Galaxy Book byder på flot aluminiumsdesign, smarte funktioner, dejlig skærm og er målrettet dig, der overvejer en Mac - men foretrækker Windows.

Vi har anmeldt Samsung Galaxy Book Pro som et vaskeægte Business-alternativ til en ThinkPad, og også anmeldt Samsung Galaxy Book Pro 360, som er perfekt til Windows 11, hvor turen nu er kommet til den store og prisfornuftige Samsung Galaxy Book. Se vores sammenligningstest, hvor vi kårer en samlet vinder af de tre bærbare fra Samsung.

Plusser

  • Flot design
  • Prisen
  • Virkelig flot skærm
  • Hurtig ydelse
  • Mange forbindelser
  • Stor og præcis touchpad
  • 4G/LTE
  • Fylder ikke meget
  • Kan bruges til gaming
  • Godt kamera
  • Fornuftig batteriydelse

Minusser

  • Højtaler og mikrofon
  • Blæseren støjer lidt

Samlet bedømmelse

Det er noget tid siden, at vi har testet en så lækker maskine som Galaxy Book fra Samsung, hvor vi kvalitetsmæssigt er på niveau med MacBook Pro 2020 M1 og Surface Laptop 3 og på nogle områder over. Galaxy Book er, bortset fra et par enkelte små svipsere, det nærmeste vi kommer en komplet kompakt allround 15.6"-bærbar, der er velegnet til både skole, business og gaming på grund af den rette sammensætning mellem ydelse, mobilitet og flot design. Maskinen er samtidig flere tusinde kroner billigere end en MacBook, hvilket også er med til at bringe balance i det samlende regnskab.

Windows365.dk anbefaler derfor købet af dette produkt.

Specifikationer for Samsung Galaxy Book 4G

  • Mærke og model: Galaxy Book 4G (15.6", i5, 8GB)
  • Skærm: 15.6" FHD LED Display (1920 x 1080), Anti-Glare
  • Processor: Intel Core i5-1135G7 Processor + Intel® Iris Xe Graphics
  • Hukommelse: 8 GB DDR4 RAM
  • Harddisk: 256 GB NVMe SSD
  • Forbindelser: 1 HDMI, 2 USB Type-C, 2 USB3.2, MicroSD, SIM-kort, Bluetooth 5.1, WiFi 6
  • Mål og vægt: 356.6 x 229.1 x 15.4 mm, 1.55 kg

Du kan læse vores samlede test og anmeldelse af Samsung Galaxy Book med en vejledende udsalgspris på 5.999,00 kroner her.

Unboxing

Samsung Galaxy Book - Unboxing

Den bærbare fra Samsung kommer i en kasse som udover selve Galaxy Book kommer med en USB-C lader med stik, en lille brugervejledning og en pin til at åbne SIM-porten, så der kan isættes et datakort i holderen, der også har plads til et SD-kort. Så alt i alt er enheden altså pakket særdeles godt ind.

Opsætning

Computeren er fuld afladet, da vi modtager den, så vi smider opladeren i, og det tager cirka 1 time og 45 minutter at opnå en fuld opladning. Mens computeren oplader, så laver vi en opsætning af Windows 10, hvor vi opretter den lokal konto, og det tager omkring 7 minutter, så er vi fuldt oppe at køre, og klar til at gå i gang vores test af enheden.

Vellykket og stilbevidst aluminiumsdesign

Galaxy Book udstråler selvsikkerhed, og er helt sikkert en bærbar der kender sin egen værdi, Designet er vellykket fra det alugrå farve til selve kabinettet i aluminium. Der ingen tvivl om, at Samsung nok har kigget Apple over skuldrene, for enheden minder meget om en MacBook, og det er positivt ment, da vi her på redaktionen synes rigtig godt om produkter fra Apple især MacBook og iMac. Linien er stilsikker, og de sorte taster giver en fin finish, og er med til at fuldende det helstøbte indtryk, som vi har af Samsung Galaxy Book. 

Skærmen er faktisk på hele 15.6" tommer, og det mærker vi slet ikke, da enheden må ingen måder virker større end en 14 tommer bærbar, da displayet går fra kant til kant, og da den bærbare er næsten kantløs, så er der skåret et par centimer her, og det har Samsung gjort godt, da det er vellykket. Af en bærbar på så mange tommer, så virker den altså langt mindre end den rent faktisk er, og vi eftermåler lige med båndmålet, og den er god nok, skærmen er på 15.6 tommer, som der står på kassen.

