Mange vælger at tage harddisken ud af computeren, inden den sættes til salg, for at være sikker på at alle personlige data er slettet permanent. Der findes en anden måde, som vi viser dig her.

Når du vil sælge din gamle Windows PC videre, så skal du huske at gendanne den til fabriksindstillinger, og slette alle dine personlige data permanent.

Nogle vælger at tage harddisken ud, og sælge computeren uden, hvilket påvirker den pris, som man kan få for en computer i negativ retning. De færreste er interesseret i at købe en computer uden harddiske, hvor de selv skal til at købe og sætte en ny harddisk i og købe en Windows 10 licens. Det svarer lidt til at købe en bil uden motor, det er der eller ikke så meget fidus ved.

Andre vælger at sælge computeren videre, uden at have slettet de personlige data permanent, hvilket dokumenteres flere undersøgelser, som viser at i 9 ud af 10 brugte computere, som er solgt videre, findes der gamle data.


Data er ikke slettet permanent i Papirkurven

Det er en udbredt misforståelse, at hvis du blot trykker på Delete-tasten, og programmet flyttes til Papirkurven og denne tømmes, så er programmet slettet permanent. Det er forkert, da de fleste med en lille smule snilde, kan gendanne de gamle data. 

Flere muligheder til permanent sletning

Der findes mange programmer, gratis og betalte, som du kan benytte til data wipe. Du kan også vælge at bruge din indbyggede funktion i Windows 10 til at slette alle personlige data permanent, som hedder: Cipher. Det kigger vi nærmere på her.

Sådan sletter du data permanent på din Windows 10-PC

Det vigtigste ved ar slette data på din computer er, at gøre det umuligt eller vanskeligt for tredieperson at gendanne disse data med henblik på misbrug.

Datafjernelsesværktøjet Cipher benyttes normalt til at kryptering af oplysninger, men kan også bruges til at slette filer permanent fra harddisken ved at overskrive disse.

For at slette data permanent på din PC med datafjernelsesværktøjet Cipher, skal du gøre sådan her.
  1. Luk alle Åbne Programmer
  2. Tryk Windows-tasten + R
  3. Skriv Cmd
  4. Kommandoprompt starter nu
  5. Skriv cipher /w: folder
  6. Erstat folder med det drev og mappe du vil slette
  7. Det kan se sådan her ud: cipher /w:c:test
  8. Tryk Enter
Vær opmærksom på, at processen med at overskrive og slette data kan tage lang tid, hvis du har en stor mængde data, der skal slettes.