Skal du sælge din bærbar, så kan du få flere penge for den, hvis du følger vores tips.
Der kommer altid en tid, hvor computeren skal udskiftes med en ny for at kunne køre nye programmer, spille tungere spil eller msåke skal benyttes til et helt nyt formål.
Når tidspunktet opstår, så kan du vælge at forære computeren bort gratis eller sælge den for at tjene lidt penge, der kan hjælp med til at købe en ny bærbar.
Vælger du at sælge din brugte bærbar, så kan du med en lidt knofedt og en begrænset indsats toptune den og dermed mere attraktiv for en potentiel køber, så du kan få en bedre pris for den.
1. Gør computeren visuelt salgsklar
Det er vigtigt for at opnå topdollar pris for din bærbar, at du gør den visuelt salgsklar. Du starter med at rengøre skærm, tastatur og kabinet med en klud og noget vinduesrens eller sprit for at fjerne skidt, støv og fedtede fingre. Du kan med fordel også rengøre mellem tasterne med en vatpind fugtet med sprit for at fjerne gammelt støv og skidt. Er din bærbar fyldt med klistermærker, som du selv har påsat, så fjerne dem, og fjern det overskydende klister med rensebenzin, Har din bærbar ridser og skrammer kan du fordel give den omgang vinylpolish, som du også bruger til vinylen i en bil.
Når du har gennemført disse trin for at gøre din brugte bærbar salgsklar vil den fremstår langt pænere og appellere i langt højere grad til en køber, når vedkommende ser billederne af computeren i din salgsannonce.
2. Tag nogle gode billeder af computeren
Når vi er ved det visuelle indtryk, så nytter det ikke ret meget at du gør din computer visuelt salgsklar, så den fremstår i bedste stand, hvis du ikke følger op med nogle ordentlige billeder til salgsannoncen. Der er ikke noget som dårlige billeder, der kan få en potentiel køber til at swype videre til den næste salgsannoncen. Det at få en god prisen for sin brugte computer opnår du bedst ved at tage nogle flotte billeder af computeren i flere positioner, så den potentelle køber kan se varen og, at du ikke har noget at skjule.
Det bedste resultat opnår du ved at tage billeder af computeren i ordentlige lysforhold på et bord, hvor der ikke er fyldt med alt muligt ragelse. Det gider potentielle købere ikke se på, de ønsker kun at se din vare.
3. Lav en god salgsannonce
Teksten til salgsannoncen med computer er sammen med flotte billeder en vigtig del af arbejdet med få en topdollar pris for din vare. Skriv en kortfattet tekst, hvorefter du udfylder felterne med specifikationer. En godt kortfattet tekst indeholder lige de oplysninger, som den potentielle køber skal bruge, hverken mere eller mindre. Er teksten for lang, så opnår du ikke muligheden for at komme i dialog med den potentielle køber, som du gør med en kortere salgstekst, hvor vedkommende så kan kontakte dig og muligheden for dialog og salg opstår.
Vær ærlig i din salgstekst og skriv ikke mere, end at du kan stå inde for med hensyn til computerens stand og formåen. Det er også altid en god ide at oplyse standen på batteriet, da det er en vigtig information for mange, der skal købe en brugt bærbar.
Lad være med at skrive at prisen ikke er til forhandling, da det skræmmer mange væk, selvom de egentlig ikke vil handle om prisen - det er en menneskefjendsk sætning, der bare leder potentielle købere videre til andre salgsannoncer.
4. Ram den rigtige salgspris
Det er både skidt, hvis din salgspris for computeren for for lav, som hvis den er for høj. Sætter du prisen for lavt, så vil mange tro, at der måske er noget galt med computeren, selvom der måske ikke er det. Sætter du prisen for højt i salgsannoncen på computeren risikerer du, at din bærbar får liggepest, og får mange liggedage, hvilke også kan få potentielle købere til at tror, at computeren fejler noget. Samtidig er du også i risiko for, at hvis du kommer ud med en for høj startpris, så kommer du til at nedsætte prisen af flere omgange efterfølgende og måske i sidste ende sælge den til en lavere pris end hvis du havde sat en mere attraktiv pris fra starten.
Hvordan fastsætter du så egentlig den rigtige salgspris på en computer? Det spørgsmål kan der gives flere svar på, men vi skal nærme os essensen i at ramme den rigtige salgspris, så handler det om, at du er realistisk med prisen. Prisen skal helst afspejle computerens alder, egenskaber og udseende. Har du en rigtig flot vare, så kan du også tillade dig at tage en højere pris. Har du en slidt vare, så vil det ikke være realistisk. Har du en sjælden computer, som der ikke er mange til salg af på markedet, så vil du til trods for slidtage stadigvæk kunne opnå en højere salgspris end hvis det er en standardvare. Det er simpel udbud og efterspørgsel. Hvis din bærbar har en ringe batteri, skal du tage det med i dine prisovervejelser, da potentielle køber kan finde på at bede om nedslag i prisen for selv at købe et nyt batteri.
Når du skal til at skrive prisen på computeren ind i salgsannoncen, så kan du inden du trykker på Enter med fordel lige tjekke tilsvarende salgsannoncer på nettet for at se, hvad andre sælgere forlanger for en tilsvarende vare, der både kan være i ringere og bedre stand end din egen computer.