Jeg skal opdatere en driver, hvad gør jeg?

 

Vi kigger på, hvilke funktion en driver udfylder på din PC, og guider dig til, hvordan du selv kan opdatere en driver.

Din computer kan ikke fungere optimalt uden de rigtige drivere installeret, som også løbende skal opdateres.

Vi forklarer dig, hvad en driver er, og om hvilken funktion den udfylder på din PC, og endelig vis vi dig, hvordan du selv kan opdatere driverene på din PC.

Hvad er en driver?

En PC-driver er et lille stykke software, der er installeret på din PC, som hjælper hardwaren med at fungere korrekt. Softwaredriveren til den pågældende stykke hardware hjælper i praksis computeren til at kommunikere med hardwaren som grafikkort, lydkort, skærm, tastatur. For hvert af de nævnte stykker hardware skal der altså være en drivere installeret for at de fungerer korrekt.

Mangler der eksempelvis en opdateret driver eller er der slet ingen driver installeret til grafikkortet i din PC, så vil det altså give problemer. Hvorfor en manglede driver kan betyde, at din hardware ikke fungerer optimalt eller slet ikke fungerer.

Hvordan opdaterer jeg en driver?

Normalt så klarer Windows Update automatisk opdateringen af de forskellige drivere på din computer, men det kan være enkeltstående tilfælde, hvor du har behov for selv at foranledige en driveropdatering, som du kan gøre på tre forskellige måder.

1. Opdatering af driver med Windows Update

Det første du kan gøre for at sørge for, at den pågældende driver er opdateret til nyeste version, er at køre et tjek i Windows Update for at se om det venter nogle opdateringer. Hvis ja, så installerer du dem under Windows Update.

2. Opdatering af driver via producentens hjemmeside

I det tilfælde hvor driveren ikke kan opdateres via Windows Update, kan downloade den fra producentens egen hjemmeside og herefter selv installere den på din computer. Det sker på samme måde, som når du, henter og installerer hvilket som helt andet program til din computer.

3. Opdatering af driver med Enhedshåndtering

Den næste mulighed, som du kan bruge til at opdatere en driver på din PC er ved at bruge Enhedshåndtering i Windows, hvor du manuelt kan opdatere en driver. For at komme komme til Enhedshåndtering så kan du højreklikke på Start, hvorefter du vælger Enhedshåndtering, og fra listen finder eksempelvis grafikkortet, hvorefter du højreklikker på den valgte hardware og vælger Opdatering af driver. Hvis du vil være helt på den sikre side, så anbefaler vi dig, at fjerne den gamle driver og installere en helt ny og frisk driver til den pågældende hardware, og det gør du også under Enhedshåndtering på samme måde, som beskrevet lige før.

4. Opdatering af driver med Driver Updater-program

Hvis du synes, at nogle af de beskrevne muligheder for opdatering af en driver på din PC er lidt komplicerede, så kan du vælge at benytte et Driver Opdateringsprogram, som der findes både betalte og gratis udgaver af på nettet. Det program til driveropdatering fungere i praksis ret enkelt, da programmet oplyser, hvilke drivere på din PC der er ødelagte eller mangler opdateringer, og du fra disse oplysninger kan du i programmet opdatere hver enkelt driver ved at klikke på den eller du kan vælge at lade opdateringsprogrammet opdatere alle de pågældende drivere automatisk. Et godt program til Driver Update er CCleaner, som både kan opdatere dine drivere og foretage en masse andre ting som rensning af harddisk, sletning af programmer og deaktivering af opstartsprogrammer. 

Generelt omkring opdatering af drivere

Der kan skrives meget omkring opdatering af drivere, men rent generelt anbefaler vi, at du sørger for at holde din PC opdateret med Windows Update, så er der ikke så stor sandsynlighed for, at du særlig tit oplever en driver, der ikke fungerer korrekt. Noget som ofte også kan være årsagen til driver problemer, er når du vælger at skifte hardware som grafikkort og lign. Her er det vigtigt, at du tjekker, at du har fået installeret den korrekte driver og nyeste, så du får maksimal værdi ud af dit nye grafikkort.

Nyere Ældre