Sådan bruger du Geekbench på din PC

 


Se hvordan du kører en ydelsesmåling med benchmark test af CPU og GPU på din PC med den smarte Geekbench-app.

Når vi tester bærbare og smartphones på Windows365.dk, så benytter vi hver gang Geekbench til at køre Benchmark test på de enkelte enheder for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne, så du kan forholde dig til, hvilken smartphone eller bærbar, som du vil købe.

Hvad kan jeg bruge Geekbench til?

Geekbench måler hastigheden og ydelsen på din computers processor, grafikkort og hukommelse, så du kan bruge resultaterne til at sammenligne din nuværende PC med hastigheden og ydelsen på en anden PC, som du måske er interesseret i at købe.

Hvilke tests kan jeg lave med Geekbench?

Geekbench 5 (den seneste udgivelse) af programmet giver dig mulighed for at teste følgende på din PC:

  • Geekbench CPU: Måler din processors ydeevne 
  • Geekbench Compute: Måler ydeevnen på din GPU

Hvilke krav skal min PC opfylde for at køre Geekbench?

For køre Geekbench skal din enhed opfylde følgende tekniske krav:

  • Windows: Windows 10 (64-bit) eller nyere, mindst 2 GB RAM, Intel Pentium 4 eller nyere
  • Mac: macOS 10.13.5 eller en nyere version, mindst 2 GB RAM, Intel Core 2 Duo nyere 
  • Linux: Ubuntu 16.04 LTS (64-bit) eller nyere, mindst 2 GB RAM, Intel Pentium 4 eller nyere
  • Android: Android 7.0 eller nyere
  • iPhone: iOS 12.0 eller en nyere

Hvor kan jeg downloade Geekbench til min PC?

Efter du har kontrolleret, at din PC opfylder de tekniske krav, kan du downloade Geekbench 5 via dette link til Geekbenchs hjemmeside.

Hvordan installerer jeg Geekbench på min PC?

For at installere Geekbench 5 på din PC, skal du følge disse trin:

  1. Udpak zip-filen og klik på den blå/grønne ikone med sorte briller
  2. Indtast evt. licensnøgle, ellers klik på Senere for at køre den gratis udgave

Hvordan kører jeg en test i Geekbench på min PC?

For at køre en test med Geekbench på din PC, skal du gøre sådan her:

  1. Åbn programmet på skrivebordet
  2. Vælg den test, du vil køre i venstre side
  3. Klik på Kør benchmark

Du kører to tests, hvor den en er en CPU-måling og den anden er en Compute-måling.

Når du bruger den gratis udgave af Geekbench skal du huske, at din PC skal være tilsluttet internettet, da du kun kan tage den gratis test online. Derudover skal du sørge for, at din computer er tilsluttet strøm og, at alle strøm- og køleindstillinger er indstillet til maksimal ydelse samt, at du ikke har andre programmer kørende, før du påbegynder med testen.

Nyere Ældre