Vi kigger nærmere på forskellene mellem en lokal konto og en Microsoft konto, og viser hvordan du opretter en lokal konto i Windows
Hvad er en lokal konto?
En lokal konto giver basalt brugeren adgang til Windows-computeren med administratorrettigheder. En lokal konto, kan kun benyttes på den specifikke computer, som den er oprettet på, og ikke på andre computere.
Fordele med en lokal konto
Der er flere fordele ved at benytte en lokal konto på din Windows-computer, da adgangskoden først og fremmest kun virker på denne computer, hvorfor det er mere sikkert, Samtidig kræver adgangen ikke adgang til internettet, så der sendes ikke informationer frem og tilbage mellem servere. Endvidere lagres alle oplysninger lokalt på computeren.
Ulemper med en lokal konto
En af de største ulemper ved at benytte en lokal konto på din computer er den manglende adgang til at hente Apps i Microsoft Store. En anden ulempe er den manglende mulighed for at gøre brug af Microsofts mange online tilbud som eksempelvis den gratis Office pakke.
Derfor skal du vælge en lokal konto
Vælg en lokal konto på grund af den bedre sikkerhed, og fordi du ikke vil dele dit digitale privatliv med hvem som helst, og ikke har det store behov for at hente Apps i Microsoft Store.
Læs også: Gratis alternativer til Microsoft Word
Sådan opretter du en lokal konto
Du kan oprette en lokal konto, når du skal sætte en computer op med Windows 10 første gang. Når du skal til at oprette kontotypen, skal du sige nej til at oprette forbindelse internettet, så får du automatisk muglighed for at oprette en lokal konto.
Du kan også vælge at skifte kontotype på en computer, der allerede er sat op med Windows 10 og en Microsoft konto eller en anden lokal konto.
Vælg Start > Indstillinger > Konti > Dine indstillinger og Vælg Log på med lokal konto, hvorefter du angiver brugernavn og adgangskode til den nye konto.
Hvad er en Microsoft konto?
En Microsoft konto er en online konto, hvor du har adgang til Microsoft Store og og flere andre Microsoft tjenester online. Microsoft Store gør det muligt for brugeren af computeren at downloade en mængde gratis og betalte Apps til Windows, som har et sikkerhedscertifikat fra Microsoft, hvorfor de bør være fri for malware og virus. Oplysninger lagres både i skyen på OneDrive og lokalt på computeren.
Fordele med en Microsoft konto
Først og fremmest giver en Microsoft konto adgang til at hente Apps i Microsoft Store samt muligheden for gratis at lagre data i skyen på OneDrive. Muligheden for at udnytte den gratis Office Pakke er der også, som findes online. Endvidere eksisterer muligheden for at synkronisere på tværs af enheder, som er tilknyttet Microsoft kontoen eksempelvis mellem mobil og computer.
Ulemper med en Microsoft konto
For det første kræver kontotypen internetadgang, hvilket gør en Microsoft konto nemmere at hacke og mere udsat for virus og malware. Du opgiver også en hel del af dit privatliv omkring din færden, at alle dine data, adfærd og oplysninger lages på Microsofts servere. Hvis dit password kommer i hænderne på uvedkommende, så har de adgang til alle dine oplysninger hos Microsoft.
Derfor skal du vælge en Microsoft konto
Vælg en Microsoft konto fordi du gerne vil synkronisere på tværs af enheder og lagre dine data i skyen for en sikkerheds skyld og du gerne vil gøre brug af Microsofts online tilbud og værktøjer.
Hvilken kontotype skal du vælge?
Ingen tvivl om at en lokal konto af mange bliver betragtet som Old School, men derfor byder kontotypen alligevel på en række muligheder, som mange vil synes godt om og finde nyttige. Lagring af data lokalt er en af disse muligheder, da det ikke er alle, der har behov for at kunne tilgå data i skyen eller på tværs af enheder. Det er sikker og nemt, at gemme alle sine data på din computer, hvilket helt sikkert vil tiltale mange. En oplagt grund til at vælge en lokal konto til din computer.
Hvis du skal have det fulde udbytte af Windows og alle Microsofts tjenester og værktøjer herunder muligheden for gratis Office, lagring i skyen og gratis Apps fra Windows Store, så skal du vælge en Microsoft konto.