Gør din bærbar klar til det nye skoleår

 

Det kommende skoleår truer i horisonten, og din computer kan naturligvis piskes i form ved hjælp af disse tips.

Det næste skoleår truer, og ud over at fylde skoletasken med skoleartikler, er det også vigtigt at forberede din computer til de kommende udfordringer.

Windows 11 indeholder de fleste værtøjer til at klargøre og optimere din PC såsom at frigøre plads ved at slette unødvendige filer. Udover at skabe mere plads på harddisken, så hjælper det også med at forbedre computerens ydeevne. 

Derudover tilbyder Windows 11 funktioner til at forbedre batteritiden, beskytte dine filer og ændre skrivebordets udseende.

Er du ny på Windows 11 kan du med fordel læse vores Startguide til Windows 11 og finde nyttige råd og tips ved at besøge vores Windows 11 Hub.

Denne guide leder dig gennem forskellige måder at indstille og fintune din bærbare computer med Windows 11 til det kommende skoleår.

1. Oprydning i uønskede filer manuelt i Windows 11

For at slette midlertidige filer og frigøre plads på din Windows 11-PC skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Klik på System
  3. Klik på Lager i højre side
  4. Vælg indstillingen Midlertidige Filer
  5. Klik på de filer på listen der skal slette
  6. Klik på Fjern filer
Hvis du har overskydende apps, der optager plads og ressourcer, som du ikke benytter, så er fremgangsmåden til sletning den samme, hvor du vælger i stedet for Midlertidige filer vælger Apps og funktioner.

2. Deaktivering af apps ved opstart af Windows 11

For at deaktivere apps fra opstarten i Windows 11 skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Klik på Apps
  3. Vælg Start i højre side
  4. Sorter efter Startpåvirkning
  5. Deaktivér de apps med størst startpåvirkning
Når du har gennemført ovennævnte trin, vil de pågældende apps stadigvæk være tilgængelige på din bærbare computer, men de starter ikke længere automatisk op under opstarten af Windows 11, for at forbedre ydeevnen på din PC.

3. Optimering af batteritiden på PC med Windows 11

For at skifte strømindstillinger for at forlænge batteritiden på din bærbare PC med Windows 11 skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Klik på System
  3. Vælg Strøm og batteri i højre side
  4. Find punktet med Strømstyringstilstand
  5. Vælg nu mellem: Den bedste strømeffektivitet, Afbalanceret og Bedste ydeevne
Indstillingen "Den bedste strømeffektivitet" bruger mindst batteri, og giver dig den længst mulige og bedste driftstid på en opladning af batteriet samtidig med at ydelsen går tilsvarende ned. 

Når du har gennemført ovennævnte trin, så optimerer systemet selv energiforbruget baseret på dit valg af Strømstyringstilstand.

4. Nulstilling af Windows 11-PC for at forbedre ydeevnen

For at nulstille den aktuelle installation af Windows 11 på din computer skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Klik på System
  3. Vælg Genoprettelse i højre side
  4. Under Indstillinger for genoprettelse klik på Nulstil denne PC
  5. Klik på indstillingen Bevar mine filer
  6. Vælg Cloud download for at downloade en ny kopi af Windows 11
  7. Gennemgå de apps som du muligvis vil geninstallere
  8. Vælg Næste
  9. Klik på Nulstil
Når du har gennemført ovennævnte trin, så nulstilles din computer til fabriksindstillingerne, der bevarer dine filer og forhåbentlig løses eventuelle ydeevneproblemer.

5. Aktivering af flytilstand i Windows 11

For at aktivere flytilstand på en Windows 11-computer skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Vælg Netværk og internet
  3. Find Flytilstand og slå funktionen til
Hvis der ikke kræves en internetforbindelse for at fuldføre dit skolearbejde, kan du med fordel slå Flytilstand til for at deaktivere al den trådløs kommunikation som WiFi og Bluetooth for at forlænge batteritiden.

Når du har gennemført ovennævnte trin, så er al den trådløse kommunikation deaktiveret, og oprettet forbindelse igen på samme på blot ved at slå Flytilstand fra.

Nyere Ældre

 Find de bedste tilbud på Gamer Stol