Har du en HDR-skærm? Så kan du bruge Windows HDR Calibration-appen til at kalibrere skærmen med.
Med denne app kan du kalibrere din HDR-skærm for at optimere den til HDR-spil (herunder Automatisk HDR) og andet HDR-indhold på din Windows 11-PC.
Appen Windows HDR-kalibrering hjælper dig med at forbedre farvenøjagtigheden og ensartetheden, og du kan også tilpasse, hvor levende farver vises for både HDR- og SDR-indhold (dynamisk standardområde), når HDR er slået til.
Appen Windows HDR Calibration har tre testmønstre
Appen Windows HDR Calibration har tre testmønstre, der anbefales af HGIG (HDR Gaming Interest Group) for at få en bedre HDR-spiloplevelse. Disse tre tests bestemmer:
- De mørkeste synlige detaljer, du kan se
- De lyseste synlige detaljer
- Den maksimale lysstyrke for skærmen
Tekniske krav til brug af Windows HDR-kalibreringsappen
- Windows-operativsystem: Windows 11
- Skærm: En HDR-kompatibel skærm (indbygget eller ekstern skærm)
- HDR: Slået til
- Apptilstand: Appen skal køre i fuld skærm
- Grafik: En nyere GPU som AMD RX 400 Series eller nyere, AMD Ryzen-processorer med Radeon Graphics, Integreret Intel 11. generation (Ice Lake) eller nyere, Dedikeret Intel DG1 eller nyere, NVIDIA GTX 10xx eller nyere (Pascal+)
- Skærmdriver: WDDDM 2.7 eller nyere
Sådan henter og installerer du Windows HDR Calibration-appen
For at hente og installere appen Windows HDR Calibration skal du følge disse trin:
- Åbn Windows HDR Calibration Store-siden
- Klik på appen Hent i Store-appen
- Klik på knappen Installer
Når du har gennemført disse trin, så installeres appen på computeren, men du skal stadigvæk huske at aktivere HDR på skærmen i Windows 11, før du kan starte med at bruge appen.
Sådan aktiverer du HDR i Windows 11
For at aktivere HDR på en kompatibel skærm i Windows 11, skal du gøre sådan her:
- Åbn Indstillinger
- Vælg System
- Klik på Skærm
- Under "Lysstyrke og farve" klik på HDR-indstillingen
- Køre skyderen til højre udfor Brug HDR
Sådan bruger du appen Windows HDR-kalibrering i Windows 11
Brug disse trin for at kalibrere din HDR-skærm på Windows 11:
- Når du har installeret appen, skal du vælge Start og derefter vælge Alle apps > Windows HDR-kalibrering
- Mens du kalibrerer skærmen ved hjælp af de tre testmønstre (se ovenfor), skal du trække i skyderen, indtil testmønsteret ikke længere er synligt på hver skærm
- Når du tilpasser farvemætningsniveauet for SDR- og HDR-indhold, skal du trække skyderen for at justere mætning fra mindre mættet (standard til venstre) til mere mættet (højre)