Helhedsindtrykket er rigtig godt, og Samsung har valgt at køre den sikre vej med et minimalistisk design og et kvadratisk design af skærmen, og det giver rigtig meget brugsværdi og stil for pengene.

Billedgalleri

Samsung Galaxy Book - Lukket tilstand

Samsung Galaxy Book - Åben tilstand


Samsung Galaxy Book - Set fra siden

Samsung Galaxy Book - Udfoldet tilstand

Dejlig stor touchpad og velfungerende tastatur

Det er lykkes Samsung at skabe en velafstemt bærbar med en dejlig stor og præcis indbygget touchpad, som byder på multi-touch. Den indbyggede mus er simpelt bare rigtig god og på mange måder, så er den så suveræn, da du ikke har behov for en ekstern mus, når du sidder og arbejder ved skrivebordet, hvilket eller plejer at være standard for mange bærbare.

Samsung Galaxy Book - Tekstbehandling

Tastaturet er velfungerende, og leverer varen for det som du med ret og rimelighed kan forvente i prisklassen omkring 6.000 kroner. Vi synes dog, at vandringen er en lille smule kort til tider, når vi skriver tekst på computeren med tastaturet, men et stykke hen ad vejen, er der her tale om smag og behag. Skal du game på Samsung Galaxy Book, så anbefaler vi et eksternt tastatur, hvis du skal spille CS:GO, hvor det indbyggede tastatur dog fungerer godt nok til eksempelvis Minecraft, hvor hurtighed ikke er så stor en del af spillet.

Når vi er ved tastaturet, så savner vi en genvejstast til at kunne starte, stoppe og pause musik og film på computeren. Vi kan sagtens oprette en dedikeret genvejstast selv i Windows til funktionen, men det er bare ligesom ikke det samme, som hvis producenten har udstyret maskinen med en specialtast til at udføre funktionen.

Mange tilslutningsmuligheder 

Det er dejligt at få lov til at teste en bærbar computer, hvor der ikke mangler tilslutningsmuligheder, hvor Apple og Microsoft er kendte for at være lidt fedtede med indgange, så er Samsung gået i den helt anden grøft, og bygget Galaxy Book som et sandt overflødighedshorn, når det kommer til mulighederne for tilslutninger. Vi vil blot nævne: 2 x USB C, SIM-reader, SD-kort tray og almindelige USB-porte. Det er simpelthen bare så dejligt, at vi ikke behøver supplere op med tilbehør til tilslutninger, da det fylder både på skrivebordet og i tasken.

Samsung Galaxy Ecosystem

En detalje som vi lige vil dvæle lidt ved er Samsung Galaxy Ecosystem, som giver dig en række fordele, når du køber Samsung Galaxy Book. Samsung har her udviklet et system, der gør din hverdag en lille smule nemmere og hurtigere med funktioner som Quick Share, Easy Bluetooth Connection, SmartThings, Your Phone, Samsung Auto Sync og Galaxy Book Smart Switch. Læs mere om Samsung Galaxy Ecosystem her. Ejer  du i forvejen et Samsung-device i form af en smartphone eller tablet, så kan du med fordel drage nytte af den tætte integration mellem enhederne, som Samsung har skabt på line med Apple.

Forrygende skærm til alt (stort set)

Skærmen er ganske enkelt forrygende og står superskarpt fra alle betragtningsvinkler. Billedet står krystalklart med en flot kontrast, og lysstyrken er ganske høj, Skærmen fungerer rigtig godt til billedbehandling, videoredigering, gaming og til at se film på. Selv de mindste detaljer er fremtrædende og tydelige. 

Samsung Galaxy Book - Billedbehandling

Vi udfører nogle simple billedbehandlingsopgaver på Galaxy Book i Photopea, der er et gratis og velfungerende alternative til PhotoShop. Vi må sige, at skærmen spiller billederne maks op med tydelige pixels og et knivskarpt billede, når vi billedbehandler i programmet. Anti-Glare som skæmen er udstyret med, gør at vi ikke blive trætte i øjnene på samme måde, som når vi arbejder med billedbehandling på en bærbar uden, hvilket er et stort plus for folk, der arbejder meget med billedbehandling.

