal foretage en diskoprydning i Windows 11 på harddisken, så skal du gøre sådan her.
  1. Klik på Stifinder på Proceslinien
  2. Vælg i Stifinder Denne PC i venstre side
  3. Højreklik på Lokal Disk
  4. Vælg nu Egenskaber
  5. Klik på Diskoprydning under fanen Generelt
  6. Marker de filer, du vil slette ved at klikke i felterne og derefter klikke på OK

2. Slet midlertidige filer og downloads med Lagerassistent

Midlertidige filer og downloads som eksempelvis gamle windowsopdateringer kan fylde rigtig meget på harddisken uden, at du at du skal bruge dem til meget. Det bedste du kan gøre for at komme problemet til livs er ved at lave en kørsel med Lagerassistent for at firgøre diskplads på harddisken.

Sådan laver du en kørsel med Lagerassistent i Windows 10 og Windows 11

Når du skal foretage en kørsel med Lagerassistent i Windows 10 og Windows 11. så skal du gøre sådan her.
  1. Klik på Start 
  2. Vælg Indstillinger 
  3. Klik på System 
  4. Vælg Lager i venstre side. 
  5. Klik på det blå link i højre side Konfigurer Lagerassistent 
  6. Klik på Ryd op nu
Fremadrettet er det smart, at du aktiverer Lagerassistent, så funktionen automatisk sletter midlertidige filer og downloads fremadrettet.

3. Slet de programmer du ikke bruger

Har du mange programmer installeret på din computer, så kan der være en del plads, som du kan friggøre de programmer. som du alligevel ikke bruger. Du vil kunne frigøre en ret stor mængde plads på harddisken, hvis du ikke tidligere har afinstalleret overflødige Apps og programmer.

Sådan afinstallerer du programmer i Windows 10 og Windows 11

For at rydde op på harddisken for at få mere plads på computeren ved afinstallere apps i Windows 10 og Windows 11, så skal du gøre sådan her.
  1. Klik på Start
  2. Vælg Indstillinger
  3. Klik på Apps
  4. Vælg Apps i højre side som skal slettes
  5. Vælg Fjern 
  6. Klik på OK
Er der et program, du ikke kan få fjernet med denne metode, kan du bruge det gratis rensningsprogram CCleaner.

4. Få mere plads ved at skifte til en større harddisk

Har du fulgt de tre ovenstående råd, og mangler du stadigvæk plads på din computer, så er der heldigvis stadig noget du kan gøre.

Du kan få rigtig meget plads på din computer ved at udskifte din gamle og lille harddisk med en ny og større harddisk, så kan du stadigvæk få adgang til alle dine filer og programmer, da du ikke behøver at slette noget.

Sådan skifter du din harddisk i Windows 10 og Windows 11

Det er slet ikke så svært, hverken at udskifte din harddisk eller flytte Windows 10 og Windows 11 over til den nye harddisk, da du kan klare jobbet med et gratis kloningsprogram, hvor du flytter indholdet fra din gamle harddisk herunder alle systemfiler og programmer til den nye harddisk. Se vores guide hvordan du kloner din harddisk her.

Nu har vi vist dig, hvordan du på flere måder kan frigøre plads på din PC ved at slette unødvendige filer, fjerne apps og flytte filer til en ny harddisk.

Hvis du ultimativt ikke er tilfreds med resultatet og ikke har fået nok plads på din computer, så bør du nok overveje at købe en helt nye bærbar som eksempelvis den prisfornuftige Samsung Galaxy Book.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol