Sådan bruger du emojis i Microsoft Word

 

Storbruger af emojis på mobilen, Instagram, Facebook og Whatsapp? Hvorfor ikke også bruge humørikonerne, når du skriver i Word.

Microsoft Word er den mest udbredte kontorpakke i verden, og Microsoft forbedrer og udbygger løbende sin Office-pakke, og det kan som almindelig bruger være svært at kende alle de indbyggede funktioner og muligheder.

Vi har tidligere givet dig 8 geniale tricks til Microsoft Word, og nu er tiden så kommer til, at vi fortælle dig, hvordan du benytter emojis, når du skriver dokumenter i Word.

Hvem har opfundet emojis?

Emojis er opfundet i 1999 af japaneren Shigetaka Kurita, der arbejdede som ingeniør for teleselskabet NTT Docomo. Men selvom de ikke hed emoji før 1999 er humørikonerne ikke en ny ting, for eksempelvis glad smiley er blevet funder i breve hele tilbage fra år 1900.

Hvor mange emojis findes der?

I dag findes der mere end 3.600 forskellige emojis.

Hvad bruger man emojis til?

Emojis bruges i tekstbeskeder til at beskrive en følelse eller en tilstand, og mange benytter simpelthen humørikonerne til at erstatte en hel sætning i en besked eller til at understøtte et budskab i en besked.

Hvor mange bruger emojis?

Ifølge en rapport fra Unicode Consortium, der er den organisation, som organiserer og holder styr på de mange emojis, så bruger hele 92% af verdens online-befolkning jævnligt emojis.

Sådan bruger du emojis i et Word dokument

I apps som Whatsapp har du en bred vifte af emojis, ikoner og symboler til din rådighed, og Microsoft Word tilbyder faktisk noget tilsvarende.

Hvis du vil føje emojis til dit Word dokument, skal du gå til fanen Indsæt og herefter vælge Emoji

Har du brug for en hurtig humørikon til dit Word dokument, kan du også vælge at bruge en tastaturgenvej som fx :) der er lig med en smiley.

Nyere Ældre