Samsung Galaxy Book - Videoredigering

Vi går videre til at arbejde med videoredigering på Galaxy Book i Shotcut, der er et gratis program til videoredigering, hvor vi uploader en video i programmet, og udfører nogle for simple editeringsopgaver i programmet. Vi importerer også nogle animation, og her kan vi godt se, at det ikke er en 4K-skærm, vi arbejder på, da det er en lille smule grynet i detaljerne. Her må vi også rose Samsung for Anti-Glare faciliteten.

Samsung Galaxy Book - Video og surfing

Vi ser video på YouTube og TV2-Play og surfer lidt rundt på nettet med Galaxy Book, og det er en dejlig og behagelig oplevelse for vores øjne, hvor det hele står rigtig skarpt, også når vi ændrer betragtningsvinkel og kigger fra siden af. Når filmen bliver for skarp, så benytter vi genvejstasten til at justere lyset ned, og det lykkes hurtigt at finde en behagelis lysstyrke.

Samsung Galaxy Book - Minecraft

Vi installerer og spiller Minecraft på Galaxy Book, og vi synes grafikken er god i 2K, og skærmen har en perfekt størrelse, der gør det nemt at se detaljerne i spillet, når der skal mines. 

Samsung Galaxy Book - CS:GO

Vi installerer også CS:GO, der er et relativt grafikkrævende spil, og spiller det på Galaxy Book, og skærmen opdaterer rigtig hurtigt, og vi er især begejstrede for, at skærmen har en så lille kant, hvilket gør det nemmere at fokusere på selve spillet. 

Er du på udkig efter en Galaxy Book med en mindre skærm, så kan du med fordel læse vores anmeldelse af Samsung Galaxy Book Pro 360.

Test af computerens kraftoverskud

Inden vi for alvor går i gang med at selv at afprøve ydelsen på Galaxy Book, så starter vi med at køre en test i Geekbench for at få et overblik over kræfterne i maskinen til af udføre operationer.

Samsung Galaxy Book - Geekbench oversigt

Når det kommer til de rå specifikationer, så har vi lavet en skærmprint fra Speccy, hvor det er muligt at se hardwaren i detaljer.

Samsung Galaxy Book - Speccy

I rå muskelkraft så er Galaxy Book udstyret med 8 GB RAM, 256 GB SSD-harddisk, Intel Core i5-1135G7 Processor og Intel Iris Xe Graphics på grafiksiden.

Det er altså disse specifikationer, der ligger til grund for resultaterne udført i vores Geekbench-test.

Samsung Galaxy Book - Geekbench CPU-score


Samsung Galaxy Book - Geekbench Compute-score

Samsung Galaxy Book kommer ud med en Single-Core Score på 1.387 og en Multi-Core Score på 5.166 i Geekbench CPU-testen. I Geekbench Compute-testen kommer Samsung Galaxy Book ud med en OpenCL Score på 14.701. 

Til sammenligning kommer MacBook Pro 16 ud med en Single-Core Score på 1.088 og en Multi-Core Score på 6.824, se link1. Derudover kommer MacBook Pro 16 til sammenligning ud med en OpenCL Score på 22.432, se link2.

Kigger vi generelt på Geekbench tests af tilsvarende bærbare specifikationsmæssigt og med Windows, så placerer Samsung Galaxy Book sig lunt i svinget, og løber faktisk fra nogle af konkurrenterne.

Nu er en ting, jo målinger, noget andet er jo brugerens oplevelse, af at benytte en bærbar PC i praksis, og det punkt er vi kommet til nu.

Solide kræfter og gaming-potentiale

Der hvor du virkelig får en fornemmelse for kraftoverskuddet i en computer er ved at stressteste med billedbehandling, videoredigering og gaming. Som sagt så gjort, og giver dig her vores oplevelse.

Starter vi med at kigge på billedbehandling på Galaxy Book, så udfører den operationerne uden at beklage sig, så på det punkt kommer computeren i mål.

Går vi videre med videoredigering, kan vi godt mærke at Galaxy Book bliver presset mere, og et par par gange går blæseren i gang, mens vi arbejder med videoredigering, og et oplever vi ikke under billedbehandling. Nu udfører vi videoredigering, som vi vil betegne, som moderat, og her udfører den operationerne til punkt og prikke uden, at vi oplever problemer med ventetid eller lag.

