Philips byder nu på windows med kunstigt dagslys til mørke hjem.
Vi skriver meget om Windows, men selv om denne nyhed omhandler dog en lidt anden type elektroniske vinduer.
For nu vil Philips sælge kunstigt dagslys til alle mørke kroge af hjemmet. Det nye Philips Skylight ligner nemlig ved første 'øjekast et hvilket som helst andet ovenlysvindue, men det er slet ikke tilfældet. I stedet er der tale om et smart avanceret LED-panel, der kan placeres i loftet. Ikke nok med at dette Skylight "vindue" kan være med til at åbne dit hjem op. De dyrere modeller lover Philips også kan sørge for, at din krop får sit daglige skud D-vitamin.
Dagslys fra LED-panel
Philips har netop lanceret den nye Skylight-serie, der bringer dagslysets følelse indendørs – også i rum uden vinduer eller på de mørkeste vinterdage. De flade loftspaneler genskaber lysstyrke, farvetone og dybde fra naturligt dagslys og skaber dermed en oplevelse, der minder om et ovenlysvindue, blot uden behov for, at du skal lave et hul i taget.
Lyset tilpasser sig automatisk i løbet af dagen: Om dagen er det køligt og blåligt, mens det om aftenen bliver varmere. Philips kalder funktionen automatisk døgnrytme, som sikrer, at belysningen følger dagslysets naturlige rytme.
D-vitamin fra lampe
Det mest opsigtsvækkende ved lanceringen er Philips Skylight VitaUp, der med et indbygget UV-B-modul ifølge Philips skal understøtte kroppens naturlige D-vitaminproduktion indendørs.
Det er en bemærkelsesværdig påstand – men også en, der bør få forbrugere til at læse det med småt. UV-B-lys er nemlig den type stråling, der kan sætte gang i D-vitaminproduktionen, men som samtidig kræver forsigtighed og normalt forbindes med solbeskyttelse.
Philips understreger, at VitaUp er udstyret med sikkerhedsfunktioner som automatisk slukning efter otte timer og manuel styring via fjernbetjeningen.
Skylight på badeværelset
Philips Skylight kan med fordel bruges i rum, der mangler dagslys. Derfor er den oplagt til mørke gange eller rum, hvor der måske slet ikke er nogle vinduer. Men Skylight modellerne kan også bruges til at supplere dit naturlige dagslys i rum, der i forvejen har vinduer. Får du lyst til at lukke mere lys ind på dit badeværelse, kan dette også lade sig gøre. For alle modeller har både fem forudindstillede lysscener, fjernbetjening og IP44-klassificering, hvilket gør dem egnede til fugtige rum som badeværelser.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din computer, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.
