Kom i gang med E-bøger og E-bogslæser

 

E-bøger er praktiske og giver dig mange fordele som læser, og vi viser hvordan du kommer i gang med at læse din første E-bog.

Der er mange måder at læse E-bøger på. Du kan gøre det på din PC, bærbar og tablet eller på en dedikeret E-bogslæser som Mofibo Reader

Indholdet finder du via en lang række af spændende og betalte E-bogstjenester som Mofibo, Nextory og Amazon eller den gratis danske E-bogsløsning E-reolen, som samarbejder med dit lokale bibliotek.

Først skal du vælge E-bogslæser

Det første du skal gøre er at vælge hvilken enhed, som du vil bruge til at læse E-bøger på. En del af valget bliver i praksis afgjort af dit valg af indholdsleverandør, hvor eksempelvis Mofibo og Amazon tilbyder sine egne E-bogslæsere. 

Du kan vælge mellem disse løsninger til læse E-bøger på:
  1. Stationær computer
  2. Bærbar PC
  3. Tablet
  4. Smartphone
  5. Amazon Kindle Reader
  6. Mofibo Reader
  7. Dedikeret E-bogslæser
Vi gennemgår her efterfølgende, hvordan du gør de enkelte enheder klar til at læse E-bøger på.

1. Stationær PC, bærbar og tablet med Windows

Hvis du vælger, at du vil læse E-bøger på din stationære computer, bærbar eller tablet, som alle er udstyret med Windows, Så kan du gøre det på flere måder, når du skal læse E-bøger på din Windows-enhed.

Du kan gøre din Windows-enhed klar til at læse E-bøger på følgende måder:

  • Du læser E-bøger via et betalt abonnement fra Amazon via en App til Windows
  • Du læser E-bøger via et gratis abonnement fra E-reolen via en browser
  • Du læser E-bøger fra forskellige leverandører med en E-bogs-app

For at komme i gang med at læse bøger fra Amazon på din Windows-enhed skal du hente den gratis Kindle-app i Microsoft Store her, eller direkte hos Amazon her.

For at komme i gang med at læse bøger fra E-reolen på din Windows-enhed skal du blot låne en E-bog direkte hos E-reolen her.

For at komme i gang med at læse E-bøger fra forskellige leverandører på din Windows-enhed, så skal du hente en gratis E-bogs-app i Microsoft Store her

Ellers vil vi da gerne, som et alternativ til en gratis E-bogs-app i Microsoft Store, slå et slag for den gratis E-bogs-app Calibre, som har været med i gamet i årevis og stadigvæk leverer en af de mest brugervenlige og alsidige E-bogs-apps på markedet. Du kan hente den gratis app direkte hos firmaet Calibre her!

Du kan også læse E-bøger med programmet Adobe Digital Editions på din PC, bærbar og tablet med Windows. Programmet understøtter følgende formater: PDF, PDF med DRM-kopibeskyttelse, ePub og ePub med DRM-kopibeskyttelse. Du kan hente programmet gratis hos Adobe her.


2. Tablet og Smartphone

Hvis du vælger, at du vil læse E-bøger på smartphone eller tablet med Android eller iOS, så gør du det bedst med en dedikeret app fra den pågældende udbyder af E-bøger, som du henter i Google Play eller App Store. Der findes apps til Amazon Kindle, Mofibo, Nextory, E-reolen, Google Bøger og Apple Books. Hvilken løsning, som du foretrækker, er helt op til dig selv.

Har du en Android-enhed, så kan du besøge Google Play her. Har du en iOS-enhed, så kan du besøge App Store her.

3. Amazon Kindle, Mofibo Reader og Dedikeret E-bogslæser

Hvis du vælger, at du vil læse E-bøger på en Amazon Kindle, så skal du oprette en konto hos Amazon, og købe en Kindle E-bogslæser. For at oprette en konto og købe en Kindle, kan du besøge Amazon her.

Hvis du vælger, at du vil læse E-bøger på en Mofibo Reader, så skal du købe et abonnement hos Mofibo og købe en Mofibo Reader. For at oprette et abonnement og købe en Mofibo Reader, kan du besøge Mofibo her.

Hvis du vælger, at du vil læse E-bøger på den dedikeret E-bogslæser, så kan du vælge mellem en del forskellige mærker fra blandt andet PocketBook, Kobo og Onyx. Du finder de bedste priser ved at søge på Google efter priser på E-bogslæsere. Du skal samtidig huske at kigge under specifikationer på den enkelte E-bogslæser, så du er sikker på, at den understøtter det filformat, som du læser bøger i, hvor E-reaolen eksempelvis tilbyder i PDF-formatet.

Nu skal du vælge indholdsudbyder

Nu er du kommet til det punkt, hvor du skal vælge hvilken indholdsudbyder/e der skal leverer E-bøger til din enhed.

Hvis du som udgangspunkt har valgt en E-bogslæser fra Amazon eller Mofibo, så bliver de automatisk din primære leverandør. Det samme gør sig mere eller mindre også gældende, hvis du vælger E-bøger fra Google eller Apple, hvor det gøres bedst på en Android- og iOS-enhed.

Hvis du kører på en løsning, hvor du har valgt at bruge din Windows-enhed til at læse E-bøger på, så er et glimrende valg Nextory, som dog også virker fint på smartphones og tablets. 

Har du valgt at satse på gratis indhold, hvor du kan låne gratis E-bøger til din E-bogslæser, så er er tilbuddet E-reolen et rigtig godt alternativ. Hvis du derimod gerne vil have nogle flere gratis E-bogsløsninger at vælge imellem udover E-reolen, findes der nogle spændende alternativer, som vi vil anbefale dig. Når du har valgt din e-bogstjeneste, så er du klar til at vælge den bedste e-bogslæser, og du kan læse om de bedste e-bogslæsere i Danmark.

Her finder du gratis E-bøger

Du finder et stort udvalg af gratis e-bøger til e-bogslæsere inden for skønlitteratur og faglitteratur hos en lang række indholdsudbydere, hvor vi kigger på de bedste her.

  • E-reolen.dk: Størst udvalg i danske titler men begrænsning af antal lån pr. måned
  • Tales.dk: Alsidig med mange spændende danske bogtitler til børn og voksne
  • Gutenberg.org: Project Gutenberg har over 60.000 E-bøger hvor de fleste er på engelsk
  • Bookboon.com: Rejsebøger, studie og businessbøger i PDF-format

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol