Fix til fejlkode 0x800f0806 ved installation af Windows 11 22H2

 

Forsøg på at installere første større opdatering til Windows 11 kan resultere i en stor fejl. Find ud af løsningen her, og installer opdateringen.

Windows 11 2022 Update (22H2) tilføjer tilgængelighed, touch funktioner, nye apps og en masse flere spændende nyheder.

Flere brugere oplever nu en fejl i form af fejlkode 0x800f0806, når de prøver at opdatere deres Windows 11-version til 22H2. Vi kigger nærmere på, hvad den denne fejl betyder, og hvordan du kan løse den. 

Fejl 0x800f0806 forhindrer brugere i at installere version 22H2

Flere brugere oplever altså problemer, når de forsøger at opdatere til Windows 11 22H2, og det sker tilsyneladende, når brugere forsøger at foretage en opgradering via Windows Update under Indstillinger, og fejlen skyldes åbenbart et kompatibilitetsproblem eller noget lignende.

Men der er ingen grund til bekymring, da vi nedenfor leverer en løsning på problemet til dig.

Det kan du gøre for at rette fejlkode 0x800f0806

Fejlkoden opstår potentielt, når du forsøger, at installere Windows 11 2022 Update (22H2 via Windows Update.

En løsning for at omgå dette problem synes at være manuel download og installation af Windows 11 22H2-opdateringen.

Hvis du også vil gøre det, skal du blot besøge Microsofts hjemmeside for downloade opdateringen til Windows 11 manuelt via dette direkte link til med manuelle Windows opdateringer.

Du kan også klare problemet ved at bruge Windows 11-installationsassistent

Vores foretrukne løsningsmetode, når vi oplever problemer med Windows 11-opdatreringer er at benytte Windows 11-installationsassistent, og det kan du gøre ved at klikke på dette link Download Windows 11-assistent.

Fordelen med denne metode er, at det hele sker automatisk, og du ikke selv skal sidde og fedte med en masse manuelle opdateringer eller evt. blokeringer i Windows Update.

Når du har installeret den nye Windows 11 22H2-udgave, så kan du få mere plads på din PC sådan her, hvis du har begrænset plads på din harddisk. Pladskravet til en Windows 11-opdatering varierer. men rent generelt så kræver de normale funktionsopdateringer typisk 6GB – 11GB eller mere ledig plads.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol