Sådan finder du det bedste sted at placere din router for at opnå hurtigere internethastighed.
En pålidelig internetforbindelse i hjemmet er en forudsætning for en velfungerende hjemmearbejdsplads, streaming af film og TV-serier i stuen og ikke mindst ungernes gaming på Xbox eller PS5.
Selvom du betaler kassen til din internetudbyder, så er det absolut igen garanti for, at du rent faktisk opnår den maksimale internethastighed, som du rent faktisk betaler for, da din internet udbyder jo ikke er ansvarlig for, om du har placeret din WiFi-router forkert.
Den korrekte placering af internetrouteren er et af de nemmeste måder at optimere dit WiFi-netværk på, så du opnår den optimale og bedste internethastighed i hjemmet.
Vi giver dig her forslag til, hvordan du placerer din router bedst og mest hensigtsmæssigt i hjemmet, og vi går som udgangspunkt ud fra, at du allerede har valgt en kraftig og velfungerende trådløs router, eller skal du gøre det som det første.
Hvor skal du placere din router?
Hvis du har fået en tekniker til at installere dit internet og opsætte routeren for dig, så skal du være opmærksom op, at det alene er teknikerens opgave at sørge for, at oprette internetforbindelsen. Det er ikke teknikerens opgave at optimere internetforbindelsen, så du får den hurtigste internethastighed, som du kan opnå.
Sagt med andre ord, så er det altså ret usandsynligt, at teknikeren har fundet det optimale sted at placere din router.
Opgaven og ansvaret for at optimere dit WiFi-netværk - er dit og dit alene, og du kan vælge at gøre det selv, eller udlicitere det til en, som du kender.
Vælg en central placering til routeren
En trådløs internetrouter sender WiFi-signalet ud i alle retninger, så hvis du placerer routeren i hjørnet af dit hjem, så sendes en betydelig procentdel af den trådløse dækning uden for dit hjem. Derfor er dit bedste valg at flytte routeren til en mere central placering for at optimere signalet muligt.
Med en central placering menes typisk en placering i midten af boligen, hvor signalet kan nå rundet i alle hjørner og kroge i hjemmet.
Få routeren op i højden
Det næste som du bør kigge på, er at hæve routeren op, da routere har en tendens til at sprede sine stærkeste signaler nedad, hvorfor det er bedst at montere routeren så højt som muligt for at maksimere dækningen.
Prøv at placere routeren højt oppe på en bogreol eller montere routeren på væggen et knap så iøjnefaldende sted, og vælger du, at gå med en vægmontering af routeren, så er det vigtigt, at du har dette rette beslag, så routeren bliver ordentligt fastgjort.
Undgå kontakt med andet elektronik
Når du skal finde et sted at sætte din router, så prøv at vælge et sted, der ikke er i nærheden af andet elektronik, da det kan forstyrre internetsignalet. Du gå langt uden om mikrobølgeovne, når du skal placere din internetrouter, da mikrobølgeovnen udsender et stærkt signal på 2.4 GHz-båndet, som er det samme trådløse bånd, som mange routere opererer med, hvilket kan forårsage elektronisk interferens - og dermed ødelægge signalstyrken på dit bredbånd.