Vi slutter af med at teste Galaxy Book under gaming, hvor vi spiller Minecraft i sammenlagt 6 timer og CS:GO i lige under 4 timer. 

Samsung Galaxy Book - Minecraft Video Settings

Minecraft spiller vi på i alt 180 fps på max settings, og her oplever vi ingen lag overhovedet på Samsung Galaxy Book, det hele kører glidende, og vi oplever kun at computeren crasher en enkelt gang under opstart af spillet.

 
Samsung Galaxy Book - CS:GO Video Settings

CS:GO der spiller vi med max settings og opnår 30 fps, hvilket er godkendt, og skruer vi helt ned i grafikindstillingerne, så opnår vi at spille CS:GO med 60 fps på Samsung Galaxy Book.

Rent generelt så imponerer Galaxy Book med sine solide kræfter, og det er imponerende, at det lykkes at opnå så fine gaming-målinger med et integreret grafikkort, hvor vi for ganske få år siden skulle have en dedikeret gamer PC med dedikeret grafikkort for at opnår de samme resultater, som vi opnår i dag med Samsung Galaxy Book.

Dog oplever vi til tider, at den indbyggede blæser kommer på overarbejde, når vi virkelig presser maskinen under mere krævende opgaver.

Galaxy Book fra Samsung er et lille kraftværk, hvor det lykkes Samsung at skabe en kompakt bærbar med en hurtig motor uden at gå på kompromis på nogen området, hvilket kun kan imponere.

Højtaler, mikrofon og kamera

Vi tester højtaler, mikrofon og kameraet i Galaxy Book ved at lytte til musik på Spotify, foretage videosamtaler blandt andet på Google Duo, se en film på nettet og ved at spille nogle forskellige spil herunder Minecraft og CS:GO.

Samsung Galaxy Book - Spotify

Vores resultater er en blandet pose bolsjer. Lad os først starte med det positive og det er WEB-kameraet på Galaxy Book, som leverer rigtige flotte resultater, når vi tester det til videosamtaler. Den indbyggede mikrofon og de indbyggede højtalere performer et godt stykke under middel, når vi lytter til musik på Spotify, fører en videosamtale, ser en film og spiller på Galaxy Book.

Højtaler og mikrofonen er uden tvivl Galaxy Books akillessene, og vi anbefaler, at supplere op med ekstern højtaler og mikrofon eller et headset med indbygget mikrofon for at få det optimale ud af maskinen.

Fornuftig batteriydelse til pengene

Prisen for den store skærm er en reduktionen i batteritiden, så du må ikke forvente mere end 8 timer på en enkelt opladning af batteriet i Galaxy Book. Heldigvis så er opladningen af maskinen relativ hurtig.

Vores oplevelser med batteritiden er som følger i disse forskellige scenairer:

  • Alm. brug med surfing, musik, tekstbehandling og lidt film: 7 1/2 timer
  • Billedbehandling, musik, videoredigering og tekstbehandling: 6 timer
  • Gaming, musik og lidt film: 5 1/2 til 6 timer

Du vil sikkert kunne opnå nogle bedre resultater og forlænge batteritiden, hvis du opsætter din egen individuelle strømplan på Samsung Galaxy Book i Windows.

Du kan købe Samsung Galaxy Book 4G hos Samsung her!

Alternativer til Samsung Galaxy Book

Der findes både billigere og dyrere alternativer til Samsung Galaxy Book. MacBook Pro M1Microsoft Surface Laptop 3 og Dell XPS 13 befinder sig alle prismæssigt og ydelsesmæssigt i den tungere end, hvor du skal til lommerne. Men du vil helt ikke blive skuffet over nogen af modellerne. Det handler mere om du er til macOS eller Windows. En oplagt mulighed er også ASUS Zenbook 13, som er en hurtig ultrabook med god lyd.

Tak til Samsung

Vi vil gerne takke Samsung for at stille et testeksemplar til rådighed for brug i vores anmeldelse. Samsung er producent og forhandler af Mobiler, TV & AV, Produktet til Hjemmet, Hvidevarer, Computere, Displays og Smart Home. Du kan bestille dit produkt online på Samsungs hjemmeside eller hos en af de tilknyttede forhandlere online og i fysiske butikker.